Pregabalin misbrug

Ung kvinde holder pakke med gule piller

Udgivet d. 17/02/2026

Misbrug af Pregabalin

Misbrug af Pregabalin er i de senere år blevet et markant voksende problem i Danmark. Selvom Pregabalin er et receptpligtigt lægemiddel, der anvendes til behandling af epilepsi, angst og nervesmerter, ser vi i stigende grad, at stoffet indgår i misbrug – ofte i høje doser og i kombination med andre rusmidler.

Pregabalin påvirker hjernens signaloverførsel og virker dæmpende på centralnervesystemet. Netop denne virkning gør stoffet attraktivt i misbrugssammenhæng, hvor det anvendes for sin ruslignende, beroligende og euforiserende effekt.

Heart Heart

Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?

70 20 40 80

Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder

Heart Heart

En ny form for medicinmisbrug

Misbrug af pregabalin adskiller sig fra f.eks. stofmisbrug, fordi der er tale om et receptpligtigt lægemiddel. Netop derfor bliver risikoen ofte undervurderet. Mange forbinder medicin med behandling og tryghed – ikke afhængighed.

Hos Tjele ser vi imidlertid, at pregabalin i stigende grad indgår i problematiske forbrugsmønstre, hvor det typisk bruges som:

  • En del af blandingsmisbrug sammen med opioider eller alkohol
  • Selvmedicinering ved angst, uro eller psykisk mistrivsel
  • Et stigende og ukontrolleret forbrug, der udvikler sig til fysisk og psykisk afhængighed

Særligt kombinationen med opioider er forbundet med alvorlig risiko, da den kan hæmme vejrtrækningen og i værste fald føre til koma eller dødsfald.

Hvordan ved vi, at behandlingen virker

98 % er tilfredse med deres behandling, og 81 % er fortsat clean og ædru efter endt forløb. Vi måler systematisk patienternes udvikling før, under og efter behandlingen.

Pregabalin i misbrugsmiljøer

I klinisk praksis ses pregabalinmisbrug sjældent isoleret. Det optræder ofte som led i et blandingsmisbrug, særligt hos personer med:

Pregabalin er blevet et udbredt supplement i misbrugsmiljøer, fordi det kan:

  • Forstærke effekten af andre stoffer, især opioider
  • Dæmpe abstinenser fra alkohol og opioider
  • Give en oplevelse af ro, beruselse og følelsesmæssig afkobling

Risici ved Pregabalin i blandingsmisbrug

Pregabalin alene giver sjældent dødelig forgiftning, men risikoen stiger markant ved høje doser og især i kombination med andre sløvende stoffer.

Pregabalin og opioider

Samtidig brug af pregabalin og opioider som morfin, heroin eller metadon er særligt risikabel. Kombinationen kan hæmme vejrtrækningen og føre til alvorlig sløvhed, bevidsthedstab, koma og i værste fald dødsfald.

Pregabalin og alkohol

Alkohol og pregabalin er en farlig kombination, da Pregabalin og alkohol forstærker hinandens sløvende effekt. Samtidig brug øger risikoen for svimmelhed, nedsat dømmekraft, bevidsthedstab og faldulykker. Kombinationen kan hurtigt blive farlig – også ved doser, som hver for sig opleves som tålelige.

Pregabalin og andre sløvende lægemidler

Når pregabalin kombineres med andre sløvende lægemidler, såsom benzodiazepiner eller sovemedicin, øges den samlede belastning af centralnervesystemet. Det kan føre til træthed, forvirring, nedsat vejrtrækning og øget risiko for alvorlige bivirkninger.

Afhængighed og abstinenser ved Pregabalin

Pregabalin kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Risikoen er særlig høj ved:

  • Langvarigt brug
  • Hurtig dosisøgning
  • Brug uden lægelig kontrol

Ved ophør kan der opstå betydelige abstinenssymptomer. Ligesom alkoholabstinenser og abstinenser fra benzodiazepiner kan abstinenser vare i flere dage – også efter at stoffet er ude af kroppen.

Abstinenser ved Pregabalin kan blandt andet være:

  • Angst, uro og panik
  • Søvnløshed
  • Rysten og svedtendens
  • Hjertebanken
  • Kvalme og utilpashed
  • Forværring af psykiske symptomer

Derfor bør nedtrapning altid ske gradvist og under professionel behandling. 

Behandling af misbrug af Pregabalin – også AKUT

Hos Behandlingcenter Tjele oplever vi i stigende grad henvendelser relateret til misbrug af Pregabalin – ofte som en del af et komplekst blandingsmisbrug.

