Hvornår har man et kokainmisbrug?
Hvornår har man et kokainmisbrug?
Er du i tvivl, om du eller en du står nær, har et kokainmisbrug? Vi sidder klar ved telefonerne – hele døgnet alle dage
Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?
Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder
Er du i tvivl, om du har et kokainmisbrug?
Mange, der tager kokain, spekulerer på, om deres forbrug stadig er “normalt”, eller om det er gledet over i et misbrug. Fordi kokain ofte tages i weekenden, til fester eller sammen med alkohol, kan det være svært at se, hvornår det er blevet et problem – både for dig selv og for dine omgivelser.
Måske har du oplevet, at du tager mere, end du havde planlagt, at weekenderne bliver længere, eller at du ikke kan lade være, selv når du gerne vil. Og nu er du i tvivl om, hvorvidt det er blevet et misbrug.
Du er ikke alene. I 2025 havde 22 % af vores klienter kokain som deres primære misbrug – mod 13 % i 2019-2021. Medregner man dem, der tager kokain ved siden af et andet misbrug, har hver tredje klient kokain som en del af sit misbrug. Det er primært mænd under 40 år.
Læs om tegnene på et kokainmisbrug på denne side, eller læs om behandling af kokainmisbrug.
Hvordan kan man se, om en person har taget kokain?
Der er forskellige tegn på, at en person kan have taget kokain.
Fysiske tegn på, at man har taget kokain
- Udvidede pupiller
- Løbende næse, sniffen eller næseblod – læs mere om kokain og næseskader
- Rastløshed, hurtig tale og meget energi
- Spændte kæber eller tændersklæren
- Nedsat appetit og vægttab
- Sved, høj puls og søvnløshed
- Hyppige og lange toiletbesøg
Psykiske og adfærdsmæssige tegn
- Overdreven selvsikkerhed og talelyst, efterfulgt af en tung nedtur
- Irritabilitet, kort lunte eller aggressiv adfærd
- Angst, uro eller i nogle tilfælde paranoia
- Nedtrykthed, træthed og manglende lyst dagene efter brug
- Hemmelighedskæremmeri og en tendens til at bortforklare adfærden
Sociale tegn
- Faldende præstationer på arbejde eller studie – flere sygedage, især om mandagen
- Økonomiske udfordringer, lån eller gæld, som er svære at forklare – læs om kokainmisbrug og gæld
- Udskiftning af omgangskreds til andre, der også tager kokain
- Glemte aftaler, forsinkelser og forsvinden i længere tid ad gangen
- Mindre nærvær i familien og en oplevelse hos pårørende af, at “noget er anderledes”
WHO’s diagnosekriterier for kokainafhængighed
Læger bruger WHO’s ICD-10 diagnosekriterier til at afgøre, om der er tale om en egentlig afhængighed. Der er 6 kriterier, og hvis mindst 3 af dem har været til stede i mere end en måned – eller er gået igen flere gange inden for det seneste år – stilles diagnosen:
- Trang (craving) – en stærk lyst eller tvangsmæssig trang til at tage kokain
- Kontroltab – svært ved at styre, hvornår man starter, stopper eller hvor meget man tager
- Abstinenser – træthed, nedtrykthed, uro eller søvnproblemer, når man ikke har taget kokain
- Toleranceudvikling – der skal mere til for at opnå den samme virkning
- Kokain får en dominerende rolle – andre interesser og forpligtelser nedprioriteres
- Fortsat brug trods skadevirkning – man fortsætter, selv om man er klar over konsekvenserne
Fra rekreativ brug til misbrug – sådan sker overgangen
Overgangen fra at tage kokain en gang imellem til at have et misbrug sker ofte gradvist:
- Man tager kokain oftere, end man havde planlagt – og ikke kun til fester
- Det bliver svært at drikke alkohol uden også at få lyst til kokain
- Man tager mere for at opnå den samme virkning
- Nedturen dagen derpå bliver længere og tungere, og man bruger mere tid på at komme sig
- Andre interesser, relationer, økonomi og forpligtelser fylder mindre
Fordi kokain ofte er knyttet til det sociale og til weekenden, kan forbruget i lang tid bortforklares som “fest” – selv når det er blevet et mønster, man ikke længere styrer.
Vores egne tal viser det samme: 53 % af vores klienter tager altid, næsten altid eller ofte kokain sammen med alkohol. Og for mange er kokainen flyttet ind i hverdagen – den er ikke længere kun et fest- og weekendstof.

Beslutningen om at gå i behandling blev truffet sammen med min kæreste som stillede stolen for døren og sagde at det var det der skulle til.
Tag det første skridt mod et kokainfrit liv
At starte i behandling af kokainmisbrug kan være en svær beslutning, men de fleste oplever, at det er det hele værd. Ud over at blive fri af kokainmisbruget er det også en stor personlig sejr at gennemføre et behandlingsforløb. Det giver selvtillid, håb for fremtiden og mod på at skabe en ny tilværelse.
Vi har kvalificerede behandlere med mange års erfaring
Hos Tjele er du i trygge hænder fra starten af din behandling. Vores behandlerteam består af:
- Speciallæger med erfaring i misbrugsbehandling
- Autoriserede sygeplejersker
- Certificerede misbrugsbehandlere og terapeuter
Teamet planlægger dit forløb og sørger for god rådgivning og støtte hele vejen, så du sikres et holdbart stop med kokain.
Hvordan ved vi, at behandlingen virker
98 % er tilfredse med deres behandling, og 81 % er fortsat clean og ædru efter endt forløb. Vi måler systematisk patienternes udvikling før, under og efter behandlingen.
Genkender du tegnene hos dig selv?
Hvis du genkender flere af ovenstående tegn hos dig selv, kan det være et signal om, at dit forbrug har udviklet sig til et misbrug.
Er du pårørende, og har du set flere af disse tegn?
Som pårørende er det sjældent kokainen i sig selv, man først bemærker – det er forandringerne omkring personen. Stoler du på din mavefornemmelse, er det ofte værd at tage den alvorligt.
Familien er en vigtig del af vejen ud af misbruget. Hos Tjele deltager de pårørende til 78 % af vores klienter i familiebehandlingen, og 85 % oplever, at forholdet til familien bliver bedre eller meget bedre under behandlingen.
Få rådgivning som pårørende til en kokainmisbruger
70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Behandlingsforløb for pårørende
Det er et behandlingsforløb, der finder sted samtidig med, at din kæreste eller familiemedlem er i behandling.
Vi sætter fokus på de udfordringer, der gør hverdagen uoverskuelig og problemfyldt, holder samtaler om, hvordan misbruget påvirker forholdet og sikrer jer alle et godt liv og et godt forhold, når misbruget er blevet fortid.
- Pårørendesamtale
Samtalen finder sted i den første eller anden uge, hvor dit familiemedlem er i behandling. - Orienteringsmøde
Der henvender sig bredt til pårørende og andre med tilknytning til den, der er i behandling. - Kursusforløb
Fem mødegange fordelt på fem uger. På Sjælland kan du vælge imellem et forløb på fem mødegange eller et tre dages kursus uden overnatning. Kursusforløbet henvender sig til de tre nærmeste pårørende.
Hos Behandlingscenter Tjele tilbyder vi også en familiesamtale til de familier, der ønsker det.
Er du i tvivl om der er tale om et kokainmisbrug?
Ring til os, hvis du har spørgsmål eller bare brug for én der lytter.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Glenn Rask Diget
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Senest opdateret 12/10/2026
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com

