Sitemap
Tip en venTip en ven
Print siden Print siden


Behandlingstilbud efter Minnesota-modellen

Hvem kommer i behandling på centrene under Behandlingscenter Tjele?

 

Alle voksne mennesker over 18 år, som har en behandlingskrævende:

  1. Alkoholafhængige
  2. Medicinafhængige 
  3. Blandingsmisbrugere 
  4. Afhængige af andre stemningsændrende midler, såfremt profilen passer til det terapeutiske miljø på Behandlingscenter Tjele.

 

Ved indskrivningen bliver du modtaget af centrets sygeplejerske eller den vagthavende behandlingsassistent.

 

Der bliver udfyldt en journal, som alene er til internt brug.

 

Formålet med journalen er, at vi får et objektivt indtryk af din fysiske, psykiske og sociale situation, således at vi så hurtigt som muligt kan hjælpe dig – f.eks. med den eventuelt nødvendige medicin til forebyggelse af abstinens. At vi kan give dig den omsorg, du har brug for, samt at vi kan klarlægge, om du har brug for hjælp fra vores socialrådgiver, psykolog eller psykiater.

 

Vi gennemgår samtidigt husets regler med dig og fortæller dig, hvordan dagsprogrammet forløber.

 

Du får anvist dit værelse. På din seng ligger en velkomstmappe, som indeholder skriftligt materiale vedrørende husregler, dags- og ugeprogram samt orientering om familie- og efterbehandling.

 

Når du således er blevet installeret, vil du blive introduceret til huset af én af dine medpatienter.

 

Afhængigt af, hvilket tidspunkt på dagen, du bliver indskrevet, deltager du i et gruppemøde, et foredrag, en temagruppe eller i fællesskabet.

 

Nu er du i behandling.

 

Afgiftning og stabilisering

Den første fase i din behandling er afgiftnings-/ stabiliseringsfasen.

 

Vagtpersonale, psykolog, psykiater, rådgivere, sygeplejersker og læger tilknyttet Behandlingscenter Tjele er alle selv ”ædru alkoholikere”, der præcist ved, hvordan du har det. De har nemlig selv prøvet det.

 

Det er lægen og sygeplejersken, der udarbejder en plan for din eventuelle afgiftning.

 

Afgiftningens længde varierer og er afhængig af misbrugets art, mængde og varighed.

Du bliver tilknyttet en rådgiver, som tager individuelle samtaler med dig, mens du er i afgiftning.

 

I løbet af den første uge vil vi sammen med dig lægge en behandlingsplan, som tilgodeser dine individuelle behov.

 

Udover afhængighedsbehandlingen kan det være, at du har behov for hjælp og rådgivning fra psykiater, psykolog, læge, psykoterapeut eller socialrådgiver.

 

Når du samlet set skønnes parat til det, overgår du til primærbehandlingen.