Når meningsløshed giver mening

”Det gik ikke så godt for mig i skolen… Eller, altså det var jo, fordi min mor… hun drak kun, når ingen så det… Så det var allerværst, når min far var væk hjemmefra, hvilket han var en del i sit job som rejsemontør…


Så som 7-årig regnede jeg ud, at hvis jeg blev smidt ud af skolen, ville jeg kunne være derhjemme og holde øje med mor, sådan at hun ikke fik mulighed for at drikke i ”det skjulte”. Det ville forhindre hendes misbrug i at påvirke min lillebror så meget…
Ja altså, så kunne hun jo hjælpe mig med at passe ham, for det var et lidt hårdt job for mig at sørge for, at han fik mad og blev puttet, når hun var fuld, for jeg var også kun selv en lille dreng…


Planen var selvfølgelig ikke uden fejl, det kan jeg godt se i dag, for det kom til at påvirke alle dele af min skolegang. Jeg var provokerende, kunne ikke koncentrere mig om undervisningen og kom tit op at slås med mine kammerater, hvilket gjorde, at jeg kom bagud med selve skolearbejdet… men dengang, der gav det mening. Det var den eneste mulighed, jeg havde for aktivt at stoppe min mors misbrug, følte jeg. Det lykkedes selvfølgelig ikke… hverken at blive smidt ud – eller at få mors misbrug stoppet… ”

Ovenstående er et uddrag fra en samtale med en ung mand, som jeg har fået lov til at dele med jer. En fortælling om hvordan det kan opleves at være barn i en misbrugsfamilie, om de logikker, der er på spil for børnene, men som de voksne ofte ikke får øje på.

Børn fra misbrugsfamilier agerer forskelligt

De voksne finder i stedet, at børnenes adfærd er meningsløs, at de er grænsesøgende, uopdragne, dårligt begavede (”han forstår jo tydeligvis ikke, hvad vi siger…”), eller at der nok er en biokemisk problematik på spil. Diagnoser som i flæng bliver beskrevet med diverse bogstaver!
Børn fra misbrugsfamilier kan agere forskelligt. Drengen i ovenstående fortælling havde en adfærd, der var rettet udad, med risiko for at blive diagnosticeret som individ, uden at nogen ville tage sig tid til at opdage, at ”sygdommen” ikke var hans. Tværtimod er den et symptom på mors misbrug. Andre børn med samme livsvilkår kan agere stik modsat.

Det indadvendte barn

De bliver indadvendte i et forsøg på at ”flyve under radaren” for derved at undgå konflikter og opmærksomhed både i hjemmet og i andre sociale sammenhænge. Igen en adfærd der i en misbrugsfamilie kan være særdeles klog, fordi den mindsker risikoen for konfliktudvikling. Men desværre lærer barnet sig så heller ikke at konflikthåndtere – en udfordring, de bærer med sig ind i ungdoms- og voksenliv.

Det tilpassede barn

Endnu en helt ”normal” reaktion på unormale opvækstvilkår i misbrugsfamilier er at tilpasse sig. Overtilpasse sig – også i en grad som disse børn skammer sig over, selvom de i mange sammenhæng får ros af de voksne for deres adfærd. Det er de børn, der altid husker lektierne og indgår positivt i sociale sammenhænge.

De “nødvendige” løgne

Skammen kommer af løgnen. Det kan være løgn omkring hjemlige forhold, fx hvorfor det ikke er så godt, at kammeraterne kommer med hjem. Eller det kan være løgn i den form, at munden helt af sig selv fortæller, at man ikke har drukket sodavand, selvom det er helt legalt, at man har. Eller at man ikke glemt sin taske, når læreren spørger, selvom det er uundgåeligt, at andre opdager, man ikke siger sandheden.

