Bor du i Randers og har brug for rådgivning?
Ring 70 20 40 80
Få en uforpligtende fortrolig samtale med en misbrugskonsulent. Telefonen er åben 24 timer i døgnet.
Alkoholbehandling tæt på Randers
Der er flere ambulante tilbud om alkoholbehandling i Randers. Alligevel vælger mange at gå i behandling på ét af Tjeles centre i Midtjylland.
Hos Behandlingscenter Tjele får man:
-
Professionel alkoholbehandling
Vores team af misbrugsbehandlere står til rådighed 24 timer i døgnet og følger deltagerne tæt under hele behandlingsforløbet. Det skaber tryghed – både for den, der er i behandling og for de nære pårørende. Her er man ikke alene om at klare de problemer, der opstår, når man stopper med at drikke alkohol.
-
Tid og ro til at løse sit alkoholproblem
I vores døgnbehandling har du tid og ro til at koncentrere dig 100 % om din alkoholbehandling. Du skal ikke forholde dig til hverdagens forpligtelser, som det er tilfældet, hvis du vælger et ambulant behandlingstilbud i Randers, hvor man bor hjemme mens behandlingen står på. Samtidig får du også en pause fra hverdagens fristelser, da man er afskåret fra alkohol på behandlingscentrene.
-
Tryghed for familien
Når man går i døgnbehandling, får familien en tiltrængt pause efter en hård tid med alkoholmisbrug. Det giver familien tryghed at vide, at misbrugeren er i gode hænder og får den professionelle alkoholbehandling, der er brug for. Familien bliver tilbudt samtaler og behandling, og får ligesom den afhængige tid og ro til at forberede sig på det nye familieliv uden alkohol.
Indhold i alkoholbehandlingen
Vores alkoholbehandling er bygget op omkring minnesotamodellen, der er en internationalt anerkendt behandlingsform, der har hjulpet millioner af mennesker verden over med løse deres misbrugsproblem.
Behandlingen indeholder afrusning/indskrivning, primærbehandling, opfølgning på primærbehandling og familiebehandling:
Afrusning/indskrivning
Alle deltagere indskrives på vores modtagelsesafdeling. Her foregår der en lægelig vurdering, der bliver taget blodprøver, der screenes for fysiske og psykiske problematikker, og der bliver iværksat abstinensbehandling, såfremt der er behov for dette. Al abstinensbehandling foretages af læger og sygeplejersker.
Når man er klar, overgår man herefter til primærbehandlingen.
Primærbehandling
Primærbehandlingen varer 4 uger og består bl.a. af undervisning, foredrag og opgaveløsning, gruppesamtaler og individuelle samtaler med rådgiverne. En del af behandlingen foregår i grupper, hvor man taler om alkoholproblemerne i fællesskab med andre, der er i samme situation.
Opfølgning på primærbehandling
For at opnå et behandlingsresultat, der holder på langt sigt, er det vigtigt man følger op på den primære alkoholbehandling. Det gør vi i efterbehandlingen, der varer 6 måneder, og hvor man mødes ugentligt i to måneder og hver 14. dag i fire måneder. I efterbehandlingen taler vi om, hvordan man bedst håndterer hverdagens udfordringer, for i den første tid som ædru er det vigtigt, man holder fast og bruger de værktøjer, man har lært om i behandlingen.
Alkoholmisbrugere og pårørende i Randers kan gratis og helt uforpligtende få en fortrolig samtale med vores alkoholbehandlere.
Døgnbehandling eller ambulant alkoholbehandling?
Når man har besluttet sig for at gå i alkoholbehandling, skal man vurdere hvilket behandlingstilbud, der er det rigtige.
For nogle er den bedste løsning at gå i ambulant misbrugs- eller alkoholbehandling i Randers, hvor de kan være tæt på familien og passe deres arbejde samtidig med, at de går i behandling.
For andre er døgnbehandling et bedre alternativ, fordi det giver dem tid, ro og en mere omfattende støtte i forløbet.
Vi hjælper dig gerne med at finde ud af hvilket behandlingstilbud, der er det bedste for dig eller din pårørende.
