Parforhold – et kursus om kærlighed, vækst og mening
Weekendkursus i kommunikation og parforhold i Tjelehuset i København.
Afhængighed skaber afstand mellem mennesker – også i parforholdet. Den gensidige tillid kan gå tabt – og evnen til at tale med hinanden på en værdig, kærlig og respektfuld måde kan forsvinde. Ofte handler det om, at man sidder fast i gamle mønstre – selvom man faktisk har den største lyst til at sige og gøre tingene på en ny og bedre måde.
Kurset henvender sig til par, hvoraf den ene har været i behandling for afhængighed i vores regi – og hvor den anden evt. har været i pårørendebehandling.
På kurset er der undervisning, gruppearbejde og øvelser. Målet er, at I går fra kurset med brugbare og fremadrettede løsninger for netop jer.
Alt det praktiske
Kurset er tilrettelagt af Behandlingscenter Tjeles terapeuter, og der deltager en terapeut med erfaring i kursus for par i hele weekenden.
Kursus for par oprettes, når der er tilstrækkelig interesse (minimum fire par – og maksimum seks par).
Kontakt os
70 20 40 80
Ring til os hvis I er interesserede.