Alkoholdemens – Symptomer på lidelsen
De to vigtigste symptomer på alkoholdemens er forvirring som det tydeligste symptom og hukommelsesproblemer.
Andre karakteristiske symptomer er nedsat indlæringsevne, humørsvingninger, personlighedsændringer og en tendens til at gentage de samme ting – fortælle samme historie, stille det samme spørgsmål uden at være klar over, at der er tale om gentagelser. Også tristhed eller regulær depression kan være et symptom på en alkoholdemens.
Af fysiske symptomer ses ofte langsom gang, problemer med koordinationsevne og lammelse af øjenmusklerne.
Behandlingen af alkoholdemens
Den gode nyhed er, at det, til forskel fra andre demenssygdomme, er muligt at standse udviklingen af alkoholdemens. Man skal dog være klar over, at den skade, der er sket, ikke altid står til at ændre.
Selvom der mangler forskning på området, er der dog ting, der peger i retning af, at visse alkoholskader på hjernen kan genoprettes (Nationalt Videnscenter for Demens).
Betingelsen for at standse lidelsens udvikling er helt at holde op med at drikke.
Ved 100 % forsat afholdenhed fra alkohol kan man efter ca. to års forløb se en normalisering af funktionsniveauet hos personer, der ikke har fået hjerneskade pga. fald eller mangelsygdom (Wernicke-Korsakoff’s symptom), og mange overvinder helt symptomerne på alkoholdemens.
Husk, det er aldrig for sent at gøre noget ved et alkoholproblem. Behandlingscenter Tjele har mere end 25 års erfaring med at hjælpe alkoholikere, og vi kan også hjælpe dig eller din pårørende med behandling
Ring til os, hvis du oplever demenstegn hos din pårørende, der drikker.
70 20 40 80
Har du brug for at få en snak om din situation, eller hvis du har brug for at få mere viden, så tøv ikke med at kontakte os.