Print siden Print siden


Smertestillende medicin kan også ende i et misbrug

Smertestillende medicin kan skabe afhængighed

Mange mennesker får i løbet af deres liv ordineret smertestillende medicin. Det kan være i forbindelse med en operation, i forbindelse med et knoglebrud eller en arbejdsskade. De fleste mennesker stopper med den smertestillende medicin, når deres smerter forsvinder.

Men en del mennesker fortsætter med at tage den smertestillende medicin, selvom smerterne er forsvundet. Kroppen har vænnet sig til medicinen, og da en stor del af den smertestillende medicn også virker beroligende, kan det være svært at holde op. Kroppen har udviklet en såkaldt tolerans, og personen skal have mere og mere af stoffet for at få den samme effekt.

Holder man pludselig op med at tage den smertestillende medicn, får man abstinenser i form af bl.a. uro, angst, kvalme, muskelsmerter og søvnproblemer.

 

Smertestillende medicin - Kodimagnyl

 

Smertestillende medicin indeholder ofte morfin eller morfinlignende stoffer. Disse stoffer kan kun ordineres af lægen - eller de kan købes ulovligt på gaden.

Men der findes også smertestillende medicin, der indeholder stoffet kodein, som er afhængighedsskabende og som kan købes i håndkøb på apoteket. Det drejer sig bl.a om almindelige Kodymagnyl, Kodamid, Kodipar og Pinex Comp. Disse stoffer indeholder som sagt kodein, der omdannes til et morfinlignende stof i kroppen. Man har i Danmark ikke noget overblik over, hvor mange mennesker, der er afhængige af kodein.

 

Afhængighed af smertestillende medicin kræver behandling

 

Er man blevet afhængig af smertestillende medicin kan det være svært at stoppe - og en løsning kan være at gå i behandling.

På Behandlingscenter Tjele behandler vi mennesker med medicinafhængighed. De får tilbudt en nøje fastlagt nedtrapningsplan, udarbejder af vores læger, og en behandling, der også tager sigte på den psykiske afhængighed. Desuden får personen tilbudt alternativer til den medicinske smertebehandling i form af bl.a. massage, øreakupunktur (NADA) og meditation.

 

Kontakt os

Du er altid meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 20 40 80 (svarer hele døgnet) for at få mere at vide eller blot for at få en snak om lige netop din situation.

Du kan også sende en mail på post@tjele.com Vi svarer dig inden for 12 timer.