Derfor kan du trygt vælge alkoholbehandling hos Behandlingscenter Tjele
-
Godkendt af danske forsikringsselskaber
Har du en sundhedsforsikring, dækker denne i langt de fleste tilfælde din behandling hos Tjele.
-
Behandlingscentre i hele landet
Vi har behandlingscentre over hele Danmark, så du kan gå i alkoholbehandling tæt på dit hjem. Desuden tilbyder vi altid, at en af vores chaufføren henter dig hjemme hos dig selv og kører dig i behandling. Så skal du ikke tænke på det praktiske – du skal kun tænke på at få det godt igen.
-
Gode fysiske rammer
Når du går i alkoholbehandling hos Tjele mødes du af ordnede forhold og veldrevne behandlingscentre. Her er eneværelser med plads til privatliv, hyggelige fællesområder med gode faciliteter og smukke naturomgivelser.
-
Gratis forsamtaler og uforpligtende besøg
Vi ved, at det er en stor og vanskelig beslutning at gå i alkoholbehandling. Derfor tilbyder vi altid uforpligtende og anonyme besøg på et af vores behandlingscentre eller på en af vores ambulante afdelinger i Aarhus, København, Odense, Aalborg og Kolding. Tilbuddet gælder også for pårørende – med eller uden misbrugeren selv.
Hvornår vælger misbrugere at gå i alkoholbehandling?
Det viser sig, at det næsten altid er de pårørende, der i sidste ende er afgørende for, at en person med et alkoholmisbrug går i alkoholbehandling.
Som pårørende ser man alvoren i drikkeriet både tidligere og tydeligere end alkoholikeren selv – og de pårørende er typsik klar over behovet for alkoholbehandling, længe inden alkoholikeren selv kommer til denne erkendelse.
Dette fører ofte til diskussioner og skænderier i familien, hvor de pårørende oplever, at hver gang de forsøger at forklare, hvor belastende de oplever drikkeriet, får de at vide at de overdriver, og at det ikke er nær så slemt, som de gør det til.
Derfor er mere end 50% af henvendelserne til Behandlingscenter Tjele da også fra pårørende til misbrugere, som søger hjælp til, hvordan de griber situationen an, og motiverer et familiemedlem til at gå i alkoholbehandling.
Som pårørende er det vigtigt at vide, at hvis man ikke griber ind, og forlanger behandling, så fortsætter drikkeriet sandsynligvis – det er sjældent en beslutning, som den, der drikker, træffer selv.
Hvis du er pårørende til en misbruger, skal du vide, at det i langt de fleste tilfælde ER muligt at motivere en misbruger til at gå i behandling. Men den rigtige forberedelse er afgørende for, at det lykkes.
Kontakt os på 70 20 40 80 for råd og vejledning til, hvordan du bedst griber situationen an.
Er alkoholbehandling virkelig nødvendig?
”Er det virkelig kommet så vidt, at jeg har brug for at gå i alkoholbehandling? Hvis jeg virkelig beslutter mig for det, kan jeg så ikke selv skære ned på mit forbrug eller helt holde op med at drikke?”
Sådan tænker mange alkoholmisbrugere. Men forsøger man at løse et misbrugsproblem selv, kan man muligvis godt reducere sit forbrug – eller stoppe helt – i en periode, men efter nogen tid ”bliver det dagligdag igen”, og misbruget vender tilbage til, hvordan det var før. Det viser al erfaring.
Så når man har udviklet et alkoholmisbrug, har man brug for at behandle de bagvedliggende årsager og ikke kun symptomerne. Alkoholbehandling er meget mere end ”bare” at beslutte sig for at holde op med at drikke.
I alkoholbehandlingen arbejder man med at afdække sine højrisiko-situationer, man lærer om, hvordan man håndterer drikketrang, og hvordan man begår sig i en kultur som den danske, hvor der drikkes rigtig meget – men frem for alt arbejder man med, hvordan man får en god og positiv hverdag uden alkohol, så livet uden alkohol opleves som en gevinst og ikke et tab.
Hvis du er i tvivl, om du eller en pårørende har et behandlingskrævende alkoholmisbrug, så lad os hjælpe.
