Alkoholisme er en kronisk og fremadskridende sygdom
Alkoholisme er en primær, kronisk og fremadskridende sygdom. Alkoholisme kan ikke helbredes, så man kan få et normalt forhold til alkohol – men, den kan standes, og man kan i en Minnesotabehandling lære at leve godt med sygdommen.
En alkoholiker kan ikke tåle at drikke, derfor er et totalt afholdende liv nødvendigt.
Alkoholisme - skader ved sygdommen
De medicinske skader og psykiske følgevirkninger ved alkoholisme er omfattende og alvorlige – i sidste instans dødelige.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har konstateret, at alkoholisme og alkoholrelaterede lidelser udgør den tredjestørste risikofaktor for tidlig død eller handicap.
Hos et menneske, der lider af alkoholisme, sker der afgørende ændringer af:
- Nervesystemet – degeneration af lillehjernen, ødelæggelse af nerverne, søvnbesvær, hukommelsesbesvær og kramper
- Mave/tarmsystemet – betændelse i bugspytkirtel, åreknuder i spiserør og endetarm, fedtlever og leversvigt
- Hjertet – ødelæggelse af hjertemusklen, forhøjet blodtryk
- Det hormonale system – nedsat testosteron – impotens
- Musklerne/knoglerne – muskeldegeneration, afkalkning af knoglerne
Blandt de alvorligste psykiske lidelser, er:
- Depression
- Angst
- Paranoia i forskellige varianter
Med til det psykiske hører, at alkoholikeren har massiv modstand mod at se sin alkoholisme i øjnene, derfor beskytter de fleste sig bag en mur af benægtelse.
Kræft - der er veldokumenteret sammenhæng mellem alkohol og en række kræftformer, især:
Strube, mundhule, svælg og spiserør, lever, bryst, tarm og endetarm.
Når alkoholisme er medvirkende ved flere forskellige kræftformer, skyldes det:
Der dannes kræftfremkaldende nedbrydningsstoffer, når leveren omdanner alkohol.
Der findes kræftfremkaldende tilsætningsstoffer i alkohol.
Alkohol øger virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer.
Alkohol påvirker kvindelige kønshormoner.
Graviditet. Gravide, der drikker alkohol, indtager rusmidler eller afhængighedsskabende medicin risikerer at føde børn med misdannelser, hjerneskader, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, og nogle udvikler abstinenser efter fødslen. Øget forekomst af spontan abort, fosterdød og andre alvorlige komplikationer med risiko for varig skade på barnet.
Ulykker og selvmord har en meget høj frekvens blandt alkoholikere.
Alkoholisme – sygdomsforløbet
Fysisk er der tale om en altomfattende påvirkning og ændring af organismens cellestruktur.
Psykisk er det altafgørende kontroltabet – den afhængige er ikke i stand til selv at kontrollere sit forbrug af det eller de foretrukne stof(fer).
Når først alkoholisme er udviklet, findes der kun én behandlingsmulighed, nemlig total afholdenhed. Der er ingen mellemvej, blot en enkelt genstand er nok til atter at sætte processen i gang.
Symptomerne hos et menneske, der lider af alkoholisme, følger nogenlunde det samme mønster og illustreres i en kurve udarbejdet af den amerikanske professor dr. E. M. Jellinek, kendt som Jellinek kurven.
Verdenssundhedsorganisationen optog i 1950’erne alkoholisme på listen over anerkendte sygdomme. International Classification of Diseases (ICD), bruges når diagnosen alkoholisme skal stilles:
Kriterier:
- Trang (craving)
- Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
- Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse
- Toleranceudvikling
- Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug
- Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning
Er tre eller flere af disse kriterier til stede i en måned eller flere gange på et år, er der tale om afhængighedssyndrom.
Alkoholisme – en vej ud
Kan man få et godt liv uden brug af stemningsændrende stoffer? Udsigterne er gode, hvis man erkender sit problem og vælger at gå i alkoholbehandling.
Lider man af sygdommen alkoholisme og har et nogenlunde forankret socialt liv med familie, arbejde og venner, er udsigterne gode. Mindst 60 procent får et ædru og brugbart liv efter en Minnesotabehandling. Det er en høj succes-rate.
Er man afhængig af alkohol eller har et blandingsmisbrug - og er kommet langt væk fra de sociale strukturer i samfundet, må man regne med en længere behandlingstid. Men også for denne gruppe er prognosen overbevisende.
|
Print siden
