Behandlingscenter Tjele Søgården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Voksne børn af alkoholikere

 

Voksne børn af alkoholikere - også kendt som voksen-barn problematikken

 

Voksne børn af alkoholikere kan have svært ved at finde ud af livet. At vokse op i et hjem med en mor eller en far med et alkoholmisbrug har negative konsekvenser for barnet, som kan følge det langt op i voksenlivet.

 

Som barn har du måske ubevidst tillagt dig en adfærd og nogle forsvars-mekanismer for at overleve – og måske kan det voksne barn have svært ved at se, hvordan der er en sammenhæng mellem forældrenes afhængighed og de personlige vanskeligheder senere i livet.

 

Man taler ofte om det som voksen-barn problematikken.

 

Typiske problemer for voksne børn af alkoholikere

Mange voksne børn af alkoholikere kan have nogle af nedenstående problemer:
 

  • Voksne børn gætter sig ofte til, hvad der er normal adfærd

  • Voksne børn kan have svært ved at gennemføre projekter

  • Voksne børn kan have problemer med nære relationer og forhold

  • Voksne børn udøver nådesløs selvkritik

  • Voksne børn af alkoholikere overreagerer på forandringer, de ikke har kontrol over

  • Voksne børn søger konstant billigelse og bekræftelse

 

Få hjælp hvis du er voksen barn af en alkoholiker

Voksne børn af alkoholikere indgår i Behandlingscenter Tjeles familiebehandling med deres eget tilbud - se Kursuskalender.

 

I gruppen for voksne børn af alkoholikere møder du andre i et trygt forum, der er ledet af en psykolog eller familieterapeut, der har en specifik viden om afhængighed og afhængighedens konsekvenser.


Du lærer dine følelser at kende, sætter ord på dem og tager ansvar for dine egne beslutninger og valg. Det sker gennem samtaler og terapi og gennem erfaringsudvekslingen i gruppen.

 

Gør noget godt for dig selv og dit videre liv, deltag i gruppe for voksne børn af en alkoholiker - prisen for deltagelse i voksen-barn gruppe er kr. 4.000,- Du kan godt være med i gruppen, selvom dit familiemedlem ikke har været i behandling på en af Behandlingscenter Tjeles afdelinger.

 

Bor du i Jylland og er under 25 år, kan du komme med i projektet De små Skuldre. Her kan du være med i et gruppeforløb eller måske gå til individuelt terapi hos en psykolog - og det er GRATIS.

 

Ring til os og få en snak om, hvilket tilbud der passer bedst til dig - 70 20 40 80.