At lyve om fuldstændigt ligegyldige ting er overtilpasning i sin mest fuldendte form, det sker, når man instinktivt kommer til at sige, hvad man tror andre gerne vil høre. Disse ”dygtige”, vellidte, ”mønsterbryderbørn” er ikke bedre stillet end andre børn fra misbrugsfamilier og ofte endnu længere fra hjælpen, fordi ingen ser deres adfærd som ”problematisk”.

Ofte er de præget af lavt selvværd, og mange af dem er i misbrugsfamiliens turbulens holdt op med at ”mærke sig selv”. De er i risiko for at overhøre de advarselssignaler, der er kroppens forsøg på at gøre dem opmærksomme på, at de presser sig selv for hårdt. Dette er en hoved årsag til, at netop disse ”dygtige børn” ofte er særdeles sårbare overfor stress og angstsymptomer.

Mening med det meningsløse

Der er altid MENING bag ALLE handlinger. Ikke alle 7-årige er dog i stand til at tilrettelægge så vel-reflekteret en plan som den, der indledningsvist er beskrevet her. Ja, mange når oprigtigt ikke at komme i nærheden af at beskrive, hvad der foregår i dem, fordi aktiviteten foregår i en instinktiv del af deres hjerne.
Men mening er der, og det er den mening, vi sammen med børn, unge og ”voksne børn” leder efter hos ”De små Skuldre”, fordi vi ved at sætte handling og adfærd i rette kontekst, kan bidrage til en øget selvforståelse. En selvforståelse der giver børn fra misbrugsfamilier nye perspektiver, kompetencer og handlemuligheder i det liv, de skal hjælpes videre med at leve.

Joan Hingeberg Jensen, cand. pæd. pæd. psyk. Projektleder, ”De små Skuldre”
Det nytter at tage hånd om medarbejdere med misbrugsproblemer

En velfungerende misbrugspolitik sætter en klar retning

Misbrug!! Jeg sidder jo ikke nede på bænken – jeg har styr på det

Misbrug på  arbejdspladsen findes alle steder. Derfor er det positivt, at flere og flere virksomheder har eller får en velfungerende misbrugspolitik og en klar retning for, hvordan en medarbejder kan blive hjulpet videre. Det nedsætter sygefraværet, forbedrer livskvaliteten hos den erhvervsaktive og er samfundsøkonomisk særdeles gavnligt.

Tidligere var misbrug oftest forbundet med alkohol. I dag er virkeligheden imidlertid, at flere og flere udvikler et misbrug af stof/medicin eller spil. Ofte er der ikke længere kun tale om alkohol.

Benægtelse

”Vi får hos Tjele-Dansk Misbrugsbehandling mange henvendelser fra virksomheder omkring en medarbejder, der viser tegn på misbrug. Her hører vi ofte, at vedkommende sandsynligvis ikke drikker eller tager stoffer på arbejdet. Det er formentlig, når vedkommende har fri, det foregår. Virksomheden kan være i tvivl om, hvor vidt de kan og bør gribe ind, når det foregår udenfor arbejdstiden, selv om der er nogle klare tegn, som indikerer et misbrug, når vi taler tingene igennem”, forklarer Anne-Margrethe Overgaard, der er leder af Dare to Care Sjælland.
”Det samme fortæller en medarbejder ofte, når vi taler med vedkommende om et misbrug. Medarbejderen tror, at han eller hun kan styre sit forbrug, når det foregår efter arbejdet. Forklaringen er ofte, jeg passer jo mit arbejde og jeg sidder jo ikke nede på bænken. Jeg har styr på det”, fortæller Anne-Margrethe Overgaard.

Det er derfor vigtigt at informere virksomheder og misbrugeren om, at benægtelse, manipulation og løgne ofte går hånd i hånd med et misbrug. Formålet er at overbevise sig selv og omgivelserne om, at man har styr på det og ikke har noget problem. Det er dét, arbejdspladsen kan være oppe imod, og det er dét, de skal klædes på til at tackle.

