Har du eller en af dine pårørende alkoholabstinenser?
Ring til en af vores erfarne misbrugsrådgivere på
Vi har mere end 25 års erfaring med abstinensbehandling og med døgnåbne centre i hele landet,
er hjælpen altid inden for rækkevide.
Hvad er abstinenser?
Abstinenser er en fællesbetegnelse for de symptomer, der kan forekomme, når man stopper med at drikke alkohol efter længere tids alkoholmisbrug. Sværhedsgraden af abstinenser efter alkohol varierer fra forholdsvis milde symptomer til meget alvorlige og direkte livstruende abstinenssymptomer. Derudover skelner man også mellem fysiske og psykiske abstinenser.
De fysiske abstinenser
Fysiske abstinenser kan allerede begynde, inden alkoholen er ude af kroppen. De fysiske alkoholabstinenser er kroppens signal om eller reaktion på, at den ikke længere bliver påvirket regelmæssigt at alkohol.
De mest almindelige fysiske abstinenser er:
- Rystelser af især hænder, arme og ben, men også hele kroppen
- Hovedpine
- Tendens til at svede
- Hjertebanken
- Muskelsmerter
- Kvalme og opkast
Som alkoholiker kan man også opleve abstinenskramper under abstinenser efter alkohol. Abstinenskramper er kraftige muskelkramper i hele kroppen, hvor man mister bevidstheden.
De psykiske abstinenser
Mens de fysiske abstinenser er lette at mærke eller få øje på, så er de psykiske abstinenser mere uhåndgribelige og svære at forstå og handle på. De opstår, fordi alkohol indeholder psykoaktive stoffer. Det er de stoffer, der stimulerer, euforiserer og beroliger os, når vi drikker – og når vi gør det regelmæssigt, vænner hjernen sig til stoffernes påvirkning. Når man stopper med at drikke eller skærer ned på mængden af alkohol efter længere tids overforbrug, så nedsætter man også brugen af psykoaktive stoffer. Den pludselige mangel på psykoaktive stoffer er årsagen til, at man får psykiske alkoholabstinenssymptomer.
De 7 mest almindelige psykiske abstinenser
- Nervøsitet
- Indre uro
- Rastløshed
- Angst
- Depression
- Irritation
- Søvnforstyrrelser
I værste fald kan de psykiske alkoholabstinenser tage overhånd og udvikle sig til delirium tremens, som er en meget alvorlig form for abstinenser. I denne tilstand oplever misbrugeren synshallucinationer, hvor man ser ting, der ikke er der, og oplever voldsom angst, uro og forvirring. Delirium tremens er en meget alvorlig form for abstinenser, som i nogle tilfælde kan være livstruende.
Hvorfor får vi abstinenser efter alkohol?
Vores hjerner og kroppe reagerer, når vi ændrer vaner. Det gælder også, når vi skruer op og ned for vores alkoholindtag og særligt, når vi stopper helt med at drikke efter en lang periode med et overforbrug af alkohol. Når vi drikker alkohol ofte og meget, vænner vi nemlig hjernen til at blive påvirket af alkohol, og når den regelmæssige påvirkning forsvinder, reagerer vi – enten med fysiske eller psykiske abstinenssymptomer. Reaktionerne er det, vi kalder for abstinenser.
Hvornår bør man reagere?
De fleste, der lider af alkoholisme, har oplevet at have abstinenser – og det er noget, du som pårørende altid bør forholde dig til og reagere på. Især hvis abstinenserne er tilbagevendende. Tilbagevendende alkoholabstinenser er nemlig et typisk tegn på, at forbruget af alkohol har udviklet sig til et problem, der kræver alkoholbehandling. Derfor er det en god ide altid at være opmærksom på både fysiske og psykiske symptomer på alkoholabstinenser.
Abstinenser – Hvor længe varer de?
Det er forskelligt, hvor længe abstinenser varer. Det afhænger blandt andet af, hvor lang tid man har drukket og i hvilket omfang. Typisk vil abstinenser efter alkohol vare fra tre til syv dage.
Abstinensbehandling
Alkoholabstinenser kan behandles med medicinsk afrusning. Faktisk bør de behandles for at undgå alvorlige fysiske og psykiske symptomer på abstinenser, der kan være sundhedsfarlige. At tage ”en kold tyrker” er sjældent den rigtige løsning efter en lang periode med et stort alkoholforbrug. Hos Behandlingscenter Tjele har vi stor erfaring med medicinsk afrusning, der lindrer symptomerne på alkoholabstinenser og sikrer sundhedsfaglig støtte af læge, psykolog og psykiater for en skånsom vej til ædruelighed.
Kontakt os
Har du eller en pårørende brug for abstinensbehandling eller rådgivning om alkoholabstinenser?
70 20 40 80
Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder