Forside

Findes der mere eller mindre farlige afhængighedsskabende "stoffer"?

Nogle "stoffer" er mere dødelige end andre. Blandt de "stoffer", der anvendes i Danmark er heroin procentuelt det mest dødelige i forhold til dem, der anvender det.
  • Det er imidlertid vigtigt at vide, at alkohol er det ”stof”, der slår flest mennesker ihjel i Danmark.
  • Det er vigtigt at huske på, at alle "stoffer" skader hjernen og forringer mange andre funktioner. 
  • Det er også individuelt, hvordan mennesker påvirkes af forskellige stoffer.

Der findes mennesker, som er havnet i en hashpsykose meget tidligt i brugen eller har fået en hjerneblødning efter første forsøg med ecstasy.

Er man "fanget" efter første forsøg?

Der findes en del mennesker, som fortæller, at de blev "tændt" efter første forsøg uanset hvilket ”stof”, der var tale om. Sådan kan det også være med alkohol.

Mange alkoholikere beskriver, hvorledes de blev "tændt" allerede første gang, de prøvede at drikke. Dermed ikke være sagt, at alle mennesker er "fanget" første gang, de prøver. Mange, frem for alt unge mennesker, eksperimenterer på et eller andet tidspunkt.

Visse ”stoffer” er ikke så hurtigt afhængighedsskabende, men alle ”stoffer” stimulerer hjernens lystcenter og kan være umiddelbart psykisk afhængighedsskabende.

Under alle omstændigheder indebærer brug af ”stoffer” altid en risiko.