Tjele satte ny dagsorden på Folkemødet

20. juni 2017

Debat om alkoholbehandling på Folkemødet 2017

 

Lørdag den 17. juni 2017 fyldte Behandlingscenter Tjele teltet på havnen i Allinge til en debat om alkoholbehandling.

 

Politikere og eksperter var enige om, at der skal arbejdes med at ændre den måde, det offentlige Danmark håndterer alkoholbehandling på, da Behandlingscenter Tjele satte alkoholbehandlingen i Danmark til debat på årets Folkemøde på Bornholm.

 

Stærkt inspireret af en personlig beretning om alkoholafhængighed samt Danske Banks positive erfaringer med hurtig indgriben og tilbud om døgnbehandling var paneldeltagerne ved debatten enige om, at erfaringer fra det private erhvervsliv skal inddrages i en mere dækkende tilrettelæggelse af kommunernes behandling af alkoholafhængige.


”Det er ikke tilstrækkeligt, at kommunerne tilbyder alle afhængige ambulant behandling. I mange tilfælde er problemet så stort, at det er døgnbehandling, der skal til. Det skal vi tænke ind i kommunernes tilbud”, sagde folketingsmedlem Jeppe Jakobsen (DF).

 

 

Debatten blev styret af Jes Dorph-Petersen og havde følgende deltagere: Folketingsmedlemmerne Yildiz Akdogan (S), Jeppe Jakobsen (DF), Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden, Jette Jul Bruun, chef for borgerrettet forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, Mireille Lacroix, næstformand for Praktiserende Lægers Organisation i Syddanmark, Henriette Fenger Ellekrog, HR-direktør i Danske Bank samt Søren Elbæk, kommunalbestyrelsesmedlem og borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern Kommune.

 

 

Tilbage