Print siden Print siden


Antabus er ikke en permanent løsning på alkoholisme.

Antabus er ikke en løsning på alkoholisme

Antabus blev opdaget ved en tilfældighed af danske forskere kort efter 2. verdenskrig. Antabus indeholder disulfiram, som er et stof, der forhindrer nedbrydningen af alkohol i leveren. Hvis man drikker samtidig med, at man indtager Antabus, får man en øget koncentration af stoffet acetaldehyd i blodet. Det er denne øgede koncentration af acetaldehyd, der gør mennesker syge og utilpasse, hvis de samtidig med Antabus også indtager alkohol.

Den kraftige reaktion på Antabus viser sig bl.a. ved kraftig ansigtsrødmen, hovedpine, kvalme og opkastninger, synsforstyrrelser og i svære tilfælde bevidstløshed, krampe og død.

 

Der anføres også bivirkninger ved medicinen som f.eks. træthed, dårlig ånde, svimmelhed og i sjældnere tilfælde påvirkning af nervebanerne til armene eller benene.

 

Antabus som stopklods

 

Det danske sundhedssystem bruger Antabus i sin behandling af mennesker, der er afhængige af alkohol. Præparatet er opfundet i Danmark, og det anvendes langt mere i Danmark end noget andet sted i verden - Antabus og alkoholbehandling er næsten blevet synonymer. Antabus er langtidsvirkende og forbliver i kroppen længe (op til 14 dage efter indtagelse af sidste pille), og en alkoholiker skal typisk tage én til to piller om ugen. Tanken er, at hvis drikketrangen pludselig overmander alkoholikeren, er han nødt til at lade være med at drikke - da det kan være meget farligt. Alkohol bliver på den måde brugt som en slags stopklods.

Desværre er den fysiske og psykiske trang til at drikke ofte stærkere end frygten for reaktionen, og derfor drikker mange alkoholikere på Antabus. Uden tanke for de de farlige og til tider dødelige konsekvenser.

 

Antabus og alkoholisme

 

Mange alkoholikere, der tidligere har taget Antabus, kan desuden fortælle, at de kun har set frem til dét tidspunkt, hvor Antabussen var ude af kroppen. Så kan de nemlig drikke igen. På den måde kan præparatet være med til at forhindre, at alkoholikeren lærer, at sygdommen alkoholisme er kronisk. Og at der er tale om en sygdom, som man er nødt til at lære at tage et personligt ansvar for.

 

Antabus og Minnesota-behandling

 

Når alkoholikeren gennemgår en effektiv Minnesotabehandling på Behandlingscenter Tjele, vil vedkommende forstå, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at drikke, og hvad der skal gøres for at fastholde ædrueligheden. Efter en vellykket behandling behøver den afhængige ikke bruge Antabus for at holde sig ædru. Styrken til at sige "nej tak" vil komme indefra og ikke fra et udefrakommende giftstof.

 

Kontakt os

Du er altid meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 20 40 80 (svarer hele døgnet) for at få mere at vide eller blot for at få en snak om lige netop din situation.

Du kan også sende en mail på post@tjele.com Vi svarer dig inden for 12 timer.