Tabuet

Der er fortsat et tabu omkring, hvem et misbrug rammer og i forhold til, hvornår man kan og skal gribe ind. Et tabu der skal brydes flere steder, men flere virksomheder tør og vil hjælpe. Medarbejdere føler  i stigende omfang, at det er både legitimt og ligefrem nødvendigt, at arbejdspladsen også i den sammenhæng tager medansvar for både den enkeltes og hele arbejdspladsens trivsel.

Der er dog stadig en vis berøringsangst for at gribe ind. Et spørgsmål, vi ofte bliver stillet, er naturligt, hvad nu hvis jeg/vi tager fejl? Derfor er der brug for oplysning og viden.

Der skal viden til

Misbrug rammer høj som lav i det sociale hierarki og er udbredt på tværs af uddannelse og indkomst. Misbrug er også kendetegnet ved, at det ofte går ud over kolleger på arbejdspladsen og familien. Når der står en virksomhed bag, opnår man rent faktisk også nogle af de bedste resultater i behandlingen for misbrug.

At gribe ind i tide

Når der er misbrug på arbejdspladsen, handler det om at gribe ind i tide og gøre en forskel, så det ikke ender med langvarige sygemeldinger og i sidste instans en opsigelse. Det handler også om at lytte til sin intuition, når der er kommet misbrug imellem medarbejder og arbejdspladsen.

”Når arbejdspladsen griber ind, er det for at hjælpe medarbejderen og for at hjælpe arbejdspladsen. Det er derfor bolden i form af misbruget, man går efter. I virkeligheden er det mere værdigt at gribe ind over for den pågældende i stedet for, at kollegaer taler om ham/hende og måske bruger pauser til at drøfte deres bekymringer. Samtidig kommer misbrugeren måske længere og længere ud og bryder eventuelt egne etiske værdier, hvilket også kan skade virksomheden”, forklarer Anne-Margrethe Overgaard.

”Når vi taler med virksomheder, taler vi derfor med dem om værdigheden i at gribe ind, så den pågældende kan få den rette hjælp i stedet for at lukke øjnene og tro, at misbruget går over. Det handler om at have omsorgsvinklen på. Det er dog vigtigt, at der i samtalen med medarbejderen bliver stillet krav om forandring/behandling, så vedkommende får den rette hjælp til at komme ud af sit misbrug. Der bør også være en konsekvens i forhold til ansættelsesforholdet, hvis misbruget fortsætter. Det handler igen om, at misbruget er kommet imellem medarbejder og arbejdspladsen, hvilket influerer både på medarbejderen og arbejdspladsen. Derfor skal der ske en forandring”, slutter Anne-Margrethe Overgaard.

Gavner arbejdsmiljøet

Det gavner arbejdsmiljøet, når der sendes et klart signal til hele organisationen om, at misbrug er noget, arbejdsgiveren vil gøre noget ved. Udgangspunktet er således at hjælpe medarbejderen så meget som muligt på samme måde som ved andre former for alvorlig sygdom. Frygten for at tage emnet op bliver på denne måde mindre – og det gavner både den afhængige, kollegerne og hele arbejdsmiljøet.

 

Det eneste, du ikke må gøre ved misbrug, er ikke at gøre noget

Sankt Hans aften den 23. juni 2019

I aften er det midsommer…

Jeg blev for et par uger siden ringet op af en af mine gode venner, Kurt Elmegaard, som spurgte mig, om jeg ville holde båltalen for Tjeles Venner i år. Det var ikke nogen svær beslutning for selvfølgelig ville jeg det.

Tak for invitationen til denne traditionsrige og vidunderlige midsommeraften, hvor vi sikkert er mange, som har gode minder med i bagagen?

