Alkoholbehandling
Afhængighed af alkohol er en kronisk sygdom, derfor har alkoholbehandling efter Minnesota-modellen ikke som mål, at gøre patienten rask, men derimod at lære vedkommende at leve med sin sygdom. Sygdommen består i al sin enkelhed i, at en alkoholiker ikke kan tåle at drikke og derfor skal leve et totalt afholdende liv, når vi taler alkohol og andre stemningsændrende stoffer. Sideløbende hermed skal der også ske en genopretning på mange af livets områder.
Fællesskabet er en vigtig del af en alkoholbehandling, derfor er der ind imellem de programsatte punkter mulighed for sociale aktiviteter som f.eks. gå-eller løbeture, dyrke motion eller samvær i dagligstuerne.
Efter afsluttet primærbehandling tilbyder vi en udslusningsbehandling til dig, der evt. har brug for en længerevarende alkoholbehandling i trygge rammer. Et behandlingsforløb i udslusningen har fokus på at lære at fastholde og fortsætte den udvikling, der er sat i gang i primærbehandlingen. Længden af et sådant behandlingsforløb varierer og planlægges altid individuelt.
Kontakt os og hør mere om vores alkoholbehandling
Du er altid meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 20 40 80 (svarer hele døgnet) for at få mere at vide eller blot for at få en snak om lige netop din situation.
Du kan også sende en mail på post@tjele.com Vi svarer dig indenfor 12-timer.
|