AFHÆNGIGHED AF MEDICIN
Medicinmisbrug
Medicinmisbrug er et stort problem i Danmark, hvor 100.000 danskere har udviklet en afhængighed, der er svær at komme ud af.
Medicinmisbrug er et bredt begreb, der kan dække over misbrug af mange forskellige former smertestillende medicin, opioider og håndkøbsmedicin.
Her på siden kan du læse mere om, hvad medicinafhængighed er og hvordan man med den rette behandling kan komme fri af pillemisbruget.
1.900
danskere er hvert år i behandling hos Tjele
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
34 års
erfaring med behandling af medicinmisbrug
Har du brug for hjælp til at komme ud af medicinmisbrug?
Ring 70 20 40 80
Få rådgivning om misbrug af vanedannende medicin
Se film med Mads, der kom fri af et misbrug af medicin:
Flere unge bliver fanget i et medicinmisbrug
I de senere år er der især mange unge, der udvikler misbrug af opioider, hvor det især handler om det receptpligtige, smertestillende middel, Dolol, der har en morfinlignende virkning.
Dololmisbrug kan medføre abstinenser, såsom rastløshed, søvnløshed, nervøsitet, angst og muskelkramper.

For langt de fleste gælder det, at medicinafhængighed ikke går over af sig selv, for man har brug for professionel udtrapning og behandling.
Tager medicin for at få hverdagens problemer på afstand
Når man har et medicinmisbrug, tager man ikke længere medicin for at komme over en sygdom, men for at opnå en rus – eller få hverdagens problemer på afstand.
En del tager ulovlige receptpligtige lægemidler og morfinlignende stoffer på grund af psykiske lidelser, uden at vide at medicinen kan give uønskede psykiske ændringer.
De psykiske ændringer kan fx være forværring af angst og depression, eller forværring af personlige eller sociale problemer.
Har du selv, eller kender du en, der har et pillemisbrug, så bør du opsøge professionel hjælp.
Smerter og psykiske lidelser er ofte årsag til medicinmisbrug
Når langvarige sygdomme medfører smerter, kan det være nødvendigt med lægeordineret smertestillende medicin
Det kan føre til en psykisk afhængighed på kort sigt og fysisk afhængighed på længere sigt, særligt hvis der er tale medicinsk behandling med morfinlignende præparater
Sådan stilles diagnosen
Diagnosen “medicinmisbrug” stilles ud fra 6 kriterier. Kriterierne er en del af ICD-10, som er WHO’s internationale klassifikation af sygdommen:
- Stor trang til medicin
- Svækket evne til at styre, standse eller nedsætte brugen af medicin
- Abstinenser eller brug af medicin for at undgå abstinenser
- Øget tolerance
- Medicinen spiller en dominerende rolle i forhold til prioriteringer i hverdagen
- Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning
Hvis tre eller flere af ovennævnte symptomer har været til stede inden for en måned eller flere gange i løbet af et år, stilles diagnosen “medicinmisbrug”.
Pillemisbrug bør behandles af professionelle
Behandlingscenter Tjele har mange års erfaring med afgiftning, stabilisering og behandling af mennesker, der er endt i et medicinmisbrug.
Vi behandler ved hjælp af Minnesotamodellen, uanset om det drejer sig om dololafhængighed, misbrug af benzodiazepiner eller lægeordineret, smertestillende medicin.
Er du pårørende til en der har et medicinmisbrug?
De pårørende omkring den der har et medicinmisbrug, har stor indflydelse på om den afhængige indser, at der er brug for professionel behandling.
Det er typisk først når de pårørende konfronterer, den der har et medicinmisbrug, at et behandlingsforløb kommer i gang – men det skal planlægges og udføres rigtigt for at lykkes.
Overvej blandt andet, hvem der skal være til stede, hvornår samtalen skal finde sted, hvilken behandlingsmulighed der skal præsenteres og konsekvenserne hvis behandlingstilbuddet afvises.

