Websitet er udviklet af: Innovisio ApS Trigevej 20, Søften 8382 Hinnerup www.innovisio.dk info@innovisio.dk
Print siden Print siden


Abstinensfri afrusning i alkoholbehandlingen

Abstinensfri afrusning i alkoholbehandlingen

 

Behandlingscenter Tjeles specialafdeling, Søgården, tilbyder abstinensfri afrusning, hvis alkoholikeren er påvirket ved indskrivningen. Som pårørende er det vigtigt at vide en smule om, hvad abstinensfri afrusning er.

  

Abstinensfri afrusning vigtig for alkoholikeren

 
Enhver alkoholiker frygter abstinenser og er parat til at drikke videre for at undgå dem. Derfor er abstinensfri afrusning betydningsfuld. Afrusning er også vigtig fremfor at tage "en kold tyrker." Abstinenser kan være farlige for helbredet, derfor bør abstinenser behandles med medicinsk - eller sagt med andre ord abstinensfri afrusning.
 
De fleste alkoholikere har prøvet at have abstinenser dagen derpå i form af rysten på hænderne, svedeture, hovedpine, diarré, indre uro, tankemylder, smerter og mange andre symptomer. 
 
Abstinenserne kan tage overhånd og udvikle sig til den meget alvorlige form for abstinenser - delirium tremens. 
 
Ved pludseligt ophør med at drikke - en kold tyrker - oplever nogle alkoholikere abstinenskramper, hvor alle muskler kramper, og man mister bevidstheden.
 
Har man én gang haft delirium eller abstinenskramper, er man i risiko for at få det igen. 
Det er derfor vigtigt at få det fortalt ved indlæggelsen, så sundhedspersonalet kan tage højde for det ved planlægning af en abstinensfri afrusning.
 

Abstinensfri afrusning i alkoholbehandling - hvad er det?

 

Abstinensfri afrusning i alkoholbehandlingen betyder medicinsk behandling af abstinenser suppleret med anden lindrende behandling, bl.a vitaminkur, massage, akupunktur og saltbade. Under den abstinensfri afrusning mindskes abstinenssymptomerne.

 

Abstinensfri afrusning efter indskrivning

 

Hvis alkoholikeren er påvirket ved indlæggelsen, risikerer vedkommende at få abstinenser. Det er af stor betydning, at den abstinensfri afrusning foregår i trygge og fagligt kompetente rammer.

 

Afrusning foregår medicinsk og sikrer mindst muligt ubehag af abstinenser.

 
Behandlingscenter Tjeles afrusningsafdeling har fast tilknyttet læger, herunder en speciallæge i psykiatri. Desuden er afdelingen bemandet med sygeplejersker med specialerfaring inden for dette felt.
 

Al behandling under abstinensfri afrusning sker under tilsyn af Behandlingscenter Tjeles virksomhedsansvarlige læge.

 

Længden af en afrusning  varierer og er afhængig af misbrugets art, mængde og varighed. En typisk afrusning varer mellem tre og syv dage. 

 

Læs mere om afrusning.

 

Kontakt os

Du er altid meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 20 40 80 (svarer hele døgnet) for at få mere at vide eller blot for at få en snak om lige netop din situation.

Du kan også sende en mail på post@tjele.com Vi svarer dig inden for 12 timer.