Weekendkurser og temadage
Hvert år afholdes en række Højskoleweekends, der henvender sig til ædru alkoholikere og pårørende, ligesom vi tilbagevendende hver sommer afholder Summer School og en Winter School, når det er vinter.
Styrk din ædruelighed, udvid dit netværk, få gode oplevelser sammen.
Find dit næste weekendkursus eller temadag her på hjemmesiden, og meld dig til på kursus@tjele.com.
Læs mere om vores weekendkurser og temadage her:
Er du interesseret?
Er du interesseret i vores kurser og temadage eller har du spørgsmål? Så kontakt os på tlf. 70 20 40 80. Her sidder altid en kompetent rådgiver klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål.
Interne kurser
En høj faglig profil sikrer den bedst mulige behandling.
Medarbejderne ved de forskellige afdelinger deltager til stadighed i efter-og videreuddannelse. Mange deltager i eksterne kurser og uddannelsesforløb, men der afholdes også interne kurser.
De tilbagevendende kurser i livreddende førstehjælp afholdes også som interne kurser. Det samme gælder kurser i dokumentation og kardex.
Sygevagtkursus
Behandlingscenter Tjele har sammensat sit eget uddannelsesforløb for vores sygevagter. Første del af uddannelsen består af en teoretisk del på 80 lektioner, der bl.a. omfatter medicinlære, sygdomslære, anatomi og fysiologi, kost og vitaminer, psykiatri, kommunikation. Anden del er den praktiske oplæring, der forløber over tre måneder.
Der afholdes kursus minimum én gang årligt.
For sygevagter, der har været gennem forløbet, er der årlige opfølgningskurser.
Eksterne kurser
Eksterne kurser omfatter centrets tilbud til virksomheder – i første række informationsdag for nærmeste leder eller HR-medarbejder.
Vi har også mulighed for at sammensætte kurser helt efter virksomhedens behov.
De virksomhedsrettede kurser finder sted i såvel Jylland som i København.
Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?
Hvis du er i tvivl, om du eller en pårørende har et behandlingskrævende misbrug, så hjælper vi gerne. Ring på 70 20 40 80 døgnet rundt for en uforpligtende og anonym snak med en rådgiver.