Jeg tog i en årrække afhængighedsskabende medicin og frygtede at andre ville se ned på mig, hvis jeg gik i behandling for mit medicinmisbrug. Det viste sig tværtimod at jeg vandt deres respekt. I dag er det slut med at jeg tager medicin der kan være vanedannende.
Sådan foregår behandlingen af medicinmisbrug
På vores behandlingscentre behandles pillemisbrug af et professionelt sundhedspersonale bestående af erfarne misbrugsrådgivere, læger, sygeplejersker og psykiatere.
Vi tilbyder døgnbehandling, hvor man bor på behandlingscentret og får hjælp til at tage hånd om problemet én gang for alle – og får al den støtte, der er nødvendig for at du kan komme ud af medicinmisbruget – og få et bedre liv uden afhængighed.
Behandlingen af medicinmisbrug består af:
-
Afrusning, abstinensbehandling og indskrivning
Behandlingen af medicinmisbrug starter med et lægetjek og man udredes for eventuelle fysiske og psykiske problematikker. Er der behov for abstinensbehandling iværksættes dette.
-
Primærbehandling
Primærbehandlingen foregår som døgnbehandlingen og varer typisk 4 uger. Vi arbejder intensivt med mekanismer, tankemønstre og adfærd, der ligger bag ved medicinmisbruget.
-
Opfølgning på primærbehandling
Efter afsluttet primærbehandling mødes man ugentligt i to måneder og hver 14. dag i fire måneder, for at tale om, hvordan man i dagligdagen bruger de redskaber, man har fået i behandlingen.
Tjele tilbyder også familiebehandling, der foregår som et kursus og henvender sig til nære pårørende – det være sig ægtefælle, partner, børn, forældre og søskende.
Få hjælp til misbrug af medicin i hele landet
Tjele har centre landet over og tilbyder:
- Personlig rådgiver, der følger dig gennem hele forløbet
- Lægeligt overvåget abstinensbehandling
- Gratis afhentning
- Familiebehandling

● Døgnbehandling ● Ambulant behandling
Hør mere om behandling af medicinmisbrug
Ring 70 20 40 80
Få en uforpligtende og anonym snak med en rådgiver
Vi behandler forskellige typer medicinmisbrug
Misbrug af medicin handler ofte om Misbrug af Benzodiazepiner, herunder Xanax misbrug. og Benzodiazepiner, der er beroligende og angstdæmpende medicin, som udskrives mod angst, uro og søvnbesvær.
Smertestillende håndkøbsmedicin, herunder misbrug af Kodimagnyl, som indeholder det afhængighedsskabende stof Kodein.
Misbrug af Ketamin, som er et stærkt bedøvelses- og anæstesimiddel, primært brugt til heste.
Opioidmisbrug er et af de hurtigst voksende problemer, da et stigende antal udvikler et misbrug.
Vi har mange patienter som kæmper med misbrug af medicin der er opioider, herunder dololmisbrug, tramadolmisbrug, oxycodonmisbrug, fentanylmisbrug og morfinmisbrug.
Se også vores leksikon med slang for stoffer og medicin, hvor du kan få et overblik over hvilke typer stoffer, der findes, og hvad de kaldes i misbrugsmiljøer.
Hvad koster det at komme i behandling for medicinmisbrug?
Behandlingscenter Tjele er en privat behandlingsvirksomhed, og man skal som udgangspunkt selv betale for sin behandling.
Der er mange måder man kan sammensætte en behandling på, og for at undgå misforståelser, har vi valgt ikke at have priser på hjemmesiden.
Kontakt os, så vi sammen kan finde frem til den rette behandling og herefter give dig den korrekte pris på behandlingen.
Sundhedsforsikringen dækker ofte behandling af medicinmisbrug
I mange tilfælde dækker din sundhedsforsikring behandling af pillemisbrug – og det forudsætter ikke, at arbejdspladsen informeres om behandlingsforløbet.
Anbefaler vi et behandlingsforløb mod pillemisbrug, tager vi altid udgangspunkt i din situation for at sikre, at behandlingen imødekommer dine behov.
Få rådgivning om smertestillende medicin
Inden behandlingen eventuelt sættes i gang tilbyder vi altid en uforpligtende, anonym og fortrolig afklarende samtale.
Samtalen er et vigtigt første skridt til at afklare, om der er tale om et medicinmisbrug, der kræver professionel behandling.
Typiske spørgsmål om medicinmisbrug:
Kan lægeordineret smertebehandling føre til medicinmisbrug?
Kortvarig lægeovervåget smertebehandling fører sjældent til afhængighed. Men langvarig behandling med morfinlignende præparater fører ofte til misbrug.
Har de fleste med medicinmisbrug personlige og sociale problemer?
De fleste der kommer i behandling hos Dansk MisbrugsBehandling er helt mindelige danskere med job og familie.
Hvad er de psykiske symptomer på alvorligt medicinmisbrug?
De mest almindelige psykiske symptomer på alvorligt medicinmisbrug er humørsvingninger, angst, paranoia, nedsat koncentration og hukommelse, følelser af uvirkelighed, samt en stor trang til at skaffe og indtage medicinen.
Har du spørgsmål om misbrug af medicin?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om smertestillende medicin, eller om behandling af misbrug af medicin.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Benny Christensen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com
