TJELE ORELUND
Døgnbehandling af stofmisbrug på Sjælland
Vi tilbyder professionel døgnbehandling af stofmisbrug på Sjælland på vores behandlingscenter Tjele Orelund.
Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?
Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
35 års
erfaring med behandling af alkoholmisbrug
1.900
danskere er hvert år i misbrugsbehandling hos Tjele
Se film fra Tjele Orelund:
Stofmisbrugsbehandling på Sjælland – ro og tid til at komme ud af misbruget
Bor du i København eller på Sjælland og har brug for hjælp til et stofmisbrug, kan du komme i behandling på Behandlingscenter Tjeles afdeling på Sjælland.
Behandlingscenter Tjele er Danmarks største og ældste udbyder af misbrugsbehandling. Vi har mere end 30 års erfaring med at hjælpe mennesker, der er afhængige af stoffer som kokain, hash og amfetamin, alkohol og medicin.
Behandlingen foregår på Behandlingscenter Orelund, et lille gods i smukke og fredelige omgivelser midt på Sjælland. Her får du en pause fra hverdagens pres, fristelser og miljøet omkring stofferne, så du kan bruge al din energi på at blive stoffri.
Har du brug for transport, henter vi dig derhjemme og kører dig direkte til behandlingsstedet.
Adresse:
Tjele Orelund
Skamstrupvej 13
4440 Mørkøv
Tlf.: 70 20 40 80

Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?
70 20 40 80
Vores telefoner er døgnåbne og du kan altid ringe og få en samtale om dit – eller din pårørendes alkoholmisbrug.
Sådan foregår behandlingen af stofmisbrug
Når du starter i behandling, får du din egen rådgiver, som følger dig hele vejen. Mange af vores rådgivere har selv været afhængige og ved, hvad det kræver at slippe stofferne.
Har du brug for afrusning eller hjælp til abstinenser, sætter Tjeles læger behandlingen i gang. Du bliver fulgt tæt af læge og sygeplejersker, til du er stabil og klar til næste skridt.
Derefter begynder selve behandlingen. Den består bl.a. af samtaler alene med din rådgiver, gruppeterapi med de andre deltagere, undervisning, foredrag og skriftlige opgaver. Behandlingen bygger på Minnesotamodellen og indeholder blandt andet kognitiv terapi og familieterapi.
Dagene følger et fast program, men der er også god plads til de uformelle snakke. Mange deltagere fortæller bagefter, at det har betydet meget at være i behandling sammen med andre, der står i samme situation.
Hvorfor vælge døgnbehandling for stofmisbrug?
Et stofmisbrug hænger ofte tæt sammen med de mennesker, steder og vaner, man omgiver sig med til hverdag. I døgnbehandling kommer du væk fra det hele og får tid og ro til at arbejde med dit misbrug.
Samtidig får familien en pause efter en hård tid. Mange pårørende fortæller, hvor stor en lettelse det er at vide, at deres kære er i gode hænder.
Hos Behandlingscenter Tjele får du:
- Professionel behandling døgnet rundt
Vores specialuddannede misbrugsbehandlere er til stede 24 timer i døgnet og følger dig tæt gennem hele forløbet. Du står ikke alene med trangen, uroen og de svære følelser, der ofte kommer, når man stopper med stoffer. - Tid og ro til at blive stoffri
I døgnbehandlingen skal du ikke tænke på hverdagens forpligtelser. Du kan koncentrere dig 100 % om behandlingen. - Tryghed for familien
Familien får en tiltrængt pause og vished om, at du får den professionelle hjælp, du har brug for.
Indholdet i døgnbehandlingen
Behandlingen bygger på Minnesotamodellen, en internationalt anerkendt behandlingsform, der har hjulpet millioner af mennesker ud af afhængighed. Forløbet består af afrusning og indskrivning, primærbehandling, opfølgning og familiebehandling.
Afrusning og indskrivning
Behandlingen starter i vores modtageenhed, hvor vores læger undersøger dig og vurderer dit behov. Har du brug for afrusning eller abstinensbehandling, bliver du tilset dagligt af læge, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.
Primærbehandling
Primærbehandlingen varer fire uger. Her lærer du at forstå, hvad der driver dit stofmisbrug, og hvilke ændringer der skal til, for at du kan leve et liv uden stoffer. Behandlingen består af:
- gruppesamtaler og terapi
- undervisning og foredrag
- individuelle samtaler med din rådgiver
- skriftlige opgaver
Opfølgning
Når primærbehandlingen er slut, mødes du med din gruppe hver uge i to måneder og derefter hver 14. dag i fire måneder. Her taler I om, hvordan du bruger det, du har lært, i din hverdag.
Familiebehandling
Familiebehandlingen foregår som et kursus for de nærmeste pårørende, fx partner, børn, forældre og søskende. Her taler vi bl.a. om, hvordan stofmisbruget har påvirket familien, hvordan I kan tale sammen, og hvad I kan forvente, når du kommer hjem. Familiebehandlingen er gratis for op til tre pårørende. Flere familiemedlemmer, børn og unge kan deltage mod betaling.
Behandling af stofmisbrug med plads til fordybelse
Kommer du fra København, Roskilde, Næstved eller et andet sted på Sjælland, foregår behandlingen på Behandlingscenter Orelund nær Jyderup. Du bor på behandlingscentret under hele forløbet.
På Orelund er der en rolig og positiv stemning og et stærkt fællesskab mellem deltagerne. Du får eneværelse, så du har ro til fordybelse og koncentration.
Har du spørgsmål om misbrugsbehandling?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, eller om behandling af misbrug. Det er anonymt, uforpligtende og gratis.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Christina Schøler
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Senest opdateret 15/10/2026
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com

