Løgne og kokainmisbrug: Den lette udvej

Løgnen blev et dække for kokainafhængigheden

Når man først bliver afhængig af kokain, kan det være svært at slippe stoffet igen, og for mange bliver afhængigheden så stor en del af hverdagen, at kokainen prioriteres højere end forpligtelserne over for familien, kæresten og arbejdspladsen.

Det oplevede 26-årige Phillip, hvis forbrug af kokain var løbet løbsk. I stedet for at se afhængigheden i øjnene, begyndte han at lyve om hvordan han havde det over for sin familie, venner og kollegaer. Løgne blev den lette måde at dække over afhængigheden på, men i sidste ende bragte det forholdet til familien og jobbet i fare.

Se film med Oskar, der havde et kokainmisbrug:

Løgne og hemmeligheder har langvarige konsekvenser

Det er “helt almindeligt” at lyve om sit kokainforbrug overfor sin partner, familie og venner. For mange bliver løgne og hemmeligheder den nemme udvej, fordi det virker lettere at lægge afstand til sine nærmeste end at forholde sig til den afhængighed, man har udviklet.

Men det er ikke en varig løsning, og at lyve om sit forhold til kokain kan have store konsekvenser. Man sætter først og fremmest relationen til sine nærmeste på spil, men i sidste ende kan det også betyde, at man ikke får den nødvendige hjælp og værktøjer til at håndtere afhængigheden.

Jeg løj for alle. Min familie, mine venner, min kæreste. Det var pinligt at skulle finde på alle mulige undskyldninger. Det skammede jeg mig godt nok over og til sidst var det umuligt at holde styr på alle mine løgne.

I døgnbehandlingen hos Tjele får du ro til at komme fri af kokainmisbruget

For langt de fleste med et kokainmisbrug kræver det professionel behandling at komme ud af afhængigheden.

Behandlingen kan foregå som døgnbehandling eller dagbehandling – eller som en kombination af begge behandlingsmetoder. Døgnbehandling er en intensiv behandlingsform, hvor man bor på behandlingscentret.

I døgnbehandlingen hos Tjele får alle eneværelse og en personlig rådgiver der følger en gennem hele behandlingsforløbet.

Finansiering af misbrugsbehandling

Behandlingscenter Tjele er godkendt af de fleste forsikringsselskaber herhjemme. Det betyder, at har du en sundhedsforsikring med misbrugsdækning, vil forsikringen typisk dække udgifterne til behandlingen.

Både forsikringsselskabet og Behandlingscenter Tjele har tavshedspligt. Din arbejdsgiver får således ikke at vide, at du benytter din forsikring til misbrugsbehandling, medmindre du selv ønsker at fortælle det.

Er du pårørende til en der har et kokainmisbrug?

Ofte er det de pårørende, der griber ind og får behandlingen til at ske, men mange er i tvivl om, hvordan de bedst motiverer den der har et misbrug til at få hjælp. Derfor rådgiver vi gerne om, hvordan du planlægger og gennemfører en motiverende samtale.

Selvfølgelig er det grænseoverskridende, når man konfronterer et familiemedlem med krav om behandling, men grebet rigtigt an, så lykkes det faktisk i langt de fleste tilfælde at få misbrugeren til at acceptere behandling.

Har du brug for rådgivning?

Ring til os, hvis du har spørgsmål om behandling af kokainmisbrug eller hvordan du som pårørende tackler situationen bedst.

Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Gitte Søndergaard
Rådgiver hos Tjele

Send os en e-mail

Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.

Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.