Kampen – en bog om at vokse op i en familie med misbrug og mistrivsel

Kampen – Når Stilhed Brydes og Hjertet Taler

Børneromanen, Kampen, tager læseren med ind i livet hos 11-årige Gus, der balancerer sit talent og sin lidenskab for ishockey, med en tung byrde af familiemæssige hemmeligheder.

Historier om skjulte kampe i unges liv

Forfatter og filminstruktør Jesper Troelstrup, hvis karriere gennem de sidste 25 år, har været at udforske og fortælle historier, om de ofte skjulte kampe i unge menneskers liv, har med Kampen skabt en roman, der ikke blot underholder, men også åbner hjertet og sindet.

Kampen er en videreudvikling af Troelstrups film af samme navn, der blev sendt på DR i 2015.

Familien kæmper med faderens alkoholisme

Midt i et hjem, der udadtil stråler lykke og veluddannede forældre, finder vi Gus med ishockey i blodet og en stille sorg i hjertet.

Hans liv er på overfladen ideelt, men nedenunder kæmper hans familie med at holde sammen, mens de konfronteres med faderens alkoholisme – en skjult kamp, der truer med at ødelægge mere end blot familiens facade.

I denne finmaskede fortælling bliver Gus’ røde piratfisk, Brian, en kilde til trøst og fortrolighed.

I timerne af ensomhed, hvor verden udenfor bliver for overvældende, er det Brian der lytter til Gus’ frustrationer, sorg og drømme.

Dette unikke venskab er hjertet i Kampen der illustrerer, hvor dybe bånd der kan knyttes i de mest uventede former – og hvordan selv det mindste væsen kan give en ubeskrivelig støtte.

“Brian er mere end et kæledyr; han er Gus’ fortrolige, et stille vidne til de kampe der foregår i Gus’ liv og indre. Det er igennem deres stille og til tider poetiske ”samtaler”, at vi virkelig kommer til at kende Gus,” uddyber Troelstrup.

Kampen om en far-søn relation og en families indre dynamik er fortalt, med en dybde og empati, der er karakteristisk for Troelstrups tidligere værker.

En far der er beruset og ude af kontrol

Med Kampen udvider forfatteren sit fokus fra de levende billeder, til de personlige sider i en bog, hvor hver linje afspejler en verden, som han har brugt et kvart århundrede på at udforske.

Den stigende spænding i Kampen, kulminerer i den længe ventede ishockeyfinale. Et øjeblik, hvor alt Gus har arbejdet for, står på spil. Men i stedet for den triumf han så desperat har brug for, bliver hans verden rystet da hans far, beruset og ude af kontrol, skaber en skandale, der vil ændre deres liv for altid. Det er et hjerteskærende øjeblik, der lægger vægt på de tragiske konsekvenser af alkoholisme og skammen ved offentlig ydmygelse.

Se kortfilmen Kampen:

Om forfatteren

Jesper Troelstrups mange års erfaring og engagement i fortællinger om far-søn dynamikker og de udfordringer, som udsatte børn står overfor giver Kampen en autenticitet og dybde, der ikke ofte ses i ungdomslitteratur.

Troelstrup debuterede som forfatter på Byens forlag i 2021 med børneromanen Viller – Min far er røver.

Jesper Troelstrup startede sin karriere med at læsefilmvidenskab på Københavns Universitet, men fandt studiet for teoretisk og kom til DR’s B&U-afdeling, hvor han som filminstruktør og manuskriptforfatterinstruerede en række skelsættende tv-programmer til børn og unge, bl.a. serien “Drengene fra Herlufsholm”.

Siden 2002 har han skrevet og instrueret en lang række fiktionsfilm, der alle har været på nationale og internationale filmfestivaler verden rundt.

Jesper Troelstrup har altid haft et brændende hjerte for at fortælle historier til den yngre målgruppe. Den dramatiske fortæller stil kombineret med det skæve, underfundige og direkte sprog, fornægter sig ikke i forfatterens univers.

Har du spørgsmål om alkoholmisbrug

Ring til os, hvis du har spørgsmål om alkoholmisbrug eller vores behandlingstilbud til alkoholmisbrugere.

Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Gitte Søndergaard
Rådgiver hos Tjele

Send os en e-mail

Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.

Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.