PÅRØRENDE TIL OPIOIDMISBRUGER
Er du pårørende til en med et misbrug af opioider?
Har du opdaget at en der står dig nært, har et misbrug af opioider?
Måske går du med en mistanke, og er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig?
Vi ved, at det er svært at være pårørende til en opioidmisbruger, for misbrug medfører ofte mistillid, bekymringer, frygt og tvivl.
Vi ved hvad der skal til, og rådgiver dig gerne.
Rådgivning til pårørende til opioidmisbrugere
Ring 70 20 40 80
Vores telefoner er døgnåbne
Din rolle som pårørende til opioidmisbruger
Det kan være svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre, hvis ens nærmeste er misbruger.
Men vores erfaring er, at det i mange tilfælde er de pårørende, som får misbrugeren i behandling.
De færreste opioidmisbrugere er i stand til selv at indse problemet – eller erkende, at de har brug for hjælp og derfor er det vigtigt, at man som pårørende er i stand til at hjælpe.
For at kunne hjælpe en misbruger i behandling, kræver det at man har forberedt sig grundigt.
Ofte er det en dårlig idé at konfrontere misbrugeren spontant, for man er nødt til at være godt forberedt.

Hos Tjele tilbyder vi gratis familiebehandling for op til 3 pårørende til en, der er i misbrugsbehandling hos os.
Læs om tegn på afhængighed af opioider
Hvis du er i tvivl, om der er tale om et opioidmisbrug, kan du læse mere om tegnene på afhængighed af opioider.
Sådan konfronterer du en opioidmisbruger
Det at intervenere, eller konfrontere, en person med et stofmisbrug kræver meget omtanke, empati og planlægning.
Vi har derfor samlet nogle gode råd til, hvordan du bedst konfronterer en opioidmisbruger.
Før konfrontationen
Inden du konfronterer misbrugeren, er der en række ting, du bør overveje:
-
Sæt dig ind i misbruget og misbrugsbehandlingen
Læs op på den type stof, personen bruger, og hvordan det påvirker adfærd, helbred og relationer. Sæt dig ind i vores behandling af opioidmisbrug, som du kan fortælle misbrugeren om.
-
Involver de rette personer
Overvej hvem der skal være med. Det kan være familiemedlemmer, nære venner eller en professionel. Det skal være personer misbrugeren har tillid til. Sørg for at I ikke er for mange, for det kan gøre at situationen bliver for overvældende og føles som et angreb.
-
Lav en plan og hold dig til den
Aftal på forhånd, hvad der skal siges, og hvordan I vil reagere på bestemte svar eller følelser. Formålet er at få personen til at acceptere hjælp – ikke at få afløb for vrede eller skyld.
-
Tal med en professionel før konfrontationen
Kontakt os for at tale med en misbrugsrådgiver og få vejledning om, hvordan du bedst griber samtalen an. Vi hjælper gerne og du kan kontakte os anonymt til på 70 20 40 80.
Konfrontationen
-
Sørg for at misbrugeren ikke er påvirket under konfrontationen
Hvis det er muligt, bør du sørge for at misbrugeren ikke er påvirket under konfrontationen. Det er sværere at trænge igennem, hvis ikke personen er i stand til at tænke klart.
-
Undgå at det bliver et angreb
Sørg for at samtalen ikke bliver opfattet som et angreb. Udtryk dine bekymringer og de konsekvenser misbruget har f.eks.: “Jeg er bekymret for dig” i stedet for “Du ødelægger familien”. Det mindsker risikoen for, at personen føler sig angrebet, og går i forsvarsposition.
-
Vær ærlig, men ikke dømmende
Fortæl om dine bekymringer og de konsekvenser du har oplevet, uden at være fordømmende. Kom med konkrete eksempler, hvor du er blevet svigtet, om brudte løfter og aftaler, løgne og pinlig opførsel, og fortæl hvad det har haft af konsekvenser.
-
Hold fokus på kærlighed og støtte
Gør det klart, at du ønsker at hjælpe – ikke at straffe. De fleste misbrugere føler skyld og skam, som kan føre til modstand.
-
Undgå diskussion og benægtelse
Forbered dig på, at misbrugeren måske vil benægte, blive vred eller afvise tilbud om hjælp. Forsøg at reagere roligt og hold fast i din bekymring og tilbud om hjælp.
Det er vigtigt at have et konkret tilbud om behandling klar før samtalen og at holde fast i det ikke er til forhandling.
Gratis familiebehandling til pårørende til opioidmisbrugere
Vi ved, hvor hårdt og frustrerende det er at være pårørende til en opioidmisbruger.
Derfor tilbyder vi gratis familiebehandling for op til 3 pårørende til en, der er i misbrugsbehandling hos os.
Familiebehandlingen er for voksne, da vi har andre behandlingsmuligheder for børn af misbrugere.
Vores familiebehandling har til formål at sørge for at I alle kommer godt videre – både de pårørende, misbrugeren og for familien som helhed.
De fleste pårørende går i familiebehandling
De fleste af dem der er i misbrugsbehandling hos os, har pårørende som får familiebehandling og omkring 3.500 pårørende deltager hvert år i vores familiebehandling.
I Tjeles familiebehandling bliver man mødt af erfarne rådgivere, der hjælper med at komme ud med svære tanker og frustrationer.
Undervejs i familiebehandlingen vil man blive undervist i redskaber, som kan hjælpe med at håndtere de problematiske situationer, der måtte være nu – eller opstå i fremtiden.
Vi rådgiver pårørende anonymt om opioidmisbrug
Ring 70 20 40 80
Vores telefoner er døgnåbne
Behandling til børn og unge pårørende til opioidmisbrugere
Hvis der er børn eller unge som oplever opioidmisbrug tæt på, er det vigtigt at få talt om – eller få professionel hjælp til at bearbejde.
Hos Tjeles De Små Skuldre har vi særlige behandlingstilbud til børn, unge og voksne børn i misbrugsfamilier.
Brug for rådgivning om opioidmisbrug?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om opioider – eller hvordan vi behandler misbrug af opioider..
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Gitte Søndergaard
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com
