At falde konstruktivt i staver 

Om cd-udgivelsen ”Meditation nr. 1. Rejsen til din indre hule”.
Tilrettelagt og indtalt af John Kastrup. Musik af Kim Skovby og Peter Brander.
Udgivet af Forlaget Tjele. Pris kr. 149,- . Fås ved henvendelse til Tjele i Viborg/Connie 70204080, og så kan den købes på alle centrene i Tjeleregi.

Af Michael Falch

Den sindsro er altså et flygtigt fænomen! Bedst som jeg tror, at jeg er ved at have den, fordufter den mellem ørerne på mig, og fantomsmerter fra knuden i maven dukker op igen som en uvelkommen dæmonisk gæst fra fortiden. Jeg er stadig langt fra i stand til at fastholde sindsroen som en tilstand, jeg har fast adgang til dagen lang og døgnet rundt.

Min sindsro kommer ikke på kommando. Den skal passes som en skrøbelig blomst, og jeg skal lære helt nye begreber om tålmodighed og disciplin, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at have sindsroen hos mig som andet end en sjælden gæst.

Jeg tog for flere år siden en beslutning om at nære ubetinget tillid til de forskellige religioners og visdomstraditionernes pointering af bøn og meditation som absolut nødvendig praksis for at nærme sig sindsro som eksistentiel tilstand. En bøn en gang i mellem, når lokummet brænder, og en meditation en gang om måneden for samvittighedens skyld slår ikke til. Enhver visdomsskole, inklusive vores egen AA-baserede med Bill W. som den store samler af konstruktiv visdom, betoner, at vejen til sindsro går gennem helst daglig bøn og meditation.

Den buddhistiske meditationspraksis er blevet velkendt også i den vestlige verden siden hippierne i de sene 60ere, farvestrålende anført af The Beatles, drog ud for at hente inspiration i denne udogmatiske livsfilosofi. Fra denne tradition udgår en hel lille folkebevægelse, der bruger og underviser i alskens former for meditation. Den kristne meditation har været udelukket fra Folkekirkens domæne men har overlevet i katolske nicher og oplever netop i disse år en spændende opblomstring, også her i landet med flere bogudgivelser om kristen meditation. Se evt. også hjemmesiden www.kristenmeditation.dk.

Og så er der hele det flagrende, diffuse new age-marked, hvor mange aktører vitterlig er fagligt dygtige og behandler effektivt, og hvor andre slår sig op som falske profeter og sælger overtro på flasker som tro. Rundt omkring i helsebutikker og hos alternative behandlere finder vi også bud på meditativ lyd på cd. Meget af det en slags corny, delvist computerskabt new age-muzak, der er sentimental forurening i en musikers ører. Peter Bastian og Stig Møller stod for en del år siden for et produkt, ”Forest Walk”, der var et yderst positivt alternativ til den smægtende føle-flødesovs af lyd, der ellers fylder hylderne derude. 

Nu har vi fået en ny mulighed – endda i eget regi – for at hente inspiration til vores meditation og få et af de redskaber, der er uundværlige for den, der har erkendt vigtigheden af at komme i gang, men ikke har haft noget konkret at gøre godt med. For hvordan gør man? Forlaget Tjele har nu udsendt den meditation, mange af os har lært at kende i Tjele-regi, ”Rejsen til din indre hule”. Selv lærte jeg den at kende under min behandling med Tjele-chef Jan Meincke i rollen som myndig vejleder. Nu foreligger den indspillet på cd, produceret og tilrettelagt af John Kastrup, lederen af Tjeles Orelund-afdeling. Han har ikke ladet sig nøje med at købe en billig omgang new age-muzak som underlægning, gudsketakoglov!  Som underlægning til den lange, velklingende speakede meditations-vejledning af John Kastrup selv har han ladet den superbe harpespiller Kim Skovby komponere lydsiden til hele meditationen i samarbejde med teknikeren og guitaristen Peter Brander. Det er en genistreg. Skovbys og Branders autentiske musikalske backing af John Kastrup nøgterne og tillidsvækkende indtaling af teksten gør denne udgivelse til et særtilfælde af høj kvalitet.

Der er efter min mening kun den ene lillebitte fejl ved projektet, at man opfordres til at lægge sig ned, mens Kastrup nænsomt føres os gennem meditationens kropslige afspændingsdel, hvor vi mentalt bevæger opmærksomheden rundt i kroppen inden den egentlige meditative åndelige rejse. Problemet er, at mange vil falde i søvn, hvis de ligger ned og mediterer. Man bør gøre det siddende, som det anbefales i alle meditative traditioner. Helt almindeligt siddende i en stol og sofa med rygstøtte. Det vil øge det meditative fokus og forhindre de fleste i at falde for fristelsen til at tage sig en skraber og dermed gå glip af de intense oplevelser i den egentlige meditation.

Efter afspændingen føres vi så ved egen visualisering ud i et landskab, hvor vi ved forestillingens hjælp finder frem til vores helt personlige indre hule og allieres med vores egne visualiserede åndelige vejledere. Det lyder vist meget mystisk, men efter at have prøvet turen mange gange, må jeg konstatere, at det er enormt virksomt som åndelig øvelse og oplevelse. Jeg er overbevist om, at den slags er tilgængelige for alle, hvis man lige sluger sine fordomme og hæmninger og accepterer at tage med på turen. Man skal ikke være særligt egnet – det sker af sig selv, hvis man lukker øjnene og går med. Og det er først og fremmest er gedigent redskab at kunne tage i brug for at beskytte og videreudvikle den sindsro, der er så altafgørende for, om vi kan have en ædruelighed i ægthed og livsglæde, og i det hel taget en mere harmonisk tilværelse. Meditation er en vej ind mod den mere autentiske selvfølelse, der gør det mindre kompliceret at være menneske og forhåbentlig lidt lettere at være medmenneske.

Og så hula-hula-agtig er meditation altså heller ikke! Jeg hørte om en meget akademisk københavnsk meditationslærer, som havde holdt foredrag i et forsamlingshus i et landbrugsdistrikt ude vestpå. Han tegnede og fortalte og brugte mange svære ord over for forsamlingen af primært bløde hatte. Da han havde talt i timevis og leveret sit sidste indspiste fremmedord om meditation, ville han høre, om der var nogle spørgsmål til ham. Længe var der stille i forsamlingshuset. De fleste havde tilsyneladende ikke forstået meget af foredraget. Men så kom der endelig en finger i vejret, og en ældre bonde udbrød på ravjysk: ”Aha, nu forstår jeg! Det er vel det, vi herude kalder ”at falde i staver”!”