Ring på 70 20 40 80 døgnet rundt for en uforpligtende og fortrolig snak med en alkoholrådgiver.
Alkoholbehandling hos Behandlingscenter Tjele
Selve Tjeles alkoholbehandling følger et struktureret behandlingsprogram, der er tilrettet individuelt efter dine behov. Behandlingen foregår som Minnesotabehandling, og inddrager samtidig forskellige former for terapi, der har vist sig effektive i behandling af alkoholmisbrug bl.a. kognitiv adfærdsterapi.
Vores alkoholbehandling foregår som døgnbehandling, hvor du bor på en af vores behandlingsafdelinger i 5 uger – så du får den nødvendige tid og ro til at få løst dit alkoholproblem.
Alkoholbehandlingen indeholder blandt andet:
- Undervisning og foredrag.
- Gruppeterapi og gruppesamtaler.
- Individuelle samtaler med rådgiver.
- Skriftlige opgaver.
- Afslapnings- og koncentrationsteknikker.
I Tjeles alkoholbehandling arbejder vi kun metoder, hvor effekten på alkoholmisbrug er veldokumenteret.
Når du går i alkoholbehandling hos Tjele, foregår behandlingen sammen med andre i samme situation, og vores klienter er fra alle samfundslag: håndværkere, skolelærere, kokke, sygeplejersker, læger, ufaglærte, efterlønnere osv. – danskere som danskere er flest.
For nogen virker det umiddelbart grænseoverskridende, at man er i behandling sammen med andre, men du vil hurtigt opleve, at det er en stor hjælp at have nogle at sparre med, andre der er i samme situation som du selv.
En alkoholbehandling hos Tjele varer typisk 5 uger.
Hvad siger vores patienter om os?
Behandlingscenter Tjele leverede virkelig en flot og professionel håndtering, da jeg besluttede mig for at gå i behandling. På under 4 timer hjalp de min arbejdsgiver med at fremskaffe og udfylde de korrekte papirer, så behandlingen kunne starte med det samme.
Under behandlingen var der også opmærksomhed omkring både min og arbejdsgivers situation.
Jeg kan på det varmeste anbefale Behandlingscenter Tjele.
Sådan foregår alkoholbehandlingen
-
Udredning og afrusning
En alkoholbehandling starter på vores modtageenhed Søgården. Her foretages der lægetjek, der tages blodprøver, og man udredes for hvilke fysiske og psykiske problematikker, der skal tages hånd om i behandlingen.
Er der behov for abstinensbehandling iværksættes dette, og man tilses dagligt af læge, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.
Når man er klar, fortsætter den terapeutiske behandling på behandlingscenter Langsødal, Vingehus eller Søvang i Nordjylland, behandlingscenter Tågelund i Sydjylland eller på behandlingscenter Orelund på Sjælland.
-
Døgnbehandling
I døgnbehandlingen arbejder vi intensivt med de mekanismer, tankemønstre og den adfærd, der ligger bag ved alkoholmisbruget. Gennem undervisning, gruppediskussioner og individuelle samtaler med rådgiver, får man den selvindsigt og de redskaber, der skal til for at skabe en god og ædru dagligdag. Døgnbehandling giver tid og ro væk fra hverdagens krav, så man kan fokusere på sig selv og på at få det bedre.
Der er tilknyttet psykolog og psykiater på alle afdelinger.
Behandlingen varer typisk 5 uger – med mulighed for forlængelse, såfremt der er behov for det.
-
Ambulant behandling
Hvis der er behov for dette, kan døgnbehandlingen kombineres med et ambulant behandlingsforløb, hvor man får intensiv støtte i den første tid efter man er kommet hjem fra døgnbehandlingen.
Den ambulante alkoholbehandlings indhold og formål er det samme, men man bor hjemme og kan passe sit arbejde, mens behandlingen står på.
Vores ambulante alkoholbehandling foregår i København, Aarhus, Odense, Kolding og Aalborg.
-
Udslusningsbehandling
Udslusningsbehandling er et tilbud til de klienter, der har brug for et længere behandlingsforløb ud over de 5 ugers primærbehandling.
