BEHANDLING AF OPIOIDMISBRUG
Hvis du har et misbrug af opioider, skal det behandles
Opioidmisbrug er et misbrug, som er vanskeligt at komme ud af – særligt uden professionel hjælp.
Hos Behandlingscenter Tjele er vi eksperter i misbrugsbehandling, og behandler i stigende antal personer, som har et misbrug af opioider.
Vores behandling af opioidmisbrug består af afrusning og abstinensbehandling, primærbehandling, efterbehandling og familiebehandling til familie og pårørende.
Få rådgivning om behandling af opioidmisbrug
Ring 70 20 40 80
Vores telefoner er døgnåbne, og du kan tale fortroligt med vores erfarne misbrugsrådgivere
Afrusning af opioider
Hos Tjele starter vores behandlingsforløb af opioidmisbrug med afrusning og abstinensbehandling.
Hvor hårdt man rammes af opioidabstinenser og hvor længe de står på, afhænger af hvor høj en dosis man har taget og hvor længe.
Det er vigtigt at huske på, at de abstinenser opioidmisbruget medfører som regel ikke er farlige, men meget ubehagelige.
Vi bestræber os altid på, at abstinensbehandlingen er så skånsom som mulig.

Abstinensbehandlingen foregår medicinsk og med så lidt ubehag som muligt.
Læger står for behandling af opioid abstinenser
Hos Tjele er det læger, der står for abstinensbehandlingen.
Der foretages en lægelig undersøgelse og vurdering, hvor man udredes for fysiske og psykiske problemer, som relaterer sig til opioidmisbruget.
Når man er klar, vil den terapeutiske del af behandlingen, primærbehandlingen, påbegyndes.
Abstinenser efter opioider
Har man udviklet et misbrug af opioider, er det svært at stoppe igen – og forsøger man, vil man typisk opleve abstinenser som smerter i muskler og led, kvalme, opkast, diarré, svedeture, hjertebanken og søvnløshed.
Abstinenserne kan være så voldsomme, at man vender tilbage til sit opioidmisbrug, bare for at slippe for det fysiske ubehag, man oplever, når man forsøger at stoppe.
Hvis man har udviklet et misbrug af opioider, er det derfor en god ide at søge professionel hjælp til at komme ud af det.
Primærbehandling af opioidmisbrug
Anden fase af behandlingen af opioidmisbrug er det, vi kalder for primærbehandlingen.
Primærbehandlingen består af forskellige typer terapeutisk behandling.
Hos Tjele foregår primærbehandlingen som døgnbehandling og varer sædvanligvis 4 uger, hvor du bor på et af Tjeles behandlingscentre.
I primærbehandlingen arbejder vi med de mekanismer, tankemønstre og den adfærd, der ligger til grund for opioidmisbruget.
Dette sker gennem undervisning, individuelle samtaler med en rådgiver, og gruppediskussioner med andre som står i samme situation.
I primærbehandlingen vil du opnå en højere grad af selvindsigt og få redskaber, som gør det muligt at få et godt og frit liv uden misbrug.
Tjele har behandlingscentre i hele landet
Tjele tilbyder landsdækkende misbrugsbehandling, og har fordelt vores misbrugscentre i Danmark – vi har centre på Sjælland og i Jylland.
På vores døgnbehandlingscentre har alle eneværelse, så du får tid og ro til at arbejde med dig selv.
Vores faguddannede personale er tilgængeligt 24 timer i døgnet, og du vil få fuld forplejning, så du kun skal fokusere på at få det bedre.
Du vil også få en personlig rådgiver, der følger dig gennem hele forløbet.

● Døgnbehandling ● Ambulant behandling
Opfølgning på primærbehandling
Når primærbehandlingen er afsluttet, mødes man efterfølgende én gang om ugen i to måneder til efterbehandling.
Herefter ændres intervallet til hver 14. dag i fire måneder.
Her taler vi om, hvordan man i dagligdagen bruger de redskaber, man har fået i primærbehandlingen, og hvordan det er, at leve et liv uden et misbrug af opioider.
Vi taler om de udfordringer man naturligt møder i dagligdagen, og sørger for at man fortsætter på rette kurs.
Pårørende til opioidmisbruger tilbydes familiebehandling
De nære pårørende gælder ægtefælle, partner, børn, forældre og søskende.
Vi opfordrer pårørende til at tage imod vores tilbud om familiebehandlingen, da det er vigtigt at de pårørende har de rette forudsætninger for at kunne støtte deres kære ud af misbruget.
I familiebehandlingen taler vi blandt andet om hvordan misbruget påvirker familien, og hvordan kommunikationen er i familien.
Vi forbereder også familien på, hvad de skal forvente, når deres pårørende kommer hjem efter misbrugsbehandlingen.
Familien er også et vigtigt led i at sørge for at misbrugeren fortsætter med at leve et liv uden opioider.
Tegn på opioidmisbrug
Er du i tvivl om, om en du kender misbruger opioider?
Eller om du selv har fået en afhængighed af opioider, eller anden smertestillende medicin?
De opioider der ofte misbruges, er f.eks. morfin, Tramadol eller Fentanyl.
Hvis du er usikker på, hvornår man har et misbrug, har vi samlet en liste over de typiske tegn på misbrug af opioider.
Få rådgivning om behandling af opioidmisbrug
Ring 70 20 40 80
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt
Bliv kørt til behandling af opioidmisbrug
Manglende kørelejlighed skal ikke afholde dig fra at komme i behandling for dit opioidmisbrug.
Vi tilbyder derfor gratis afhentning ved din bopæl, hvis du ikke har mulighed for at komme til vores behandlingscenter selv.
Brug for rådgivning om behandling af opioidmisbrug?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om opioider – eller hvordan vi behandler misbrug af opioider.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Christina Schøler
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com
