Behandlingsforløb alkohol og medicinafhængige
Et behandlingsforløb for alkohol og medicinafhængige på Behandlingscenter Tjele består af en eventuel afrusning, en primærbehandling og eventuelt et udslusningsbehandlingsforløb.
Behandlingsforløb for alkohol og medicinafhængige - primærbehandling
Et behandlingsforløb for alkohol og medicinafhængige på Behandlingscenter Tjele foregår efter principperne i Minnesota-modellen. Alt efter afhængighedens karakter varer et behandlingsforløb i primærbehandlingen 5-8 uger. Behandlingen giver dig mulighed for at arbejde seriøst med din afhængighed.
Et behandlingsforløb for alkohol og medicinafhængige er struktureret og tager sigte på at give dig indsigt i sygdommen og forsyne dig med værktøj til at tage hånd om din egen tilværelse. En tilværelse helt uden alkohol eller andre stoffer.
Den personlige rådgiver, der følger dig gennem hele forløbet, introduceres ved starten af et behandlingsforløb.
- Hverdagen foregår efter et fast dagsskema startende med et fælles morgenmøde, hvorefter dagen fortsætter med:
- Undervisning/foredrag, der giver viden om sygdommen afhængighed og større selvindsigt.
- Gruppeterapi.
- Individuelle samtaler med den personlige rådgiver – og, hvis der er behov, med psykolog, eller psykiater.
- Skriftlige opgaver, der hjælper med at synliggøre afhængigheden og dens konsekvenser samt giver dig hjælp og brugbare redskaber til at få afhængigheden stoppet.
Det er vigtigt for den fremtidige ædruelighed at få etableret et tilknytningsforløb til AA eller NA, derfor indeholder et behandlingsforløb AA/NA møder både internt og ud af huset.
Små varierende pligter i huset. Desuden er du er selv ansvarlig for at holde dit eget værelse.
Søndag er der mulighed for besøg mellem kl. 13 og kl. 17.
Fællesskabet er en vigtig del af et behandlingsforløb, derfor er der ind imellem de programsatte punkter mulighed for sociale aktiviteter som f.eks. gå-eller løbeture, dyrke motion eller samvær i dagligstuerne.
Udslusningsbehandling for alkohol og medicinafhængige
Efter afsluttet primærbehandling tilbyder vi en udslusningsbehandling til dig, der evt. har brug for et længerevarende behandlingsforløb i trygge rammer. Et behandlingsforløb i udslusningen har fokus på at lære at fastholde og fortsætte den udvikling, der er sat i gang i primærbehandlingen. Længden af et sådant behandlingsforløb varierer og planlægges altid individuelt.
|