

Foto 1: Tjele Orelund Gods. Ét af Behandlingscenter Tjeles 4 store private døgnbehandlingscentre i Danmark. Foto 2: Tjele Søgården ved Viborg hvor vores læge-team arbejder og modtager patienterne. Virksomheden tilbyder både ambulant samt døgnbehandling indenfor misbrugsbehandling. Tjele har centre og afdelinger fordelt over hele landet i smukke og naturskønne omgivelser.
Bliv en del af et stærkt team og behandlingskoncept
Har du lyst til at bruge din sygeplejefaglighed i arbejdet med mennesker, der ønsker et nyt og meningsfuldt liv uden afhængighed og misbrug?
Behandlingscenter Tjele søger autoriserede sygeplejersker til afløservagter på vores døgncentre i Jylland – hovedsageligt i området omkring Viborg
Som sygeplejerske hos Tjele bliver du en del af et engageret og tværfagligt team med et højt fagligt niveau.
Du får en vigtig rolle i den sundhedsfaglige indsats omkring vores patienter og et arbejde, hvor faglighed, omsorg og relationer går hånd i hånd.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Medicinadministration
- Sygeplejefaglig observation og vurdering af patienternes fysiske og psykiske tilstand
- Observation og opfølgning i forbindelse med afrusning, abstinensbehandling og stabilisering
- Sygeplejefaglig indsats ved ændringer i patienternes tilstand og behov
- Tværfagligt og meget givende samarbejde med læger, psykiatere, rådgivere, sygevagter og det offentlige sundhedsvæsen
- Fysisk og psykisk omsorg og støtte til mennesker i en sårbar livssituation
Vi forestiller os, at du er:
- Er autoriseret sygeplejerske
- Arbejder selvstændigt, struktureret og med et sikkert klinisk blik
- Kan bevare ro og overblik – også når en patients tilstand ændrer sig
- Har interesse for afhængighedsområdet. Erfaring fra området, psykiatrien eller beslægtede områder er en fordel, men ikke et krav
- Møder patienter og kolleger med respekt, omsorg og ordentlighed
- Har gode digitale kompetencer og arbejder sikkert med elektronisk sundhedsfaglig dokumentation
Vi tilbyder:
- Et fleksibelt afløserjob med mulighed for vagter på vores døgncentre i Jylland
- Varierede arbejdsopgaver og faglige udfordringer
- Grundig introduktion til arbejdet og vores patientgruppe
- Et engageret og erfarent tværfagligt team
- En arbejdsplads med høj faglighed, ordentlighed og godt humør
- Et team, hvor vi passer godt på både hinanden og patienterne
Måske har du allerede et fast arbejde og lyst til lidt ekstra ved siden af. Måske er du gået på pension, men savner at bruge din sygeplejefaglighed.
Har du lyst til at blive en del af Tjele?
Send din ansøgning og relevante bilag til job@tjele.com og skriv “ANSØGNING – SYGEPLEJERSKE AFLØSER” i emnefeltet.
Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål kontakt afdelingsleder Søgården Dorte Kirsa Busk på dkrb@tjele.com
Om Behandlingscenter Tjele
Bemærk: Alle dialoger behandles fortroligt.
Behandlingscenter Tjele – Dansk Misbrugsbehandling er Danmarks ældste og mest foretrukne private behandlingstilbud. Vi er landsdækkende og har behandlingscentre i smukke omgivelser over hele landet. Vores team på over 120 ansatte består af læger, sygeplejersker, psykoterapeuter, chauffører og rådgivere. Vi hjælper afhængige og pårørende til et stabilt og frit liv uden alkohol, kokain, stoffer, piller, spil og andre afhængigheder. Behandlingscenter Tjele har 35 års veldokumenterede resultater med vores behandlingskoncept. Vi hjælper årligt omkring 2.000 afhængige, og dertil mere end 3.000 pårørende. 95% af vores patienter er tilfredse efter endt behandlingsforløb. Vi samarbejder med næsten alle sundhedsforsikringer og er officielt godkendt til lægeligt overvåget afrusning.

Jan Meincke
Centerleder Behandlingscenter Tjele
Medarbejdere hos Behandlingscenter Tjele
Behandlingscenter Tjeles medarbejdere i de forskellige afdelinger er højt kvalificeret inden for behandling af afhængighed.
Vi lægger stor vægt på, at alles faglige fundament er i orden. Al behandling varetages af velkvalificerede uddannede behandlere. Det professionelle personale er tværfagligt sammensat for at sikre den optimale behandling af den enkelte.
Senest opdateret 15/09/2026
Er du afhængig?
Tæt på en afhængig?
Behandlingscenter Tjele
70 20 40 80
Fastrupvej 3
8830 Tjele
Behandlingscenter Tjele
Vester Voldgade 96
1552 København
post@tjele.com
