Primærbehandling af afhængighed

 

Primærbehandling af afhængighed - du er ikke alene

 

Primærbehandling af afhængighed er selve den egentlige behandling. Efter en eventuel afrusning og stabilisering er det tiden til at tage fat om afhængigheden.

 

Behandlingscenter Tjele tilbyder døgnbehandling af afhængighed i Jylland og på Sjælland samt ambulant behandling i blandt andet København og Aarhus - og der er tale om moderne misbrugsbehandling, der tager udgangspunkt i dine behov.

 

Primærbehandling af afhængighed - et  sæt nye redskaber

At blive ædru eller clean er andet og mere end at holde op med at drikke eller tage andre stemningsændrende stoffer.

 

De fleste har prøvet at lade være i kortere eller længere tid. Men før eller siden er man faldet tilbage i de gamle usunde mønstre, og de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser er vokset og vokset.

 

I primærbehandlingen er man blevet klar i hovedet og parat til at modtage behandling.

 

Primærbehandlingens elementer er:

 

Fællesskabet

  • Fælles morgenmøder og aftenmøder

  • Undervisning

  • Se og diskutere film, der omhandler afhængighedsproblematikken

  • Gruppeterapi med mulighed for at fortælle egen livshistorie i gruppen

  • Deltagelse i interne og eksterne AA/NA-møder (Anonyme Alkoholikere eller Anonyme Narkomaner)

  • Speak ved en ædru alkoholiker

 

Egne opgaver i relation til afhængigheden

  • Meditation & Fordybelse

  • Samtaler med sygeplejerske og/eller læge

  • Eventuel samtale(r) med psykolog eller psykiater

 

Rådgivningssamtaler

  • Individuelle samtaler med rådgiver

  • Samtale (r) med rådgiver og pårørende

  • Samtale med rådgiver og arbejdsgiver/HR

  • Dyrke motion f.eks. gå/løbe ture

 

Derudover er der små praktiske pligter, særligt i forbindelse med måltiderne

 

Primærbehandling af afhængighed drejer sig selvfølgelig om at blive ædru eller clean, men behandlingen drejer sig først og fremmest om, at du tilegner dig et nyt sæt redskaber, så du ikke begynder at drikke eller tage stemningsændrende stoffer igen. Læs en personlig beretning om at være i behandling.

 

Fællesskabet er afgørende i primærbehandling af afhængighed

Gennem undervisning og foredrag får du et godt fundament i forhold til at leve dit liv uden stemningsændrende stoffer.

 

Ved de personlige opgaver og enesamtalerne i primærbehandling af afhængighed får du sat fokus på lige præcis dine indsatsområder.

 

Men nok det allervigtigste i behandlingen er fællesskabet med de andre, der er i behandling. I gruppeterapien lytter du til andres tanker, følelser og oplevelser, og du deler dine egne. Du opdager, at I kan identificere jer med hinanden i gruppen. I kommer fra forskellig baggrund, har forskellig alder, familie, uddannelse og så videre - MEN I deler en meget vigtig ting. Kampen mod afhængigheden.

 

Fællesskabet er også stærkt i fritiden på behandlingscentret. Der bliver både talt, grinet og grædt meget. Tonen er åben, og omsorgen for hinanden er stor.