Uanset hvor du bor i Randers eller omegn, tilbyder vi, at en chauffør henter dig, når behandlingen påbegyndes.
Vi har ingen ventetid på alkoholbehandling, hvis du ringer i dag, kan du begynde behandlingen i morgen.
Alkoholrådgivning i Randers – en hjælp til pårørende
Mere end halvdelen af henvendelserne til Behandlingscenter Tjele er fra pårørende, der er fortvivlede over et familiemedlems alkoholmisbrug.
De pårørende søger ofte hjælp til at motivere misbrugeren til at gå i behandling og derfor tilbyder Tjele gratis telefonrådgivning til dig der bor i Randers. En hjælp til pårørende, hvis ægtefælle eller familiemedlem har udviklet et alkoholmisbrug.
Her kan du få en fortrolig snak om misbruget og få gode råd til, hvad du kan hjælpe den du holder af i alkoholbehandling.
”Jeg er opvokset tæt på Randers med den indstilling til livet, at man selv skal klare sine problemer. Men efter 12 år med alt for meget alkohol, løgne og skænderier, indså jeg til sidst, at jeg havde brug for behandling. Jeg gik ind ad døren hos Tjele som en fiasko – og kom ud igen som en helt. Aldrig før har jeg fået så mange skulderklap af familie og venner.”
Hjælp til hele familien – alkoholrådgivning i Randers
Det er vigtigt at få bearbejdet de følelser af svigt, mistillid og skuffelse, som mange pårørende oplever, hvis forholdet til den, der er i alkoholbehandling, skal genoprettes, og man skal tilbage til en harmonisk hverdag efter behandlingen.
Hos Tjele tænker vi hele familien ind i alkoholbehandlingen, og de pårørende bliver tilbudt familiebehandling.
Tjeles behandlingscentre i Midtjylland
En del af dem, der søger alkoholbehandling lokalt i Randers, ender i stedet med at gå i behandling på et af Tjeles døgnbehandlingssteder i Midtjylland, der alle er gode alternativer til en ambulant alkoholbehandling på et misbrugscenter i Randers.
I vores døgnbehandling, tæt på Randers, tilpasser vi behandlingsforløbet til den enkeltes behov og giver dig adgang til rådgivning 24 timer i døgnet.
Alle deltagere får ved indskrivning eget værelse og bliver introduceret til den personlige rådgiver, der følger en hele vejen gennem behandlingen.
Finansiering gennem din sundhedsforsikring
Har du en sundhedsforsikring, så dækker den med stor sandsynlighed dine udgifter til alkoholbehandling hos Tjele.
Vi har samarbejdsaftaler med alle forsikringsselskaber.
Tjele tilbyder også behandling af:
Hashmisbrug
Hashmisbrug har alvorlige følgevirkninger. Vi kan hjælpe dig, hvis du er blevet afhængig.
Kokainmisbrug
Kokain er stærkt vanedannende. Er du afhængig, har vi et behandlingstilbud.
Ludomani
Spilafhængighed har store personlige omkostninger. Lad os hjælpe med behandling.
Medicinmisbrug
Afhængighed af medicin er svært at komme ud af. Vi tilbyder professionel hjælp.
Alkoholproblemer i Randers
Sundhedsstyrelsen oplyser, at ca. 140.000 danskere er afhængige af alkohol, og ca. 585.000 har et skadeligt højt forbrug af alkohol.
Omregnes dette til de 98.000 borgere i Randers Kommune, svarer det til, at der er ca. 2.300 indbyggere i Randers, der er afhængige af alkohol og ca. 10.800, der har et skadeligt højt forbrug af alkohol.
70 20 40 80
Bor du i Randers og ønsker at vide mere om dine muligheder for at komme i alkoholbehandling?
Kontakt Behandlingscenter Tjele i dag, vi sidder klar 24 timer i døgnet alle ugens syv dage.
Vores behandlingscentre i Midtjylland:
Få mere information om alkoholbehandling tæt på Randers
Ring til os, hvis du har spørgsmål om alkoholmisbrug, eller om alkoholbehandling.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Christina Bredahl Frederiksen
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.