Alkoholafhængighed - myter og kendsgerninger

Alkoholafhængighed er genstand for mange myter. Problemet med de forskellige vrangforestillinger om alkohol og alkoholafhængighed er, at de kan forhindre et menneske i at søge den rette hjælp, selvom han eller hun i allerhøjeste grad har brug for den. 
 

Alkoholafhængighed - hvad er virkeligheden?

Myte: Alkohol er først og fremmest et bedøvende eller beroligende middel.
 
Virkelighed: Alkoholens farmakologiske virkninger ændrer sig med den indtagne mængde. I små mængder virker alkohol opkvikkende. I store mængder virker alkohol bedøvende. 

 

Myte: Alkohol har den samme kemiske og fysiologiske effekt på enhver, som drikker den.
 
Virkelighed: Som et hvilket som helst andet rusmiddel, vi indtager, påvirker alkoholen forskellige mennesker på forskellig måde.

 

Myte: Alkohol er et vanedannende stof, og enhver, der drikker længe nok og tæt nok, udvikler alkoholafhængighed.
 
Virkelighed: Alkohol er et selektivt vanedannende stof. Det er vanedannende for en minoritet af brugere, nemlig de mennesker, der har en disposition for at udvikle en alkoholafhængighed - eller kemisk afhængighed. De fleste kan drikke af og til, dagligt eller endog meget uden at udvikle alkoholafhængighed. Dermed være ikke sagt, at det er særlig sundt.

 

Myte: Alkohol er skadelig og gift for en, der har alkoholafhængighed.
 
Virkelighed: Alkohol er et normaliserende stof for en alkoholiker, og det er den mest effektive medicin mod den smerte, den skaber. Alkohol giver alkoholikeren energi og stimulans samtidig med, at den mildner abstinenssymptomer. Dens skadelige og giftige eftervirkninger ses tydeligt, når alkoholikeren holder op med at drikke.

 

Myte: Alkoholafhængighed er primært et psykologisk problem.
 
Virkelighed: Alkoholafhængighed er primært fysiologisk. Alkoholikerne bliver afhængige, fordi deres krop rent fysiologisk behandler alkohol anderledes.

 

Myte: Mennesker bliver alkoholikere, fordi de har psykologiske, følelsesmæssige eller sociale problemer, som de prøver at blive af med ved at drikke.
 
Virkelighed: Mennesker med alkoholafhængighed eller kemisk afhængighed har de samme psykologiske, følelsesmæssige og sociale problemer, som alle andre, før de begynder at drikke. Men problemerne forværres, fordi de drikker eller tager ”stoffer”. Et kemisk afhængigt menneske har svært ved at klare dagligdagens problemer. Samtidigt bliver alkoholikerens følelser forvrænget, både når han/hun drikker, og når han/hun ikke drikker - med irritation, vrede, angst og depressioner til følge.

 

Myte: Alle sociale problemer, ægteskabelige problemer, dødsfald i familien, stress på arbejdet osv. kan føre til alkoholisme.
 
Virkelighed: Som det er tilfældet med psykologiske og følelsesmæssige problemer, føler alkoholikere det samme sociale pres, som alle andre. Men deres evne til at klare disse problemer undergraves af deres sygdom, og problemerne forværres.

 

Myte: Når alkoholikeren drikker, afslører han/hun sin sande personlighed.
 
Virkelighed: Alkoholens virkning på hjernen medfører svære psykologiske og følelsesmæssige forvrængninger af den normale personlighed. Kun i ædrueligheden viser alkoholikeren sin sande personlighed.

 

Myte: Hvis folk bare ville drikke med omtanke, ville de ikke blive alkoholikere.
 
Virkelighed: Mange, der drikker med omtanke, bliver alkoholikere. Først derefter begynder de at drikke uansvarligt. Det er nemlig sygdommens og ikke personens natur.

 

Myte: Alkoholikeren skal selv ønske at få hjælp, før vedkommende kan hjælpes.
 
Virkelighed: De fleste aktive alkoholikere ønsker ikke at få hjælp. Faktisk synes de slet ikke