Multihuset Århus
Ambulant dagbehandling er et nyt alternativ til døgnbehandling på Behandlingscenter Tjele.
Multihuset i Århus tilbyder dagbehandling for alkohol- eller medicinafhængighed. Centret har hjemme i nyindrettede lokaler i hjertet af Århus. Her er plads til 12 patienter i dagbehandling.
Dagbehandling rummer en række fordele for de afhængige, der vil kunne hjælpes gennem denne form for behandling:
- Patienten tager hjem i sine vante omgivelser hver dag
- Patienten kan eventuelt i mindre omfang passe et job eller en uddannelse sideløbende med behandlingen
- Enlige forældre/forsørgere kan beholde børnene i den sædvanlige børnehave eller fritidsordning
- Hele familien deltager fra starten i behandlingen og kan følge udviklingen undervejs
- Patienten får hjælp til at klare hverdagens udfordringer, så snart de opstår
- Kontakten til AA og/eller NA etableres under behandlingsforløbet og bliver straks en del af hverdagen efter endt behandling
Behandlingsforløbet strækker sig over minimum 6 uger med behandling fra kl. 9 - 14 mandag til fredag.
Derefter følger 6 måneders efterbehandling med cirka 1 times behandling én gang om ugen.
Multihuset Århus tilbyder familiebehandling
Multihuset Århus har desuden en række behandlingstilbud til de pårørende, såvel ægtefælle som større børn. Behandling af de pårørende sker i tæt samarbejde med FamilieCenteret, der gennemfører ugekurser m.v. for pårørende til afhængige.
Parterapi og individuel terapi
Multihuset Århus tilbyder desuden parterapi og individuel terapi, lige som familiebehandlerne tilbyder telefonkonsultationer efter aftale.
|