Behandlingscenter Tjele Søgården er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Symptomer og tegn på alkoholisme

 

Symptomer på alkoholisme

Der findes en række symptomer på alkoholisme, som kan være gode at kende, hvis du - eller en du holder af - drikker for meget.

 

  • Du drikker mere end planlagt og tænker meget på alkohol

  • Du kan drikke mere end andre, fordi din krop har vænnet sig til at drikke meget. Øget tolerance over for alkohol

  • Du skjuler, at du drikker og har depoter rundt omkring og drikker gerne alene

  • Du drikker de første glas i en fart for at opnå virkningen af alkoholen

  • Der kommer skænderier i familien, og du benægter, du har et problem

  • Kontroltab - du har svært ved at stoppe igen, når du først er begyndt

  • Du oplever måske black outs, hvor du ikke kan huske, hvad du har sagt - eller hvor du har været

  • Du lover at holde op eller nedsætte dit forbrug, men du kan ikke holde dine løfter

  • Du forsvarer dig og bliver vred, hvis I kommer til at tale om alkoholproblemet

  • Du ændrer dig, når du drikker - bliver f.eks. aggressiv eller selvmedlidende

  • Drikkeriet skaber problemer for dig selv, din familie, din arbejdsplads

  • Drikkeriet ender i en ond cirkel, som du ikke selv kan bryde ud af

 

Du behøver ikke at have alle symptomerne på alkoholisme, bare en fire-fem tegn betyder, at du må se i øjnene, at du er alkoholiker.

 

Alkoholisme er en fremadskridende lidelse. Det betyder, at det bliver værre og værre, hvis du ikke gør noget for at få det stoppet.

 

Symptomer på alkoholisme - er jeg alkoholiker?

Hvis du nikker genkendende til flere af symptomerne på alkoholisme, som står ovenfor, har du ganske sikkert et alkoholproblem og bør gå i behandling

 

Alkoholiker er et grimt ord for mange mennesker, fordi det bruges som et skældsord, og fordi mange tænker på "bumsen", drankeren, drukkenbolten eller lignende.

 

At være alkoholiker betyder egentlig bare, at du lider af sygdommen alkoholisme - ligesom en diabetiker lider af sygdommen diabetes.

 

At være alkoholiker siger ikke noget om dine egenskaber, din sociale status, hvad du tjener, eller hvordan du bor.

 

Vi siger ofte - det er ikke en skam at være alkoholiker og lide af alkoholisme, men det er en skam ikke at gøre noget ved det.

 

Jeg genkender symptomer på alkoholisme - hvad gør jeg?

Når du genkender flere af symptomerne på alkoholisme, er du sikkert endt i en ond cirkel, du ikke selv kan bryde ud af - og dine pårørende kan heller ikke få dig ud af den. Sandsynligvis har du brug for professionel hjælp.

 

Ring til Behandlingscenter Tjeles alkoholrådgivning og få hjælp til at få afklaret dit problem og talt om, hvad der kan gøres ved din alkoholisme. Det gælder også, hvis du som pårørende, ven, arbejdsgiver, kollega ser symptomer og tegn på alkoholisme hos et menneske. Tjeles alkohol hotline er åben 24-7 alle ugens dage.