Sankt Hans aften den 23. juni 2019

/0 kommentarer/I , , , , , /af

I aften er det midsommer…

Jeg blev for et par uger siden ringet op af en af mine gode venner, Kurt Elmegaard, som spurgte mig, om jeg ville holde båltalen for Tjeles Venner i år. Det var ikke nogen svær beslutning for selvfølgelig ville jeg det.

Tak for invitationen til denne traditionsrige og vidunderlige midsommeraften, hvor vi sikkert er mange, som har gode minder med i bagagen?

Stjerneholdet

Igennem nogle år igennem 90’erne og 0’erne spillede jeg på det såkaldte: Stjerneholdet, som spillede opvisningskampe primært ved byfester og lignende oftest på Sjælland. Holdet bestod af tidligere fodboldspillere på landsholds- og divisionsniveau og var etableret i et samarbejde mellem skuespiller Dirch Passer, fodboldspiller Henry ’Salle’ Salomonsen og legendariske fodboldspiller Flemming Nielsen, som var med til at vinde sølv ved OL i Rom tilbage i 1960.

På Stjerneholdet spillede også flere kendte folk fra showbusiness. Heriblandt også Michel Falch.

Og det skete ofte, at jeg skiftede ud med min gode fodboldkammerat; Michael Falch. Vi spillede begge i det som i fodboldsprog kaldes ’boksen’, og det var ikke kedeligt at have Michael og hans engagement på dette hold, som mange små landsbyer har nydt stor glæde af at have på besøg.

Det er i dag en fornøjelse igen at få denne mulighed for at udskifte mig med Michael, dog i et helt andet regi. Michael har netop givet os alle en fremragende koncert, og i aften er udskiftningen en konsekvens fra Michaels musik til min båltale. Og jeg er meget bevidst om Michaels store engagement og baggrund for at støtte Tjeles Venner og Behandlingscenter Tjele , som jeg har den dybeste respekt for.

Tjele støtter børn med kræft

Mine relationer til Tjele Behandlingscenter og Tjeles Venner sker i lyset af et utroligt godt samarbejde med Kirsten og Jan Meincke samt min gode ven igennem mange år, Kurt Elmegaard. Kirsten og Jan har de seneste 4 år støttet mit indsamlingsprojekt til fordel for børn med kræft. De har begge vist et stort og flot overskud på trods af, at de selv har masser at gøre med at drive deres virksomhed i Tjele, hvor ingen kan være i tvivl om hvor vigtigt et arbejde der her bliver gjort.

I den forbindelse har jeg besøgt Tjele Behandlingscenter i Tjele flere gange, hvor Kirsten og Jan sammen med deres personale og de beboere, som var på behandlingscenteret på dagen, har taget imod vores cykelhold med ’åbne arme’ og disket op med behandlingscentrets lækkerier.

Når det er sagt, så handler det også -i min verden – præcist som i Kirsten og Jans verden, om at støtte og hjælpe – ikke mindst ´De små Skuldre´. Så her har vores synergier et nært og varmt fokusområde. Jeg er derfor stolt over at få lov til at holde årets båltale her i Nr. Vinge for Tjeles venner.

Nu vender lyset

I aften er det Midsommer – en aften vi kalder Sankt Hans aften, og som over det ganske land er en aften som mange ser frem til. Det er nu, vi oplever de lyse aftener og nogle gange bliver det næsten ikke mørkt. Jeg har ved flere lejligheder oplevet Sankt Hans i Grønland, og det har været en smuk oplevelse på netop denne aften at se solen gå ned og uden at slippe horisonten igen at stå op. Sankt Hans bringer med garanti rigtig mange minder med sig hos den enkelte, og for manges vedkommende er det også tiden, hvor starten på en lang og måske tiltrængt sommerferie?

Men hvorfor holder vi i virkeligheden Sankt Hans? Og hvorfor brænder vi en ´heks´ på bålet?

Der kan være mange spørgsmål og mange svar.

Navnet Sankt Hans er en omskrivning af navnet Johannes, som henviser til Johannes Døberen, som var fætter til Jesus, fordi han var søn af en søster til Jomfru Maria. Så langt så godt.

Den 24. juni er dagen, hvor man fejrer Johannes Døberens fødselsdag. For i Danmark er der tradition for at fejre vores helligdage aftenen inden, og dermed Sankt Hans aften den 23. juni.

Som et kuriosum kan det bemærkes, at vi til jul har juleevangeliet at knytte os til, men her til Sankt Hans har vi Midsommervisen og hyggen omkring bålet at stå sammen om.