Vi mange års erfaring med behandling af medicinmisbrug og blandingsmisbrug, herunder Pregabalin. Vi tilbyder professionel, fortrolig og individuelt tilpasset behandling.

Behandling af Pregabalin kræver en helhedsorienteret tilgang. Vores behandling består af:

Afrusning, abstinensbehandling og indskrivning

Behandlingen af Pregabalin misbrug starter med et lægetjek og man udredes for eventuelle fysiske og psykiske problematikker. Er der abstinenser og behov for abstinensbehandling igangsættes dette.

Primærbehandling

Primærbehandlingen er terapeutisk behandling, og foregår som døgnbehandlingen over 4 uger. I den terapeutiske behandling arbejder vi bl.a. med de bagvedliggende problematikker til misbruget. Vi anvender Minnesotamodellen som grundlag for behandlingen. 

Opfølgning på primærbehandling

Efter afsluttet primærbehandling mødes man ugentligt i to måneder, og hver 14. dag i fire måneder, for at tale om, hvordan man i dagligdagen bruger de redskaber, man har fået i behandlingen.

Høj kvalitet! Hvad siger vores patienter om os på Trustpilot?

Vores høje score på Trustpilot forpligter os til at leve op til vores kvalitet gennem 35 år, med at behandle afhængige for deres alkohol, kokain, pille, spil- eller medicinmisbrug.

Heart Heart

Familiebehandling for pårørende

Det er hårdt at være pårørende til en person med medicinmisbrug. Misbruget skaber ofte utryghed, mistillid og slider på både relationer og overskud i hverdagen.

Tjeles familiebehandling er for partnere, forældre og voksne børn. Her bliver du mødt med forståelse og respekt – og du vil opleve, at du ikke står alene. Mange oplever det som en stor lettelse at dele erfaringer med andre i samme situation.

Send os en e-mail

Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.

Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.

Ofte stillede spørgsmål om Pregabalin

Ja. Pregabalin tilhører gruppen af lægemidler, der kaldes gabapentinoider. Gruppen omfatter blandt andet pregabalin og gabapentin. Selvom de kemisk minder om GABA (gammaaminosmørsyre), virker de ikke direkte på GABA-receptorer, men påvirker hjernens signaloverførsel ved at dæmpe overaktivitet i nervesystemet.

Ja. Pregabalin kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed, især ved høje doser, langvarigt brug eller anvendelse uden lægelig kontrol. Risikoen er størst hos personer med tidligere misbrug eller psykiske lidelser.

Pregabalin bruges ofte i misbrug, fordi det i høje doser kan give en ruslignende effekt med afslapning, eufori og dæmpning af angst. Stoffet anvendes også til at forstærke effekten af opioider eller til at lindre abstinenser fra alkohol og andre stoffer.

Ja, det kan være farligt – især i forbindelse med blandingsmisbrug. Samtidig brug af pregabalin og opioider eller alkohol øger risikoen for alvorlige bivirkninger som respirationshæmning, bevidsthedstab, koma og i værste fald død.

Tegn på misbrug kan blandt andet være:

  • Hurtig dosisøgning
  • Brug uden recept eller uden for ordination
  • Trang til stoffet
  • Sløvhed, forvirring og hukommelsesproblemer
  • Abstinenssymptomer ved ophør

Ja. Ophør med pregabalin kan give abstinenssymptomer, som kan minde om alkohol- eller benzodiazepinabstinenser. Symptomerne kan vare i flere døgn og omfatter blandt andet angst, uro, søvnløshed, rysten og hjertebanken.

Pludseligt ophør kan føre til kraftige abstinenser og forværring af psykiske symptomer. Nedtrapning bør altid ske gradvist og under professionel supervision, særligt ved misbrug eller langvarigt forbrug.

Risikoen er størst hos personer med:

  • Tidligere stof- eller alkoholmisbrug
  • Psykiske lidelser som angst eller depression
  • Samtidig brug af opioider eller benzodiazepiner
  • Ved selvmedicinering og brug af medicinen uden recept

Behandling kræver en helhedsorienteret indsats – kontrolleret nedtrapning, behandling af abstinenser, psykologisk støtte og samtidig behandling af eventuelle psykiske lidelser eller andet misbrug.

Ja. Hos Tjele har vi erfaring med behandling af medicinmisbrug og blandingsmisbrug, herunder pregabalin. Vi tilbyder professionel, fortrolig og individuelt tilpasset behandling.

Senest opdateret 02/06/2026