Alkohol i Danmark – følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger?
Når vi taler om danskernes alkoholforbrug og alkoholmisbrug, så gør vi det ofte med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens lav- og højrisikogrænser. Grænserne indikerer, hvornår der er en henholdsvis lav og høj risiko for at blive syg af alkoholforbruget.
Hvor mange overskrider de anbefalede grænser for alkoholindtag?
Så mange overskrider lavrisikogrænsen
Så mange overskrider højrisikogrænsen
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Lavrisikogrænse:
Højrisikogrænse:
Alkoholikere i Danmark
Hvor stort et problem er alkoholmisbrug i vores samfund, og hvor mange er alkoholikere i Danmark? Det kommer helt an på, hvordan man definerer alkoholmisbrug.
Ifølge Institut for Folkesundhed findes der tre typer af sundhedsskadeligt alkoholforbrug: Storforbrug, skadeligt forbrug og afhængighed – og selvom det kun er skadeligt forbrug og alkoholafhængighed, der kan betegnes som egentlige typer af misbrug, så er det værd at medtage storbrugere, når man svarer på, om alkoholmisbrug er et problem.
I Danmark er gruppen af storforbrugere, som har en risiko for at udvikle et skadeligt forbrug eller misbrug af alkohol, ganske stor. Ifølge Institut for Folkesundhed ser det således ud:
860.000
har et storforbrug af alkohol
585.000
har et skadeligt forbrug af alkohol
140.000
danskere er afhængige af alkohol
Alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald
I de forrige afsnit satte vi to streger under, at vi har et stort alkoholforbrug i Danmark og at mange danskere drikker for meget. Men hvilke konsekvenser har alkoholmisbrug på den lange bane? Det har Sundhedsstyrelsen undersøgt i deres statistik fra 2013 om alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald.
Undersøgelsen viser blandt andet, at danskere, der drikker over højrisikogrænsen hvert år, har flere sygedage og lægebesøg, samtidig med at et alkoholmisbrug nedsætter den gennemsnitlige levealder og er skyld i flere indlæggelser og dødsfald.
Listen over alkoholrelaterede sygdomme er lang.
Faktisk kan alkoholisme forårsage mere 200 forskellige sygdomme og kritiske tilstande i kroppen. Eksempelvis formodes alkohol at være årsag til omkring 60 % af alle tilfælde af levercirrose (skrumpelever) i Danmark. Andre skader i mave/tarm regionen, som type 2-diabetes og betændelse i bugspytkirtlen er også blandt de mest almindelige alkoholikersygdomme.
Derudover øger alkoholmisbrug risikoen for forskellige typer af kræft, lungesygdomme, hjertekarsygdomme og nedsætter forplantningsevnen.
Foruden de fysiske skader på kroppen, findes der er lang række psykiske lidelser, som ofte sættes i forbindelse med alkoholmisbrug. Det gælder fx angst, søvnbesvær, depression, nerve- og hjerneskader og demens. Har man et alkoholmisbrug, er der altså stor risiko for, at det har konsekvenser for helbredet – og de sundhedsmæssige konsekvenser af alkoholmisbrug koster samfundet dyrt.
Hvert år i Danmark:
- Koster vores overforbrug af alkohol samfundet 13 mia. kr.
- Førtidspensioneres 430 personer pga. deres alkoholmisbrug
- Bruger vi 360 mio. kr. til alkoholbehandling
Hvor mange danskere går i alkoholbehandling?
Der er mange alkoholikere i Danmark, men der er alt for få, der går i behandling. Der er ikke tal på, præcis hvor mange danskere, der går i alkoholbehandling for deres misbrug. Men ifølge alkoholstatistikker går der ofte alt for længe, inden danskere med et alkoholmisbrug kommer i behandling. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser nemlig at:
Unge og Alkohol – Statistik
Danske unge drikker for meget. Det hører vi igen og igen – og der er hold i påstanden. Det viser flere alkoholstatistikker, som har set nærmere på danske unges alkoholforbrug, for danske unge drikker mest af alle i Europa. Det fortæller bl.a. en rapport fra Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse, der i samarbejde har lavet en undersøgelse af danske unges alkoholforbrug i 2017. Den viser bl.a., at danske unge starter med at drikke i en ung alder med en debut på 14-15 år, og at næsten halvdelen har oplevet at blive presset til at drikke mere:
Undersøgelse af danske unge mellem 15-25 år
Så mange unge har prøvet at være fulde
Så mange unge har følt sig presset til at drikke
Danskernes alkoholvaner bemærkes
Også verdenssundhedsorganisationen, WHO, har bemærket, at danske unge drikker meget. I deres seneste ESPAD rapport fra 2017 skriver de, at unge i Danmark drikker mest i Europa. Ifølge ESPAD-undersøgelsen er en af årsagerne til, at danske unge har et større alkoholforbrug, at det er let for dem at få adgang til alkohol:
Så let er det for unge at få adgang til alkohol
ESPAD har undersøgt, hvor let det er for unge at købe alkohol. Det har de målt på en skala fra 0-100, hvor 0 er det letteste og 100 er det sværeste.
Men danske unges alkoholforbrug er også karakteriseret ved, at de drikker sig fulde oftere end andre unge i Europa. De indtager også mere alkohol, når de går til fest. Det viser i hvert fald den stikprøve, WHO har lavet at alkoholindtaget blandt unge ved sidste fest:
Så mange genstande drikker unge i gennemsnit til fester
Ifølge ESPAD drak de adspurgte danske unge 9,3 genstande ved sidste fest, hvor en genstand svarer til 1,5 cl. Alkohol. Til sammenligning er gennemsnittet for Europa 4,5.
