_*]:min-w-0 gap-3 [&_>_*:last-child]:mb-0 print:block print:[&_>_*_+_*]:mt-3 standard-markdown”>
Er du i tvivl, om du har et hahsmisbrug?
Mange, der ryger hash, spekulerer på, om deres forbrug er “normalt”, eller om det er gledet over i et misbrug. Fordi hash ofte opfattes som et blødt og harmløst rusmiddel, kan grænsen mellem rekreativ brug og afhængighed være svær at få øje på – både for dig selv og for dine omgivelser.
Måske har du oplevet, at du ikke længere kan styre det – at du ryger mere, end du har lyst til, eller ikke kan stoppe, selv når du gerne vil. Og nu er du i tvivl om, hvorvidt det er blevet et misbrug.
Læs om tegnene på et hashmisbrug på denne side, eller læs om behandling af hashmisbrug.
Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?
70 20 40 80
Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder
35 års
erfaring med behandling af hashmisbrug
1.900
danskere er hvert år i behandling hos Tjele
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
Fra rekreativ brug til misbrug
Overgangen fra at ryge hash en gang imellem, til at have et misbrug, sker ofte gradvist:
- Man ryger oftere, end man havde planlagt
- Hash bliver en fast del af aften og weekend – og til sidst også hverdagen
- Man mærker en trang eller uro, hvis man ikke har røget
- Man bruger mere tid på at ryge, komme sig efter rusen eller planlægge, hvornår man kan ryge næste gang
- Andre interesser, relationer eller forpligtelser fylder mindre
Fordi rusen ved hash er mindre kaotisk end ved f.eks. alkohol, kan disse forandringer let overses eller bortforklares i lang tid.
Kvalificerede behandlere med mange års erfaring
Hos Tjele er du i trygge hænder fra starten af din hashafvænning. Vores behandlerteam består af:
- Speciallæger med erfaring i misbrugsbehandling
- Autoriserede sygeplejersker
- Certificerede misbrugsbehandlere og terapeuter
Teamet planlægger dit forløb og sørger for god rådgivning og støtte hele vejen, så du sikres et holdbart hashstop.
Tag det første skridt mod et hashfrit liv
At starte i behandling af hashmisbrug kan være en svær beslutning, men de fleste oplever, at det er det hele værd. Ud over at blive fri af hashmisbruget er det også en stor personlig sejr at gennemføre en hashafvænning. Det giver selvtillid, håb for fremtiden og mod på at skabe en ny tilværelse.
WHO’s diagnosekriterier for hashafhængighed
Læger bruger WHO’s ICD-10 diagnosekriterier til at afgøre, om der er tale om en egentlig afhængighed. Der er 6 kriterier, og hvis mindst 3 af dem har været til stede i mere end en måned – eller er gået igen flere gange inden for det seneste år – stilles diagnosen:
- Trang (craving) – en stærk lyst eller tvangsmæssig trang til at ryge hash
- Kontroltab – svært ved at styre, hvornår man starter, stopper eller hvor meget man ryger
- Abstinenser – uro, søvnproblemer eller irritabilitet, når man ikke har røget
- Toleranceudvikling – der skal mere til for at opnå den samme virkning
- Hash får en dominerende rolle – andre interesser og forpligtelser nedprioriteres
- Fortsat brug trods skadevirkning – man fortsætter, selv om man er klar over konsekvenserne
Hvordan ved vi, at behandlingen virker
98 % er tilfredse med deres behandling, og 81 % er fortsat clean og ædru efter endt forløb. Vi måler systematisk patienternes udvikling før, under og efter behandlingen.
Hvordan kan man se om en person har røget hash?
Der er forskellige tegn på at en person kan have røget hash.
Fysiske tegn på at man har røget hash
- Røde eller blanke øjne
- Udvidede pupiller
- Griner mere end normalt eller virker fjern
- Ændret humør (meget afslappet eller paranoid)
- Øget appetit (“munchies” eller cravings)
- Lugt af hash på tøj eller i hår
- Mindre energi, sløve bevægelser, langsommere reaktioner og utydelig tale
Psykiske og adfærdsmæssige tegn
- Humørsvingninger – fra opstemthed til irritabilitet eller tristhed
- Manglende motivation og lavere engagement i tidligere interesser, sport eller fritidsliv
- Koncentrationsbesvær og svækket korttidshukommelse
- Angst, uro eller i nogle tilfælde forfølgelsesforestillinger
- Tiltagende isolation og mindre lyst til socialt samvær, der ikke involverer hash
Sociale tegn
- Faldende præstationer i skole, på studie eller arbejde – flere fraværsdage eller lavere niveau
- Udskiftning af omgangskreds til andre, der også ryger hash
- Økonomiske udfordringer, som er svære at forklare
- Glemte aftaler, forsømte forpligtelser og en tendens til at bortforklare adfærden
- Mindre nærvær i familien og en oplevelse hos pårørende af, at “noget er anderledes”
Genkender du tegnene hos dig selv?
Hvis du genkender flere af ovenstående tegn hos dig selv, kan det være et signal om, at dit forbrug har udviklet sig til et misbrug.
Er du pårørende, og har du set flere af disse tegn?
Som pårørende er det sjældent hashen i sig selv, man først bemærker – det er forandringerne omkring personen. Stoler du på din mavefornemmelse, er det ofte værd at tage den alvorligt.
Er du i tvivl om du har et misbrug?
Du behøver ikke vente på, at det bliver “slemt nok” til at søge hjælp. Kontakt os i dag.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Marie Andersen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Senest opdateret 28/07/2026
