Print siden Print siden


Kursusforløb for pårørende til afhængige

Kursusforløb for pårørende til afhængige

Kursusforløb for pårørende til afhængige består af en række moduler. Man opnår det bedste udbytte ved at følge kursusforløb for pårørende til afhængige i rigtige rækkefølge.

 

Orienteringsdag for pårørende, er et tilbud til alle pårørende fra 15 år. Orienteringsdagen er gratis for alle.
 

De følgende moduler er for pårørende over 18 år. De er gratis for to pårørende til én, der er eller har været i behandling. For øvrige deltagere koster disse moduler kr. 1.800,- pr. person.

  

Formålet med det videre kursusforløb for pårørende til afhængige er at give deltagerne redskaber og viden til personligt at kunne håndtere de nye muligheder og problemstillinger, der viser sig, når et familiemedlem er kommet i behandling og efterfølgende skal leve en ædru/clean tilværelse.

  • Hvad sker der, når man har misbrug i familien?
  • Hvad sker der, når afhængigheden udvikler sig?
  • Hvilke værdier skal være med til at skabe en bedre tilværelse fremover?
  • Hvad ligger der i begrebet medafhængighed.

Kursusforløb for pårørende på Langsødal består af:

 

Modul 1:

Orienteringsdag for pårørende.

 

Modul 2: 

Afklaring af, hvad der er myter, og hvad der er virkelighed i relation til misbrug.

Ansvarsfordeling i familien - følelser, herunder skyld, skam, kontrol og selvværd.

Modul 2 afholdes hveranden onsdag fra kl. 17.00-20.30 på Behandlingscenter Tjele, Langsødal

 

Modul 3:

Hvordan påvirker alkoholisme relationerne i familien? Hvilke mønstre udvikles, og hvordan kommer vi videre som familie, herunder den fremtidige ansvarsfordeling?

Modul 3 afholdes hveranden onsdag fra kl. 17.00-20.30 på Behandlingscenter Tjele, Langsødal

 

Modul 4:

På dette modul i kursusforløb for pårørende går vi i dybden med emnerne. Vi samler op på kursets forløb og indhold samt på de spørgsmål, der endnu ikke er kommet ord på. Vi taler om børn i familien med alkoholisme. Hvad er der sket i min familie, herunder omsorg/omsorgssvigt og handlemønstre? Vi arbejder videre med værdier samt en sund og hensigtsmæssig adfærd.

Vi arbejder i plenum, i grupper og med øvelser.

Modul 4, der er et internat, afholdes på Solgården ved Hobro fra torsdag kl. 10.00 til fredag kl. 14.00.

 

Kursusforløb for pårørende på Orelund består af:

 

Orienteringsdag for pårørende.

 

Modul 1:

Medafhængighed og afhængighed. Roller i familien.

Modul 1 finder sted på Orelund. For datoer og tidspunkter se Kursuskalender.

 

Modul 2:

Magtesløshed - grænser og grænsesætning - den sunde og den syge familie.

Modul 2  finder sted på Orelund. For datoer og tidspunkter se Kursuskalender.

 

Modul 3:

Johari's vindue og speak.

Modul 3  finder sted på Orelund. For datoer og tidspunkter se Kursuskalender.

 

Modul 4:

Følelser, angst, vrede, sorg etc. - nye adfærdsmønstre - målsætning.

Modul 4  finder sted på Orelund. For datoer og tidspunkter se Kursuskalender.

 

Kursusforløb for pårørende - undervisere og tilmelding

 

Undervisningen på alle kursusforløb for pårørende til afhængige varetages af personer, der alle har personlige erfaringer som pårørende til afhængige.

Desuden har de hver især deres specielle faglige kompetencer.

 

Tilmelding til orienteringsdagen og det øvrige kursusforløb for pårørende foretages til det enkelte centers familieterapeut eller den personlige rådgiver, patienten har haft tillnytning til under sin behandling.

 

Vi håber, du og din familie vil gøre brug af tilbudene om kursusforløb for pårørende til afhængige.

 

Kontakt os

Du er altid meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 20 40 80 (svarer hele døgnet) for at få mere at vide eller blot for at få en snak om lige netop din situation.

Du kan også sende en mail på post@tjele.com Vi svarer dig inden for 12 timer.