Og netop Sankt Hansbålet er et vågeblus og som et varsel på, at nu vender lyset, og vi går i morgen igen mod mørkere tider – forhåbentlig kun vejrmæssigt? Vi har netop den 21. juni haft årets længste dag, som var tiltaget med mere end 17 timer.

F.eks. varierer dagens længde afhængig af, hvor i Danmark man befinder sig fra mellem 17 timer og 16 minutter i Gedser til hele 18 timer og 6 minutter i Skagen. I dag stod solen op kl. 4.16 og den forsvinder først igen kl. 22.23.

Helbredende kilder og onde troldfolk

Men det er ikke kun varslet om, at dagen nu begynder at gå på hæld, som er grunden til vi fejrer Sankt Hans, for grunden til at vi tænder bålet denne aften, skal ses i lyset af sagnet, der fortæller, at man på denne måde skulle skræmme onde troldmænd og hekse. For netop på denne hellige aften skulle troldfolket nemlig være mere aktive end på nogen anden aften i året.

I Danmark blev mænd og kvinder brændt på bålet frem til 1663, hvis de var mistænkt for at være troldfolk. I dag, når vi brænder en heksedukke på bålet, skyldes det en gammel overtro. Man vil sikre sig, at de onde kræfter, der er på spil denne nat, hvor lyset atter går på hæld, ikke får plads i den kommende tid, men derimod sendes til Bloksbjerg i Harzen-området syd for Hamborg i Tyskland.

Denne traditionsrige aften med fejringen af Johannes Døberen, har vi i Danmark fejret siden det 9. århundrede. Til gengæld startede man først i 1900-tallet med midsommerfesten og med at brænde heksen på bålet.

Man siger, at midsommernatten bragte helbredende kildevand og kraftfulde urter med sig, så det er også en nat, hvor ikke kun de onde kræfter var på færde. Men det siges, at heksene netop denne aften fløj rundt på deres kosteskaft om natten og til sidst samledes for at flyve mod Bloksbjerg.

Før vi slipper heksen løs

Inden vi slipper heksen løs, vil jeg vende tilbage til det gode samarbejde vi har med Tjele Behandlingscenter. Vi er klar over det kæmpe store arbejde, der udføres på behandlingscentret for at afhjælpe både de voksne og ‘De små Skuldre’. Og netop ’De små Skuldre’ bliver ofte glemt i den store sammenhæng. Selvom man ikke selv er ramt af denne sygdom, så er det en sygdom, som alligevel ofte kan komme tæt på. For i manges netværk findes der altid ‘et offer’.

Jeg har den største respekt for det arbejde, der udføres, og jeg ønsker al mulig held og lykke med det store arbejde, og alle de sygdomsramte en rigtig god bedring. I mine tanker, og i flere dialoger med Kurt Elmegaard, arbejder vi på muligheden for i fremtiden sammen at gøre en indsats og støtte op omkring det store arbejde, som der fortsat vil være et behov for i – og omkring Tjele Behandlingscenter.

Efter i aften er der som nævnt rigtig mange der starter på sommerferien. Nogle vil rejse udenlands, og andre vil forblive i vores smukke land. Jeg synes, jeg mere og mere har lært at sætte pris på vores egen natur. I Michael Falchs smukke sang ’I et land uden høje bjerge’ fortæller Michael på sin egen fængslende måde om Danmark, som er et land, vi skal glæde os over at være borger i.

Tak til Tjele og Tjeles Venner

Jeg vil med disse ord takke Jan og Kirsten og hele deres personale samt Tjeles Venner og samtlige mennesker med en relation til Behandlingscenter Tjele for det fantastiske samarbejde, som det er – og kræver, for at alle igen kan få et fantastisk liv. Og endnu en gang tak fra Danmark Rundt Team Bodenhoff, for støtten til vores projekt til fordel for børn med kræft.

I ønskes alle en rigtig god Sankt Hans, og rigtig god sommer.

De små Skuldre – normale reaktioner på at vokse op under helt ”unormale” familieforhold

/1 kommentarer/I , , , /af

Børn og unge fra familier med alkohol-og stofmisbrug

De klarer sig så godt, mange af de unge mennesker, vi møder i det daglige arbejde hos De små Skuldre.
De er i gang med deres uddannelse, de får gode karakterer, de er omsorgsfulde, og de tager sig godt af deres kammerater. De tilpasser sig, og tilpasser sig og tilpasser sig … ja, udefra er alt godt.

