Den sociale arv

I mange år har vi vidst, at vores sociale arv har betydning for, hvordan vi bliver som voksne. Vores minder fra barndommen og det miljø, vi er vokset op i, tager vi nemlig med ind i voksenlivet. Det betyder, at børn af alkoholikere skal være ekstra opmærksomme, fordi der er større risiko for at gentage forældrenes mønster og udvikle et alkoholproblem. Risikoen for at udvikle alkoholisme er dog ikke kun betinget af vores sociale arv, men også af den genetiske arv.

Alkoholisme og genetisk arv

Ifølge forskningen er alkoholisme genetisk arveligt. Videnskabelige undersøgelser har nemlig påvist, at der findes bestemte spændinger i centralnervesystemet hos børn af alkoholikere – også selvom børnene aldrig har drukket alkohol. De spændinger kan lindres ved at indtage alkohol, og det øger risikoen for, at børn af alkoholikere selv udvikler et alkoholmisbrug.

Det er derfor ikke selve alkoholismen, der er arvelig, men den spændingstilstand i nervesystemet, som skaber en biologisk sårbarhed over for lidelsen. Det betyder, at de 120.000 danske børn, som vokser op med alkoholiske forældre, har større risiko for at udvikle et alkoholproblem som voksne end andre børn. På den måde kan man tale om, at alkoholisme er arveligt.

Andre årsager til alkoholisme

På grund af alkoholismens arvelighed er der større sandsynlighed for, at børn af alkoholiske forældre, selv udvikler sygdommen. Men risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug er ikke kun bestemt af den genetiske og sociale arv. Afhængighed af alkohol opstår nemlig i samspillet mellem genetik, biologi, psykologi og vores sociale miljø. Det betyder, at selvom man er socialt og genetisk disponeret for at udvikle alkoholisme, så er det langt fra sikkert, at man selv får et alkoholproblem.

De sociale fællesskaber, vi selv vælger til senere i livet, kan også have stor betydning for vores forhold til alkohol. Det skyldes, at vores omgivelser har stor indflydelse på, hvem vi er, og hvilke alkoholvaner vi udvikler. Vores beslutninger i voksenlivet kan altså være afgørende for, om vi bryder med alkoholismens arvelighed.

Derudover er det vigtigt at anerkende, at vi som individer er vidt forskellige. Det betyder, at vi oplever ting forskelligt, og det gælder også vores forhold til alkohol. Mens langt de fleste af os nyder alkohol, så er der faktisk 30 %, der ikke oplever beruselse som en positiv tilstand – de har mindre risiko for at udvikle et alkoholmisbrug – også selvom de er arveligt disponeret for at udvikle et alkoholproblem.