I udslusningsbehandling har man større frihed og ansvar, og man tager typisk hjem i weekender for at få en gradvis tilbagevenden til sin dagligdag. Målet med udslusningsbehandlingen er, at man får tid og plads til at afprøve de færdigheder, man har med sig fra sin behandling og “øve” sig på den nye livsstil uden alkohol, mens man stadig får hjælp og støtte fra behandlingen.
-
Efterbehandling
Efter endt døgnbehandling overgår man til efterbehandling, hvor man mødes hver 14. dag i 6 måneder, og arbejder videre med de ting, som man arbejdede med i døgnbehandlingen.
I efterbehandlingen får man hjælp og støtte til at oversætte det, man har lært i primærbehandlingen, til konkret handling i sin hverdag og til at håndtere de udfordringer, der er i den første tid som ædru.
Praktisk information om behandling hos Tjele
Alle deltagere bor på eneværelse.
Der er fast besøgsdag om søndagen -med mulighed for besøg på andre tidspunkter efter aftale.
Vi tilbyder at hente dig på din hjemmeadresse.
Mobiltelefon og PC er tilladt på værelset efter visse regler.
Rygning foregår udendørs.
Vi har ingen ventetid – du kan starte i alkoholbehandling med det samme
Priser på behandling for alkoholmisbrug
Prisen på alkoholbehandling varierer alt efter hvilken behandling, der aftales. Du er velkommen til at kontakte os for en snak, hvor vi sammen finder ud af dit – eller din pårørendes – behandlingsbehov, så vi kan oplyse dig om, hvad det koster.
Har du en sundhedsforsikring, dækker denne oftest udgifterne til alkoholbehandling. Hvis du har brug for vejledning om, hvordan man benytter sin sundhedsforsikring, så ring, og vi kan vejlede dig om, hvordan du gør.
Kontakt os på tlf. 70 20 40 80 – vi sidder klar ved telefonerne alle dage.
Er du pårørende til en, der har behov for alkoholbehandling?
Mange pårørende synes det er svært at tale med andre om et familiemedlems alkoholisme, og når man prøver at tale med den, der drikker, får man måske at vide, at man overdriver, og at vedkommende har styr på sit drikkeri – selv om det tydeligvis ikke er tilfældet.
Ofte er misbrugeren selv den sidste til at erkende, at han eller hun har et alkoholproblem, og vi ved, hvor svært det kan være at råbe en alkoholmisbruger op.
Vi ved dog også af erfaring, at det næsten altid er fordi, de pårørende står fast og forlanger det, at mennesker med misbrug vælger at gå i alkoholbehandling. Det er sjældent en beslutning, som misbrugeren tager selv.
Lad os hjælpe dig med at blive klædt ordentligt på til den svære samtale med en pårørende, der har behov for behandling.
Ring uforpligtende på 70 20 40 80 og få hjælp til at motivere din pårørende til at gå i alkoholbehandling.
Familiebehandling – En del af Tjeles alkoholbehandling
Alkoholisme rammer hele familien, på den måde forstået, at familien i lige så høj grad som den, der dikker, lider under misbruget.
Når der har været misbrug i en familie i længere tid, opstår der nogle uhensigtsmæssige familiemønstre. Familier med misbrug præges ofte af problemer med tillid, dårlig kommunikation og frygt for fremtiden, hvor man som pårørende, på grund af vrede, mistillid og skuffelse, også bidrager til den dårlige trivsel i familien.
Det er derfor vigtigt, at familien også inddrages i alkoholbehandlingen. Det sker først og fremmest gennem vores familieprogram, som foregår en aften om ugen i 5 uger, hvor man får hjælp til, hvordan man som pårørende bidrager til, at familien igen bliver velfungerende efter en hård tid med misbrug.
Som pårørende har du også altid mulighed for at kontakte en af vores familierådgivere – eller den rådgiver, dit familiemedlem er tilknyttet, mens han eller hun er i alkoholbehandling.
Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med de pårørende, da det er vores erfaring, at det er med til at sikre det bedst mulige resultat af alkoholbehandlingen.