Jeg føler ingenting…

Knapt så godt ser det uden indeni de unge mennesker. Der er det eneste, der trives, negative tanker, selvkritik, skyld og skam. ”Jeg føler ingenting..” er et statement, der ofte falder i vores indledende samtaler, når et behandlingsforløb påbegyndes hos De små Skuldre. ”Jeg føler ingenting..” – et udsagn, der ofte følges op af arme, der falder ned, og skuldre der trækkes om omkring ørene, samtidig med at desperationen lyser ud af de unges øjne. ”Jeg føler ingenting”- andet end angst for, at jeg er ved at blive skør, kunne man med rette tilføje. For det er sådan, de har det mange af de unge mennesker, der kommer til De små Skuldre. De ved ikke, at de reaktioner hos dem selv, som de ikke forstår, er helt normale reaktioner på at vokse op under helt ”unormale” familieforhold.

Overlevelsesstrategier i dysfunktionelle familier

De har i mange år sørget for, at deres familie har det godt, børnene og de unge. De ved godt, hvad far kan lide, eller hvordan mor gerne vil have det. De har strategier til at forsøge at forhindre misbrugerens rus, og de har strategier til at begrænse skaderne, når misbrugeren alligevel ”falder i”. De ved, hvad der gør lillebror ked af det, og hvordan man gør ham glad igen. Og de ved, hvordan man kommer ud af huset uden at nogen lægger mærke til det. Men i udarbejdelsen af alle deres strategier og i bestræbelserne på at få deres dysfunktionelle familier til at fungere, har de mistet sig selv. De er holdt op med at mærke, hvordan de selv har det. hvilket er en fornuftig overlevelsesstrategi, når man lever i en krigszone. Her kan det at stoppe op og mærke efter nemlig betyde, at man bliver overvældet af al ”ked-af-det-heden” og bliver ude af stand til at kæmpe videre.
Det er dét, vi taler med børn, unge og voksen-børn om hos De små Skuldre. At deres strategier har været fornuftige. At det er et klogt barn, der pakker sine følelser væk, når man lever i en familie, der ikke kan understøtte et sundt følelsesliv.

Mål og mening i livet

Vi fortæller dem også at, at hvor gode strategierne end har været for barnet og den unge i misbrugsfamiliens varetægt, så skal de ændres, inden børnene bevæger sig over i de voksnes rækker. Hvis ikke man føler noget… føler glæde for det, man kan lide og afsky over for det, man ikke synes om, så bliver det umuligt at finde den rigtige retning for sit individuelle livsforløb. Så risikerer de dygtige ”(over)tilpassede” unge at knokle afsted ”med hovedet under armen” uden mål og mening og uden at mærke, når kroppen eller sindet fortæller, at de er på en livsfarlig vej.

Bliv detektiv i dit eget liv

Derfor er et af vores fokusområder i behandlingen af børn, unge og ”voksen-børn” at hjælpe dem i gang med at være detektiver i eget liv. Ikke sjældent bliver ”føle-forstyrrede” unge udstyret med en blok og beskeden om, at de skal hjem og eksperimentere. Hvad er bedst – fodbad eller at gå på bare tæer i græsset, solnedgang ved stranden eller en forårsdag i skoven, varm kakao eller en chokolademad? Lavpraktisk og ”step by step”, hjælper vi dem i gang med at føle sig selv, at have ”jeg-fokus”. Sådan bliver de i stand til at afgrænse sig selv i forhold til deres relationer og styre deres ”livsprojekt” i den retning, de mærker, er den rette, i stedet for at vælge en vej, der er udstukket af andre.
Det er et vigtigt arbejde.
Forskningen fortæller os, at børn og unge fra misbrugsfamilier har øget risiko for at blive ramt af stress og depression, fordi de intet mærker – eller for sent mærker sig selv. Vi ved også, at børn og unge fra misbrugsfamilier har øget risiko for selv at udvikle misbrug, eller ende op med partnere der gør det. Konsekvenser, vi hos De små Skuldre gør alt, hvad vi kan for at hjælpe, børn, unge og voksen-børn med at eliminere, blandt andet via arbejdet med jeg-fokus.

Resultaterne er gode – et forløb hos De små Skuldre virker

Statistisk set lykkes vi med det. Den nyeste rapport fra Rambøll siger at 66% af alle, der har været igennem et forløb hos De små Skuldre oplever en øget trivsel. For voksen-børn gruppen, som jo netop er dem, der er i gang med de første skridt i de voksnes rækker, oplever 76% af deltagerne en øget trivsel. Endelig synes 84% af alle deltagere, at de mestrer livet bedre efter et behandlingsforløb hos De små Skuldre.
Det føles skønt at se De små Skuldres succes ”på skrift”, men endnu bedre føles det, når vi ser den i øjnene på de børn, unge og voksne-børn, vi i hverdagen omgiver os med. Det kan ses, når de atter kan overvældes af følelser, hvad enten det kommer til udtryk i gråd, grin eller glæde. Når vi ser deres selvforståelse og selvrespekt vokser, og de opdager, at de er helt ”normale”, og ”fejlene” ikke ligger hos dem. Eller når vi ser ”pulsen falder” sammen med skuldrene og facaden, og at ”faldet” giver plads til smil, der når helt op i øjnene. Så føler vi alle – masser af glæde og stolthed.

