Konsekvenser ved kokainmisbrug
Kokainmisbrug har alvorlige konsekvenser
Kender du konsekvenserne ved kokainmisbrug på egen krop?
Kokain kan føles som et ekstra gear i starten, men over tid tager stoffet mere, end det giver. Misbruget slider på hjerte, hjerne og psyke og går ofte ud over familie, arbejde og økonomi. Her kan du læse om de fysiske og psykiske følger, og om hvordan behandling af kokainmisbrug kan hjælpe dig videre.
Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?
Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder
Konsekvenser ved brug af kokain
Der er alvorlige konsekvenser ved at tage kokain jævnligt, for kokain er et kraftigt afhængighedsskabende stof, der har psykiske og fysiske bivirkninger.
Et misbrug af kokain kan blandt andet føre til:
- Psykiske lidelser som angst, depression og psykose
- Økonomiske problemer og gæld
- En stærk psykisk afhængighed, som typisk er det mest iøjnefaldende
- Fysiske skader, herunder hjerneskader, hjerteproblemer og åndedrætsvanskeligheder
I de følgende afsnit kan du læse mere om, hvad kokain gør ved kroppen, hvilke psykiske bivirkninger der kan opstå, og hvilke abstinenssymptomer mange oplever, når et kokainmisbrug har udviklet sig.
Du kan også læse vores blog, hvor vi går i dybden med flere aspekter af kokainmisbrug og konsekvenserne ved brug af kokain.

”I døgnbehandlingen havde jeg tid og ro til tage fat på kokainmisbruget og få styr på mit liv igen – væk fra kokainen og hverdagens stress.”
Fysiske bivirkninger ved kokainmisbrug
Kokain virker hurtigt og stimulerer centralnervesystemet, hvilket kroppen reagerer på, og det gør, at man ofte oplever en række fysiske bivirkninger:
- Puls og åndedræt bliver hurtigere
- Blodtrykket stiger
- Kropstemperaturen stiger
- Søvntrang undertrykkes
- Appetitten daler
- Skader i næsen
Psykiske bivirkninger ved kokainmisbrug
Allerede dagen efter man har taget kokain, vil man kunne mærke bivirkningerne i form af en nedtur, hvor man kan føle sig rastløs, irritabel og energiforladt.
Ved længere tids kokainmisbrug kan man opleve følgende psykiske bivirkninger:
- Sygelig mistænksomhed
- Angst
- Anspændthed
- Depression
- Øget risiko for kokainpsykose med vrangforestillinger
- Relationer, der går i stykker
- Man kan hurtigt opleve, at kokainen tager kontrollen over én.

Hvordan ved vi, at behandlingen virker
98 % er tilfredse med deres behandling, og 81 % er fortsat clean og ædru efter endt forløb. Vi måler systematisk patienternes udvikling før, under og efter behandlingen.
Et kokainmisbrug går ud over de pårørende
Det går ofte hårdt ud over de pårørende, når et nært familiemedlem eller en kæreste har et kokainmisbrug, og det er ikke ualmindeligt at reagere med vrede, frustration, magtesløshed og sorg.
Derfor opfordrer vi til at deltage i vores familieprogram, hvor du som pårørende til en kokainafhængig får mulighed for at få bearbejdet de mange, ofte modstridende, følelser, der er forbundet med at være tæt på en kokainmisbruger.
Familiebehandlingen er den letteste og hurtigste vej tilbage til et velfungerende og harmonisk familieliv.
Har du spørgsmål om misbrugsbehandling?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, eller om behandling af misbrug. Det er anonymt, uforpligtende og gratis.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Marie Andersen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Senest opdateret 15/10/2026
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com