WHO har målt, hvor stor en procentdel af 15-16 årige i Danmark, der har drukket sig fuld i løbet af de sidste 30 dage. Det har 32 % af de danske unge, mens det europæiske gennemsnit er 13 %.
Alkoholvaner i Danmark i forhold til det europæiske gennemsnit
Danske unge der for nyligt har været fulde
Europæiske unge der for nyligt har været fulde
Kilde: WHO: ESPAD report 2017
Danskerne drikker mindre! Trods alt
Selvom de forskellige alkoholstatistikker fortæller os, at vi har et stort alkoholforbrug i Danmark, så er der én ting, der er sikkert: Vi drikker mindre, end vi gjorde før! Sammenligner vi danskernes alkoholforbrug i dag med for få år siden, kan vi nemlig se, at forbruget af alkohol er blevet mindre. Siden 2010 er andelen af danskere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse nemlig faldet med næsten 7 %.
Samtidig er der flere og flere af de danskere, der overskrider højrisikogrænsen, som selv ønsker at nedsætte deres forbrug. Det vidner om, at vi er blevet mere bevidste om vores alkoholindtag, og at vi ønsker at gøre noget ved det.
Spørgsmål og svar om alkoholmisbrug
Herunder har vi samlet nogle af vores hyppigst stillede spørgsmål, som vi møder, når vi taler med pårørende eller mennesker, der selv har et misbrugsproblem.
Hvornår er jeg afhængig af alkohol eller medicin?
Du har et problem, hvis du fortsætter med at anvende alkohol eller afhængighedsskabende medicin på trods af de negative konsekvenser og problemer, du oplever. Du kan sikkert heller ikke længere kontrollere hvor meget, hvor længe og hvordan, du drikker eller hvor mange piller, du spiser. Og du oplever formentlig, at du er nødt til at indtage stadig større mængder for at opnå samme effekt som tidligere. Din tolerance er øget.
Hvad med alkohol og/eller piller som afslapning?
Alkohol og piller er “lumske venner” at støtte sig til. Problemerne forsvinder midlertidigt. Selvtilliden og selvfølelsen er formentlig heller ikke bedre, når du bliver ædru. Og de ting, der gav dig uro og stress, er ikke forsvundet eller blevet mindre – snarere tværtimod. At drikke eller tage piller for at lette angst, uro eller midlertidig søvnløshed er ikke nogen hensigtsmæssig løsning.
Er alkoholafhængighed arveligt?
Forskning viser, at der findes en arvelig komponent. Hvis du har alkoholmisbrug i familien, er der højere risiko for, at du selv udvikler misbrug.
Hvad sker der, hvis jeg blander alkohol og medicin?
Sovemedicin, nervemedicin og flere typer smertestillende præparater kan give meget alvorlige forgiftningstilstande, hvis de blandes med alkohol. Selv relativt få piller kan give en dyb bevidstløshed og risiko for alvorlige skader. I værste fald kan det være livstruende.
Hvilket “stof” er det farligste?
Alle afhængighedsskabende stoffer er farlig. Hver på sin måde. Men alkohol er det farligste “stof”. Det er accepteret i vor kultur og legalt, det findes overalt, det er let tilgængeligt og relativt billigt. Men det giver mange fysiske og psykiske skader. Alkohol er ofte starten til andre “stoffer”. Det begynder næsten altid med alkohol.
Hvorfor er det så svært at erkende, at man har et problem?
I vor kultur og hos os selv ligger det dybt rodfæstet, at man skal tage ansvar for sit eget liv og klare sig selv. Når alkohol eller piller får overtaget, mister man kontrollen med sit eget liv. Omgivelserne ser ned på og fordømmer den, der ikke kan klare sit eget liv. Resultatet bliver, at den afhængige lyver, benægter og bruger al sin kraft på at skjule, hvorledes det egentlig er fat. Benægtelsen er en slags overlevelsesmekanisme. Jo længere ud man kommer, desto sværere bliver det at se realistisk på sin egen situation.
Hvordan skal jeg holde op?
Første skridt er at bede om hjælp og være villig til at tage imod den. Hos Behandlingscenter Tjele får du professionel rådgivning og behandling for din afhængighed. En behandling, der hjælper dig til at genvinde dit liv.
Hvordan skal jeg forholde mig, hvis min søn eller datter drikker for meget eller tager stoffer?
Ungdommen drikker og prøver stoffer – sommetider af ren nysgerrighed. Der er altid risiko forbundet med at drikke eller tage “stoffer”. Du skal reagere direkte – jo før jo bedre. Du skal ikke være bange for at søge professionel rådgivning, selvom personen bliver vred. På sigt redder du måske et liv.
Hvad skal jeg gøre, hvis nogen, jeg holder af, drikker for meget, tager for mange piller eller misbruger andre stoffer?
Tro på dig selv og det, du ser og oplever. Stå ved, hvad det gør ved dig. Akoholisme og andre afhængigheder går helt sikkert ikke over af sig selv eller bliver bedre med tiden. Snarere tværtimod. Få professionel rådgivning.
Er du tæt på en person, der drikker for meget?
Kender du en, der drikker for meget og som kunne have brug for hjælp? Eller vil du selv gerne stoppe med at drikke? Så kan du læse meget mere om den alkoholbehandling, du kan få hos Behandlingscenter Tjele.
Vi har mere end 25 års erfaring i at hjælpe alkoholmisbrugere i hele Danmark tilbage på sporet. Vi arbejder efter anerkendte metoder og skræddersyer dit forløb, så det passer til din hverdag og dine ønsker til behandlingen.