Unge og kokain – flere unge vælger behandling

/0 kommentarer/I /af

Hos Tjele-Dansk Misbrugsbehandling har vi de seneste år set en tydelig stigning i antallet af behandlinger for kokainmisbrug.

De kokainafhængige er yngre end gruppen af alkoholmisbrugere – typisk i alderen 18 – 35. De fleste tilhører gruppen af ressourcestærke misbrugere, der både har familie og arbejde, og de er ofte f.eks. håndværkere, akademikere eller studerende.

SÆRLIGT TO GRUPPER AF UNGE GÅR I BEHANDLING FOR KOKAINMISBRUG
“Vi ser særligt to forskellige typer unge mennesker i vores behandlingstilbud,” siger Søren Skensved, leder af Tjele-Dansk Misbrugsbehandlings ambulante tilbud. “Der er gruppen af unge mellem 18 – 24 år, hvor det er forældre, der griber ind og får deres søn eller datter i behandling. Og der er den lidt ældre gruppe, som søger behandling, fordi de er ved at stifte familie – ofte omkring tiden for det første barn. Når voksenlivet skal etableres, bliver kokainmisbruget for alvor et problem, og ofte er det partneren, der har givet misbrugeren et ultimatum om at gå i behandling.”

Fælles for begge grupper er, at de fleste tager kokain 2 – 3 gange ugentligt og langt de fleste i kombination med alkohol. Det er ofte mennesker, der er aktive i nattelivet i weekenderne – hvor det at feste er ugens højdepunkt.

Samtidig er det stort set altid de pårørende – forældre eller partner, der får behandlingen til at ske. Det er meget sjældent, at den unge selv tager initiativ til at gå i behandling for sit kokainmisbrug.

KOKAIN ER BLEVET MERE ALMINDELIGT, BILLIGERE OG STÆRKERE
Der er flere årsager til, at kokainmisbrug blandt unge ser ud til at blive mere og mere udbredt.

“Hvor det at tage kokain til fester tidligere var et storbyfænomen og et jetset-fænomen, er det nu både udbredt og tilgængeligt overalt i Danmark,” udtaler Søren Skensved og fortsætter, ” ikke bare er tilgængeligheden større, prisen er også faldt med mange hundrede kroner pr. gram, så flere har faktisk råd til at købe stoffet. Samtidig er kokain blevet markant stærkere. På institut for retsmedicin, hvor man løbende analyserer den beslaglagte kokain, har man oplevet, at renheden af kokain er 3-doblet de sidste 2 år – fra 20% til 55 %.”

HVORDAN ACCEPTERER MAN, AT FESTEN ER SLUT?
Som nævnt, drikker langt de fleste kokainmisbrugere alkohol, når de tager kokain – dvs. at deres foretrukne stof reelt er blandingen af kokain og alkohol. Derfor er alkohol også den – uden sammenligning – største trigger for kokainmisbrugere, og for stort set alle, er det en umulighed at holde sig fra kokain, når de drikker.

Derfor er det en større og mere omfattende livsstilsændring, der skal til for at komme ud af et kokainmisbrug – større, end de fleste regner med. Det at acceptere at festen (som man kender den) er slut, kan være rigtig svært. Specielt for yngre mennesker, kan det være vanskeligt at leve med, at man ikke længere kan feste som sine kammerater.

BEHANDLING AF KOKAINMISBRUG HOS UNGE
Det er vores erfaring, at kokainmisbrugere får det bedste behandlingsresultat ved at kombinere døgn- og ambulant behandling. Døgnbehandling tilbyder de unge at blive skærmet fra deres daglige miljø og giver tid og ro til at fordybe sig i deres behandling og få en erkendelse – og en accept – af, hvilke livsstilændringer der skal til for at leve et liv uden alkohol og stoffer.

Døgnbehandlingen følges op af et ambulant behandlingsforløb, hvor misbrugeren får hjælp og støtte til at ”oversætte” det, han/hun har lært i behandlingen, til konkret handling i hverdagen.

Den samlede behandlingstid er ofte 10 – 12 uger, hvorefter den unge overgår til efterbehandlingen, hvor han/hun støttes i at holde sig fra rusmidler og klare hverdagen uden misbrug.