Behandlingscenter Tjele Søgården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Behandling af afhængighedslidelser

 

Behandling af afhængighedslidelser som ludomani og overspisning

 

Afhængighedslidelser som misbrug af alkohol eller stoffer som medicin, hash, kokain, heroin med videre kaldes ofte for kemisk afhængighed. Mange har et blandingsmisbrug, hvor flere ting blandes, hyppigt alkohol og medicin eller alkohol og hash.

 

Nogle udvikler en afhængighed af en bestemt adfærd - adfærdsafhængighed som f.eks. ludomani eller sexafhængighed.

 

Fælles for de fleste afhængighedslidelser er, at de ofte er begyndt med alkohol.

 

Behandling af afhængighedslidelser på Tjeles centre

Traditionelt har Behandlingscenter Tjele  først og fremmest behandlet alkoholikere, medicinmisbrugere, blandingsmisbrugere og i mindre omfang hashmisbrugere. Behandlingsformen er både døgnbehandling og ambulant behandling - eller en kombination.

 

De seneste år er behandlingstilbuddet er nu udvidet med behandling af ludomani, sexafhængighed og købemani som er en afhængighedslidelser, der i højere grad har med adfærd at gøre - eller en blanding af adfærd og kemisk afhængighed.

 

Rådgiverne på Behandlingscenter Tjele er alle faguddannede inden for afhængighed, og de har alle personlige erfaringer med en eller flere former for afhængighed.

 

Behandling af ludomani i København og Aarhus

Vi tilbyder i dag behandling af ludomani både som døgnbehandling og som ambulant behandling - eller som en kombination, hvor man du starter i døgnbehandling og gør din behandling færdig i ambulant behandling.

 

Behandlingscenter Tjeles tilbud om behandling af spilafhængighed er GRATIS.

 

Du kan læse mere om både ludomani og behandlingen her på siden.

 

Du er også velkommen til at ringe med dine spørgsmål, hvad enten det handler om dig selv eller om en pårørende. Døgntelefonen har nummer 70 20 40 80.

 

Behandling af sexafhængighed og pornoafhængighed i København

Sexafhængighed og pronoafhængighed er meget tabubelagte problemer. At være sexafhængig eller pornoafhængig kan udvikle sig til at være et meget invaliderende problem. Hvis afhængigheden får lov til at vokse, og sex kommer til at styre dit liv, går det voldsomt ud over familielivet og for nogle bliver det også svært at passe et arbejde.

 

Tjelehuset i København, som er en del af Behandlingscenter Tjele, tilbyder hjælp ved en af landets mest erfarne terapeuter inden for sexafhængighed og afhængighed af porno.  Rammerne er fordomsfrie, og du kan være helt anonym.

 

Læs mere om behandlingen af sexafhængighed her.

 

Behandling af købemani i København

Mange mennesker kender tilfredsstillelsen ved at købe - måske også ved at købe meget og købe ting, man egentlig ikke har brug for. Langt de fleste kan dog alligevel holde styr på det, så det ikke går over gevind.

 

Det kan et menneske, der lider af købemani ikke. Købemani er en afhængighedslidelse, der betyder, at du har mistet kontrollen og er nødt til at købe og bruge penge for at have det godt. Et af problemerne er, at du ikke har det godt ret længe, før du igen må bruge penge.

 

Du kan få hjælp til din købemani og få den under kontrol. Læs mere om vores tilbud til dig her.

 

Kontakt os 24 timer i døgnet, hvis du vil vide mere om tilbuddene - 70 20 40 80.