Afhængighed af benzodiazepiner – Alvorlige bivirkninger
Lige så effektive og værdifulde benzodiazepiner kan være ved kort tids brug, ligeså problematiske kan de blive ved længere tids anvendelse.
Afhængighed af benzodiazepiner kan ses i mindre omfang efter ca. fire uger, og abstinenssymptomerne tiltager over tid.
Ligeledes udvikles der hurtigt tolerans, så der skal større og større doser til at opnå den samme virkning.
Af øvrige bivirkninger kan nævnes:
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsessvigt
- Svimmelhed, døsighed, risiko for fald
- Depression og forøget risiko for selvmord
- Følelsesmæssig ustabilitet
- Ved overdosis kombineret med andre lægemidler eller alkohol øget risiko for dødsfald
- Ved graviditet påvirkes fosteret
Benzodiazepiner bør kun ordineres og bruges meget kortvarigt, hvilket fremgår af indlægssedlen. Æsken er mærket med en rød trekant, og lægen skal anbefale en kørselspause ved ordination.
Forbruget af benzodiazepiner har været dalende, og der føres nøje tilsyn med ordinationen fra sundhedsmyndighederne.
Har du brug for at komme i behandling?
70 20 40 80
Kontakt os og få hjælp allerede i dag
Professionel behandling
Har du fået benzodiazepiner gennem længere tid, kan du ikke bare holde op. En professionelt tilrettelagt nedtrapning og behandling er nødvendig, hvis du skal have succes med at komme ud af dit misbrug af benzodiazepiner.
På Behandlingscenter Tjele har vi behandlet mennesker med medicinafhængighed gennem mere end 30 år, så vores erfaring med med afhængighed af benzodiazepiner, nedtrapning og den sideløbende behandling er stor.
Vi har rigtig gode resultater med behandlingen, men det er vigtigt at være klar over, at en nedtrapning kan være langvarig og kræve tålmodighed.
Du er i gode hænder. Enhver nedtrapning af benzodiazepiner planlægges og overvåges i et samarbejde mellem vores læger, sygeplejersker og dig selv. Det er vigtigt, at nedtrapningen foregår i et passende tempo, så abstinenserne ikke føles for voldsomme.
Grunden til, at nedtrapning efter afhængighed af benzodiazepiner kan trække ud, er, at de udskilles langsomt, man taler om en lang halveringstid.
Afhængighed af benzodiazepiner og alkohol
Hvis du både misbruger benzodiazepiner og drikker alkohol, har du det, der kaldes et blandingsmisbrug.
Benzodiazepiner har desuden krydstolerans – eller krydsafhængighed – med alkohol. Det skal forstås sådan, at afhængighed af et rusmiddel automatisk betyder afhængighed af et andet, selvom man aldrig har brugt det. Det vil altså sige, at et menneske, der er afhængig af alkohol, vil blive afhængig af benzodiazepiner, hvis han/hun begynder at tage dem.
Hvis du tager benzodiazepiner samtidig med, at du drikker alkohol, forstærker de to stoffer hinandens virkning, og rusen bliver voldsommere.
70 20 40 80
Tager du Benzodiazepiner og vil have hjælp til at stoppe?
Ring til os og hør om dine muligheder