
Thomas Bo Larsen
Bag kameraet og på scenen kender de fleste Thomas Bo Larsen som én af Danmarks mest markante skuespillere – især kendt for sine portrætter af den lidt bryske, ærlige mandetype. Det, færre ved, er at han i 35 år levede med et massivt misbrug af hash, alkohol, kokain og sovepiller. Thomas har fået hjælp af Behandlingscenter Tjeles rådgivere på forskellig vis, på sin vej til at blive ædru/clean, og i dag bruger han sin historie til at give håb til mennesker, der kæmper den samme kamp.
Thomas Bo Larsen er fast tilknyttet gæsteforelæser hos Behandlingscenter Tjele og holder foredrag for vores patienter og pårørende – ikke som ekspert på afstand, men som én der selv har stået i mørket og fundet vejen ud.
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
35 års
erfaring med behandling af misbrug
1.900
danskere er hvert år i misbrugsbehandling hos Tjele
Få rådgivning om misbrugsbehandling
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
En februaraften i 2013 blev vendepunktet
Thomas Bo Larsen blev introduceret til alkohol som 12-årig. Siden fulgte en tilværelse, hvor han store dele af sit voksne liv var påvirket af enten alkohol, kokain eller medicin – og alligevel formåede at bygge en anerkendt skuespillerkarriere med film som Festen og Druk.
Men én februaraften i 2013 var han nået til bunds. Han stod i sin kælderlejlighed i Søborg med en håndfuld sovepiller og ville bare dø.
Hans daværende kæreste kom ind til ham. Han fortalte hende, at han ikke kunne mere. Hun ringede til hans psykiater, og de blev enige om, at han skulle afsted – til Tjele Søgården i Jylland.
Han tog af sted. Men efter et døgn, da rusen havde lagt sig, tog han morgentoget hjem og røg på flasken igen.
Dagen efter gik han til et AA-møde på Østerbro. Her sagde han det højt for første gang: “Jeg tror kraftedeme, at jeg er alkoholiker.”
Det blev vendepunktet. Thomas Bo Larsen har siden ikke rørt hverken alkohol eller stoffer.
Fra feteret skuespiller til fri mand
Thomas Bo Larsen voksede op som lidt af en rod. Vejen til skuespilleriet var ikke lige, og alkohol og stoffer var med hele vejen – som en konstant medspiller i både privatlivet og karrieren. Han var tæt på at ende som sin far, der døde af druk, men i 2013 sagde han stop.
“Jeg hadede mig selv for ikke at kunne bekæmpe trangen til at dope mig. Det var ikke livet værd at fortsætte på den måde, alligevel kunne jeg ikke holde op,” skriver han i bogen.
Det var ikke en let beslutning. Det var et valg, der krævede hjælp – og mod til at tage imod den.
I dag lever Thomas Bo Larsen et clean og ædru liv.

Drømmer du om at blive en fri mand?
Thomas Bo Larsen udgav i 2023 bogen Fri mand – Farvel til druk, stoffer og dæmoner, hvor han lige på og hudløst ærligt fortæller om en vild ungdom med hash, slagsmål og adrenalinkick, om at blive skuespiller og opdage, hvad han var god til og om uforglemmelige film som Festen og Druk.
Misbrug set fra begge sider
I bogen Fri mand – Farvel til druk, stoffer og dæmoner (Politikens Forlag, 2023) fortæller Thomas Bo Larsen åbent og hudløst ærligt om sit liv. Men bogen er ikke kun hans fortælling. Undervejs kommer ekskærester, kollegaer og hans datter til orde – som vidner til afhængigheden. Som dem der stod ved siden af og så det ske.
Det gør Fri mand til noget mere end en klassisk recovery-fortælling. Det er lige så meget fortællingen om at leve tæt på én med et misbrug – og den erkendelse, at afhængighed aldrig kun rammer én person.
Den dobbelte vinkel er præcis grunden til, at Thomas Bo Larsens foredrag hos Tjele rammer bredt. Både patienter og pårørende kan se sig selv i det, han fortæller.
“Jeg har brugt hele mit liv siden jeg var 13 år på at vente. Vente på, hvornår fanden bliver det weekend. Og så får den fulde hammer hele weekenden. Jeg ventede bare på at belønne mig selv.”
Thomas Bo Larsen
Hør Thomas Bo Larsen i podcasten “En dag ad gangen”
Thomas Bo Larsen medvirker også i et afsnit af podcasten En dag ad gangen – Tjeles Venners podcast om livet med og efter misbrug.
I afsnittet fortæller Thomas om ventetiden – de 35 år han levede for weekenden og belønningen – og om det øjeblik han indså, at han aldrig i virkeligheden havde nydt det, han ventede på. Han taler også om tilbagefald, om fællesskabets betydning, og om hvorfor han valgte at stå frem offentligt med sin historie.
Podcasten kan høres på Spotify, Podimo, Apple Podcast – eller hvor du normalt hører podcasts.
Derfor betyder hans foredrag noget for vores patienter
Mange der søger hjælp til misbrug, bærer på en følelse af skam og en forestilling om, at afhængighed er noget, der kun rammer bestemte typer mennesker.
Thomas Bo Larsens historie fortæller noget andet. Den viser, at misbrug kan ramme alle – og at det er muligt at vende om, selv når man er nået meget langt ud. For vores patienter og pårørende er der stor forskel på at høre det fra en rådgiver og at høre det fra én, der selv har levet det.
Vil du vide mere om behandling hos Tjele, er du velkommen til at ringe til os på 70 20 40 80 – vi sidder klar alle dage, døgnet rundt.
Sådan foregår foredragsaftenerne
Foredragsaftenerne arrangeres i samarbejde med patientforeningen Tjeles Venner og samler tidligere patienter, familier og pårørende. Thomas fortæller om sin vej til et ædru og clean liv – om opvæksten, afhængigheden og om, hvad fællesskabet har betydet for at vedligeholde ædrueligheden.
Det er aftener, der bringer mennesker sammen på tværs af deres historier, og som minder om, at recovery ikke er en ensom rejse.
Foredragene afholdes typisk i efteråret i både Jylland og på Sjælland. Vil du modtage invitation til næste foredrag, kan du melde dig ind i Tjeles Venner.
Få en uforpligtende samtale om misbrugsbehandling
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Har du spørgsmål om vores misbrugsbehandling?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, eller vores behandling af misbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Anne-Margrethe Overgaard
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com

