Minnesotabehandling - Minnesotamodellen
Minnesotabehandling - et moderne, tværfagligt tilbud
Minnesotabehandling, Minnesota-modellen, Minnesotakur er nogle af de betegnelser denne behandlingsmetode til behandling af alkoholisme går under i Norden.
Behandlingsmodellen stammer fra USA, hvor man efter 2. verdenskrigs afslutning forsøgte at gå nye veje i behandling af alkoholmisbrug og afhængighed. De første tre centre, der behandlede alkoholikere efter et helt nyt koncept, lå i staten Minnesota - deraf betegnelserne, hvor Minnesota indgår. Andre steder i verden kalder man behandlingsmetoden for 12-trins behandling efter Anonyme Alkoholikeres 12-trins program.
Behandlingsperspektivet i Minnesotabehandling er enkelt. Mennesker:
- Behandles for kemisk afhængighed
- Behandles med værdighed
- Behandles som hele mennesker
Efter starten i Minnesota har behandlingsmetoden bredt sig til store dele af verden og kom til Danmark via Island i midten af 1980'erne.
Minnesotabehandling på Behandlingscenter Tjele
Minnesotabehandling på Behandlingscenter Tjele bygger på, at alkoholisme er en kronisk sygdom, der medfører massive fysiske, psykiske og sociale problemer. Det er helt grundlæggende i denne behandlingsmetode, at en alkoholiker aldrig vil komme til at drikke normalt igen, hvis drikkeriet genoptages, fortsætter sygdommens udvikling med alvorlige følger. Sygdommen alkoholisme kan standses, den kan ikke helbredes.
Behandlingen på Behandlingscenter Tjele bygger endvidere på, at ædru alkoholikeres erfaringer hjælper andre med at løse deres problemer med afhængighed. I vores behandling er det ædru alkoholikere, der behandler alkoholikere. Principperne om, at alkoholikere behandler alkoholikere, er en af nøglerne til den succes, som Tjeles Minnesotabehandling har opnået. Som afhængig møder du en forståelse og indlevelse, som du kan kan møde hos én, der selv har været afhængig. Kun en ædru alkoholiker kan helt forstå, hvoran du har det, når du stadig drikker. Og en ædru alkoholiker ved også, hvad der skal til for at ændre på dine uhensigtsmæssige mønstre. Den ædru alkoholiker har selv ofte fået hjælp via en Minnesotabehandling, og er derfor i stand til at vise dig vej ud af en situation, der ellers kan forekomme helt håbløs.
Minnesotabehandling og faglighed
Det er naturligvis ikke nogen behandlingsmæssig kompetence i sig selv at være ædru alkoholiker. Derfor har alle ansatte i Tjeles Minnesotabehandling en faglig uddannelse. Vores behandlingsteam er et tværfagligt team af læge, psykiater, psykologer, sygeplejersker, terapeuter, alkohol-rådgivere/alkologer og lignende. Alle ansatte har en lang og stabil ædruelighed. Vores behandling er et moderne, tværfagligt tilbud.
Minnesotabehandling og 12-trins-programmet
I vores Minnesotabehandling er der altid støtte at hente efter en endt behandling. Dels i efterbehandlingen og dels i Anonyme Alkoholikere (AA). Anonyme Alkoholikere er et verdensomspændende netværk af ædru alkoholikere, der bygger på det såkaldte 12-trins program. I Danmark er der AA-møder i stort set alle byer - store som små. Tjeles Minnesotabehandling er en moderne behandling, men den har sine rødder i 12-trins-programmet.
Relaterede links: Alkoholbehandling|Misbrugsbehandling|Misbrugsrådgivning|Primærbehandling
|