Stjerneholdet

Igennem nogle år igennem 90’erne og 0’erne spillede jeg på det såkaldte: Stjerneholdet, som spillede opvisningskampe primært ved byfester og lignende oftest på Sjælland. Holdet bestod af tidligere fodboldspillere på landsholds- og divisionsniveau og var etableret i et samarbejde mellem skuespiller Dirch Passer, fodboldspiller Henry ’Salle’ Salomonsen og legendariske fodboldspiller Flemming Nielsen, som var med til at vinde sølv ved OL i Rom tilbage i 1960.

På Stjerneholdet spillede også flere kendte folk fra showbusiness. Heriblandt også Michel Falch.

Og det skete ofte, at jeg skiftede ud med min gode fodboldkammerat; Michael Falch. Vi spillede begge i det som i fodboldsprog kaldes ’boksen’, og det var ikke kedeligt at have Michael og hans engagement på dette hold, som mange små landsbyer har nydt stor glæde af at have på besøg.

Det er i dag en fornøjelse igen at få denne mulighed for at udskifte mig med Michael, dog i et helt andet regi. Michael har netop givet os alle en fremragende koncert, og i aften er udskiftningen en konsekvens fra Michaels musik til min båltale. Og jeg er meget bevidst om Michaels store engagement og baggrund for at støtte Tjeles Venner og Behandlingscenter Tjele , som jeg har den dybeste respekt for.

Tjele støtter børn med kræft

Mine relationer til Tjele Behandlingscenter og Tjeles Venner sker i lyset af et utroligt godt samarbejde med Kirsten og Jan Meincke samt min gode ven igennem mange år, Kurt Elmegaard. Kirsten og Jan har de seneste 4 år støttet mit indsamlingsprojekt til fordel for børn med kræft. De har begge vist et stort og flot overskud på trods af, at de selv har masser at gøre med at drive deres virksomhed i Tjele, hvor ingen kan være i tvivl om hvor vigtigt et arbejde der her bliver gjort.

I den forbindelse har jeg besøgt Tjele Behandlingscenter i Tjele flere gange, hvor Kirsten og Jan sammen med deres personale og de beboere, som var på behandlingscenteret på dagen, har taget imod vores cykelhold med ’åbne arme’ og disket op med behandlingscentrets lækkerier.

Når det er sagt, så handler det også -i min verden – præcist som i Kirsten og Jans verden, om at støtte og hjælpe – ikke mindst ´De små Skuldre´. Så her har vores synergier et nært og varmt fokusområde. Jeg er derfor stolt over at få lov til at holde årets båltale her i Nr. Vinge for Tjeles venner.

Nu vender lyset

I aften er det Midsommer – en aften vi kalder Sankt Hans aften, og som over det ganske land er en aften som mange ser frem til. Det er nu, vi oplever de lyse aftener og nogle gange bliver det næsten ikke mørkt. Jeg har ved flere lejligheder oplevet Sankt Hans i Grønland, og det har været en smuk oplevelse på netop denne aften at se solen gå ned og uden at slippe horisonten igen at stå op. Sankt Hans bringer med garanti rigtig mange minder med sig hos den enkelte, og for manges vedkommende er det også tiden, hvor starten på en lang og måske tiltrængt sommerferie?

Men hvorfor holder vi i virkeligheden Sankt Hans? Og hvorfor brænder vi en ´heks´ på bålet?

Der kan være mange spørgsmål og mange svar.

Navnet Sankt Hans er en omskrivning af navnet Johannes, som henviser til Johannes Døberen, som var fætter til Jesus, fordi han var søn af en søster til Jomfru Maria. Så langt så godt.

Den 24. juni er dagen, hvor man fejrer Johannes Døberens fødselsdag. For i Danmark er der tradition for at fejre vores helligdage aftenen inden, og dermed Sankt Hans aften den 23. juni.

Som et kuriosum kan det bemærkes, at vi til jul har juleevangeliet at knytte os til, men her til Sankt Hans har vi Midsommervisen og hyggen omkring bålet at stå sammen om.

