Behandlingscenter Tjele Søgården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Prisen på en misbrugsbehandling

 

Prisen på en misbrugsbehandling. Rådgivning om finansiering

 

Prisen på en misbrugsbehandling er naturligvis et af de store spørgsmål.

 

Behandlingscenter Tjele er en privatdrevet behandlingsinstitution, hvor ydelserne har en pris. Vi har valgt ikke at medtage en prisliste på vores hjemmeside.

 

Ikke fordi prisen på en misbrugsbehandling er hemmelig, men fordi en behandling kan sammensættes på forskellige måder, og fordi der er flere finansieringsmuligheder. Derfor vil vi gerne have, at du eller dine pårørende ringer, så vi kan drøfte mulighederne.

 

Hvis du skal have hjælp eller gode råd til en finansiering af en alkoholbehandling, er du altid velkommen til at ringe til én af vore rådgivere på Behandlingscenter Tjele. Her sidder specialuddannet personale, der kan svare på de spørgsmål, du måtte have.

 

Tjek altid kvaliteten af behandlingsstedet, inden du vælger.

 

Prisen på en misbrugsbehandling - forskellige finansieringsmuligheder

 

Sundhedsforsikring

Over 1,5 millioner danskere har i dag en sundhedsforsikring, enten gennem deres arbejdsplads eller gennem deres ægtefælle.

 

Betaling af en misbrugsbehandling på et anerkendt behandlingssted er omfattet i de fleste sundhedsforsikringer. Hvis du er dækket af sundhedsforsikring - der også dækker en misbrugsbehandling - dækkes udgifterne af behandlingen af forsikringsselskabet.

 

Behandlingscenter Tjele samarbejder med alle forsikringsselskaber i Danmark.

 

Arbejdsgiverbetalt misbrugsbehandling

Mange virksomheder betaler helt eller delvist for deres medarbejderes behandling. Udgifterne for en behandling er fradragsberettigede for virksomheden, hvilket betyder at medarbejderen ikke bliver beskattet af behandlingsprisen. Se Skats hjemmeside: http://www.skat.dk.

 

Arbejdsgiverbetalt behandling er næsten altid en fordel for både den ansatte og virksomheden. Den ansatte får sit liv tilbage, og virksomheden får en loyal ansat tilbage på jobbet. Virksomheden sparer også de store udgifter, der ellers ville vise sig i form af sygefravær og nedsat produktivitet.

 

Jeg betaler selv for behandlingen 

Mange, der vælger at gå i Minnesotabehandling på Behandlingscenter Tjele, betaler selv prisen på deres behandling. Nogle tager lån i banken, andre klarer betalingen med hjælp fra familie eller venner.

 

Misbrugscentret i kommunen visiterer til misbrugsbehandling

For eventuelt at komme i betragtning til kommunalt betalt behandling, skal man altid henvende sig til de lokale misbrugscentret  eller misbrugsrådgivninger/rusmiddelcentre i ens lokale kommune.

 

Det er kun de kommunale misbrugscentre, der evt. kan visitere til en kommunal betalt behandling.