
Fuld af kærlighed
Når én i familien drikker, drikker hele familien med. Ikke af flasken, men af bekymringen, skammen og kontrollen. Det er præcis det, filmen Fuld af kærlighed handler om. Den kan nu streames på DRTV i forbindelse med tv-premieren, og den kommer midt i DR’s alkoholuge 40, hvor familien og de pårørende er i fokus.
Filmen lægger os tæt på hjertet hos Behandlingscenter Tjele. Vores familieafdeling var sparringspartner på filmen, vores familierådgiver Birgit Hageneier spiller selv familieterapeuten, og flere scener er optaget på vores behandlingscenter Tjele Orelund på Sjælland.
Se Fuld af kærlighed på DRTV – og få hjælp som pårørende, hvis du kender historien fra dit eget liv.
Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?
Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder
Se traileren til Fuld af kærlighed
Filmen følger en tilsyneladende helt almindelig dansk familie, som langsomt bliver kørt i knæ af farens alkoholmisbrug. Efter en voldsom, alkoholrelateret ulykke i hjemmet stiller konen og de tre børn ham over for et ultimatum: Han må vælge mellem dem og alkoholen.
Hovedpersonen er den 20-årige datter Sofia, som står midt i en livskrise og må finde modet til at gå sine egne veje. Lars Ranthe spiller faren Peter, og Stine Stengade spiller moren.
Du kan se filmen under DRTV Film og i DRTV-appen. Se Fuld af kærlighed på DRTV.
Pårørende til en alkoholiker – når alkoholen bliver et system i familien
Instruktør Christina Rosendahl er selv vokset op med en far, der drak. Med filmen vil hun vise, at alkoholisme sjældent kun handler om én person. Som hun siger i et interview med DR: “Det er et system, som påvirker alle relationer.”
Kender du det fra dit eget liv, ved du måske også, hvor naturligt det føles at dække over. Man undskylder, rydder op og holder facaden udadtil. Det sker af kærlighed, men det kan paradoksalt nok være med til at holde misbruget i gang.
Christina Rosendahl beskriver, hvordan de pårørende kan blive medafhængige: afhængige af kontrol. Både over, hvad andre ser, og over alkoholikeren, så det ikke går helt galt. Derfor handler et opgør med alkoholen ikke kun om, at den afhængige stopper med at drikke. Det handler også om, at du som pårørende får hjælp til at arbejde med dig selv.
Hun kalder selv filmen en hyldest til terapi. Man skal nemlig aflære at leve i højt alarmberedskab – og det kan man godt.
Få en uforpligtende samtale om misbrugsbehandling
Ring 70 20 40 80
Åbent alle dage og døgnet rundt
Tjeles familieafdeling var med bag filmen
Tjeles familieafdeling og rådgiver Birgit Hageneier var sparringspartnere og konsulenter, da Christina Rosendahl lavede analysearbejdet til Fuld af kærlighed. Undervejs fik Birgit selv rollen som familieterapeut i filmen, fordi det virkede stærkest og mest troværdigt.
Flere af filmens scener er optaget på Tjele Orelund, vores døgnbehandlingscenter på Sjælland. Så når du ser terapiscenerne, ser du et glimt af, hvordan familiebehandling kan foregå i virkeligheden.
Vi kender Christina Rosendahl godt, og samarbejdet giver mening for os. Filmens budskab om, at hele familien har brug for hjælp, er det samme, som vores familieafdeling arbejder ud fra hver dag. Hvert år møder vi mere end 3.000 pårørende, og den erfaring var med i arbejdet med at gøre filmens familie og terapiforløb troværdigt.
I filmen ser du, hvordan terapien hjælper familien med at se mønstrene i øjnene. Det svarer til det, vi gør i vores familieprogram. Her får de pårørende en samtale med en rådgiver, et informationsmøde om afhængighed og medafhængighed og forløb i pårørendegrupper. Familiebehandlingen er gratis for op til tre pårørende til en, der er i behandling hos os.
Tjele Orelund ligger på Orelund Gods på Midtsjælland, et sted med historie helt tilbage til 1400-tallet. I dag er den hvide hovedbygning rammen om døgnbehandling for misbrug af alkohol, hash, kokain og medicin – og nu også kulissen for en vigtig dansk film.
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
35 års
erfaring med behandling af misbrug
1.900
danskere er hvert år i misbrugsbehandling hos Tjele
Hjælp til dig, der er pårørende
Du skal ikke vente på, at den afhængige er klar til behandling, før du selv får hjælp. Hos Behandlingscenter Tjele – Dansk Misbrugsbehandling er familiebehandling og terapi til pårørende en fast del af behandlingsforløbet. Vi er landsdækkende og hjælper hvert år omkring 2.000 afhængige og 3.000 af deres pårørende videre mod et liv uden alkohol og stoffer.
85 % af vores patienter og pårørende svarer, at forholdet til familien er blevet “meget bedre” eller “bedre” efter endt behandling og terapi hos os.
Er du i tvivl om, hvor du skal starte, kan du læse vores råd til pårørende eller om børn af alkoholikere.
Har du brug for en anonym samtale om din situation? Du kan altid ringe til vores rådgivere på telefon 70 20 40 80 – døgnet rundt. Vi lytter, og vi hjælper dig med at finde vejen videre.
Har du spørgsmål om vores misbrugsbehandling?
Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, eller vores behandling af misbrug.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Anne-Margrethe Overgaard
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Senest opdateret 05/10/2026
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com