Og netop Sankt Hansbålet er et vågeblus og som et varsel på, at nu vender lyset, og vi går i morgen igen mod mørkere tider – forhåbentlig kun vejrmæssigt? Vi har netop den 21. juni haft årets længste dag, som var tiltaget med mere end 17 timer.

F.eks. varierer dagens længde afhængig af, hvor i Danmark man befinder sig fra mellem 17 timer og 16 minutter i Gedser til hele 18 timer og 6 minutter i Skagen. I dag stod solen op kl. 4.16 og den forsvinder først igen kl. 22.23.

Helbredende kilder og onde troldfolk

Men det er ikke kun varslet om, at dagen nu begynder at gå på hæld, som er grunden til vi fejrer Sankt Hans, for grunden til at vi tænder bålet denne aften, skal ses i lyset af sagnet, der fortæller, at man på denne måde skulle skræmme onde troldmænd og hekse. For netop på denne hellige aften skulle troldfolket nemlig være mere aktive end på nogen anden aften i året.

I Danmark blev mænd og kvinder brændt på bålet frem til 1663, hvis de var mistænkt for at være troldfolk. I dag, når vi brænder en heksedukke på bålet, skyldes det en gammel overtro. Man vil sikre sig, at de onde kræfter, der er på spil denne nat, hvor lyset atter går på hæld, ikke får plads i den kommende tid, men derimod sendes til Bloksbjerg i Harzen-området syd for Hamborg i Tyskland.

Denne traditionsrige aften med fejringen af Johannes Døberen, har vi i Danmark fejret siden det 9. århundrede. Til gengæld startede man først i 1900-tallet med midsommerfesten og med at brænde heksen på bålet.

Man siger, at midsommernatten bragte helbredende kildevand og kraftfulde urter med sig, så det er også en nat, hvor ikke kun de onde kræfter var på færde. Men det siges, at heksene netop denne aften fløj rundt på deres kosteskaft om natten og til sidst samledes for at flyve mod Bloksbjerg.

Før vi slipper heksen løs

Inden vi slipper heksen løs, vil jeg vende tilbage til det gode samarbejde vi har med Tjele Behandlingscenter. Vi er klar over det kæmpe store arbejde, der udføres på behandlingscentret for at afhjælpe både de voksne og ‘De små Skuldre’. Og netop ’De små Skuldre’ bliver ofte glemt i den store sammenhæng. Selvom man ikke selv er ramt af denne sygdom, så er det en sygdom, som alligevel ofte kan komme tæt på. For i manges netværk findes der altid ‘et offer’.

Jeg har den største respekt for det arbejde, der udføres, og jeg ønsker al mulig held og lykke med det store arbejde, og alle de sygdomsramte en rigtig god bedring. I mine tanker, og i flere dialoger med Kurt Elmegaard, arbejder vi på muligheden for i fremtiden sammen at gøre en indsats og støtte op omkring det store arbejde, som der fortsat vil være et behov for i – og omkring Tjele Behandlingscenter.

Efter i aften er der som nævnt rigtig mange der starter på sommerferien. Nogle vil rejse udenlands, og andre vil forblive i vores smukke land. Jeg synes, jeg mere og mere har lært at sætte pris på vores egen natur. I Michael Falchs smukke sang ’I et land uden høje bjerge’ fortæller Michael på sin egen fængslende måde om Danmark, som er et land, vi skal glæde os over at være borger i.

Tak til Tjele og Tjeles Venner

Jeg vil med disse ord takke Jan og Kirsten og hele deres personale samt Tjeles Venner og samtlige mennesker med en relation til Behandlingscenter Tjele for det fantastiske samarbejde, som det er – og kræver, for at alle igen kan få et fantastisk liv. Og endnu en gang tak fra Danmark Rundt Team Bodenhoff, for støtten til vores projekt til fordel for børn med kræft.

I ønskes alle en rigtig god Sankt Hans, og rigtig god sommer.