Print siden Print siden


Voksenbarn kursus - en del af familiebehandlingen

Voksenbarn kursus - en del af familiebehandlingen

Behandlingscenter Tjele tilbyder lejlighedsvist voksenbarn kursus for voksne over 18 år, der er vokset op i et hjem, hvor enten en far eller mor var afhængig af alkohol eller andre stemningsændrende stoffer.

 

Næste Voksenbarn kursus: Den 26. - 27. april 2012 på Solgården. Hør nærmere ved Birgit -  ;birgit@tjele.com

 

Voksenbarn kursus - målgruppen

 

For at deltage på voksenbarn kursus skal du være vokset op i en familie, hvor den ene eller begge forældre har drukket eller været afhængig af andre stemningsændrende stoffer. Måske er du selv en ædru og clean voksen med en voksenbarn problematik også.

Voksenbarn kursus henvender sig til personer, der har et grundlæggende kendskab til sygdomsbegrebet, og til hvordan familien eller den pårørende formes af afhængigheden. Et sådant kendskab kan fås ved enten at deltage i vores kursusmoduler for pårørende eller gennem Al-Anon eller ACA. Voksenbarn kursus henvender sig også til voksne børn, der ikke tidligere har fået hjælp til deres problemer.

 

Voksenbarn kursus - beskrivelse

 

Voksenbarn kursus giver dig en dybere forståelse for dig selv og de reaktionsmønstre, som du er vokset op med.

 

På voksenbarn kursus kortlægger vi de perioder i din opvækst, hvor din pårørendes afhængighed har vanskeliggjort din udvikling og identitetsdannelse. Du får redskaber og inspiration til at arbejde videre med din egen udvikling, væk fra den identitet, der blev skabt for at overleve og hen imod den person, du virkelig er.

 

Afhængige forældre kan ikke spejle deres børn, men giver et forvrænget billede. Mange børn presses for tidligt ud i at skulle tage et voksent ansvar for enten sig selv, mindre søskende eller i forhold til deres forældre. Dette giver forvirring og usikkerhed, der kan følge barnet altid.

 

Familier med afhængighed er desuden mere belastet med hensyn til traumatiske og tragiske begivernheder, og der er sjældent ressourcer til, at barnet får hjælp til at bearbejde af disse hændelser.

 

Voksenbarn kursus giver dig mulighed for at bearbejde disse traumatiske begivenheder. Mange børn af alkoholikere kæmper med et meget lavt selvværd og oplever i lange perioder som voksne, at livet virker tungt og glædesløst. Én af de hyppigste overlevelsesstrategier er kontrol. Kontrol med egne følelser og adfærd.

 

På voksenbarn kursus arbejder vi med at give slip på de overlevelsesstrategier og forsvarsmekanismer, der er hæmmende for det voksne liv.

 

Voksenbarn kursus foregår i en tryg og kærlig atmosfære og en sammensat af vekslende input og opgaver.

 

 

 

Kontakt os

Du er altid meget velkommen til at ringe til os på tlf. 70 20 40 80 (svarer hele døgnet) for at få mere at vide eller blot for at få en snak om lige netop din situation.

Du kan også sende en mail på post@tjele.com Vi svarer dig inden for 12 timer.