Fra plejebarn til clean: Louises vilde rejse gennem kaos og overlevelse
Udgivet d. 01/06/2026
Trigger warning: Dette blogindlæg indeholder beskrivelser af misbrug og selvskade. Hvis du selv kæmper med lignende tanker eller oplever, at indholdet bliver for tungt, så stop endelig med at læse og kontakt os på 70 20 40 80 eller Livslinjen på 70 201 201 døgnet rundt.
Louises historie om selvskade, identitetstab og vejen til et bedre liv
Hvad gør man, når hele ens identitet pludselig krakelerer? Når den far, man altid har troet var ens, viser sig ikke at være det – og man som 16-årig står tilbage uden svar på, hvem man egentlig er?
I podcasten En dag ad gangen fortæller Louise sin historie om en opvækst i plejefamilie, selvskade som kontrolmekanisme, år med misbrug og til sidst – mod, overgivelse og et liv hun er ved at bygge op.
Fjernet fra sin mor som 6-årig
Louise blev fjernet fra sin mor, da hun var seks år gammel. Hendes storebror var allerede fjernet, inden Louise kom til – noget moderen formåede at holde skjult igennem hele Louises opvækst. I dag er de to i kontakt, men det er sent.
Louise kom til en fantastisk plejefamilie, som hun stadig har kontakt til i dag. Men at miste sin hverdag som seksårig sætter spor.
“Hele ens verden ramler. Alt det, man har været vant til, det forsvinder lige pludselig. Du kommer ud til nogle vildt fremmede mennesker.”
Det første klare minde, Louise har, er fra et par dage efter ankomsten til plejefamilien. Hun spiser en hel stor morgenmadspakke. Hendes plejemor siger, at hun er godt nok sulten. Louise svarer, at hun ikke ved, hvornår hun får noget at spise igen.
Det siger alt om, hvad hun kom fra.
Selvskade som kontrol
I en alder af 12 begynder Louise at skade sig selv. Det er hendes første misbrug – længe inden alkohol og stoffer finder ind i billedet.
“Når jeg påførte mig selvskade, så havde jeg selvkontrollen. Jeg bestemte selv, hvor længe, og hvor meget, og hvordan.”
Det handler om kontrol i en tilværelse, der fra starten af har følt ukontrollerbar. Som 15-årig på efterskole begynder hun også med alkohol og stoffer.
Ring 70 20 40 80
Vores rådgivere har selv erfaring med afhængighed og møder dig uden fordømmelse. Samtalen er anonym og uforpligtende.
Det hele ramler
Som 16-17-årig tager Louise kontakt til familien bag den mand, hun troede var hendes far. Over et kaffebord får hun at vide, at hun har en storebror, hun ikke kender – og at manden på hendes dåbsattest slet ikke er hendes biologiske far.
“Hele mit liv var bare en stor løgn. Jeg vidste ikke, hvem jeg selv var. Jeg kom i en mega identitetskrise.”
Det er der, misbruget for alvor tager fart. Stoffer og alkohol bliver måden at slukke for de følelser, som hun ikke ved, hvad hun skal stille op med.
Det afgørende øjeblik
I 2022 bad Christian Rikke om at låne 3.500 kroner til en weekend hos en kammerat. Hun spurgte, hvad han havde brugt sine egne penge på. Han svarede ærligt: stoffer.
“Jeg er jo ærlig. Jeg siger det jo som det er – hjælp mig nu, ikke?”
Den gang sagde Rikke stop. Og Christian vidste, at hun mente det.
“Jeg ved, at hvis Rikke går fra mig, så dør jeg af den her sygdom.”
Dagen efter gik han på arbejde og bad sin produktionschef om hjælp. Mandag derefter var han indskrevet på Søgården til døgnbehandling.
Fire måneder på psykiatrisk afdeling
Misbruget fortsætter ind i voksenlivet. Louise har en læreplads og møder op til sin første arbejdsdag med voldsomme abstinenser – hun går rundt med en skraldespand hele dagen, fordi hun konstant kaster op.
Da det til sidst bryder helt sammen, bliver hun indlagt på en psykiatrisk afdeling i fire måneder. To gange forsøger hun at tage sit eget liv, mens hun er indlagt. Begge gange tolker systemet det som et råb om opmærksomhed.
“De mente, at det bare var for at få opmærksomhed. De så egentlig ikke igennem, at det var et mega råb om hjælp.”
Da hun bliver udskrevet, er der ingen opfølgning. Ingen plan. Hun sendes ud til sig selv.
Det tager mange år, før nogen finder ud af, at der bag det hele ligger udiagnostiseret ADHD.
En biologisk far – og et nyt tab
Midt i det hele finder Louise frem til sin biologiske far. DNA-testen viser 99,9% sandsynlighed. Relationen, der opstår, er tæt og dyb.
“Da min far han døde, det var min bedste ven, der også blev revet væk, fordi vi var så tætte.”
Louise nåede kun at kende ham i seks år, inden han dør. De to sidste år passes han af Louise. Et nyt tab i et liv, der allerede har rummet alt for mange.
En datter – og beslutningen om at stoppe
Louise har selv en datter, der i dag er tre år. Datteren bliver tvangsfjernet som tremånedsgammel – den samme vej, Louise selv gik som barn. Det er det, der bliver vendepunktet.
“Hun skal ikke komme og kunne klandre mig for ikke at have gjort nok for at prøve at få hende hjem.”
Louise stopper. Ikke med hjælp fra et behandlingssted – men på egne ben. Hun kæmper sig til tre måneder clean, inden hun for første gang tager til et NA-møde.
Fællesskabet, der ikke dømmer
Til mødet oplever Louise noget, hun ikke har prøvet før: at være i et rum, hvor ingen spørger om forklaringer.
“Man kommer ind et sted, hvor man faktisk ikke behøver at forklare sig. Folk ved godt, hvad det vil sige, uden du behøver at sætte en masse ord på.”
I dag har Louise et år, otte måneder og 27 dage clean. Hun er i gang med 12-trin-arbejdet og har skrevet over 55 sider til sit første trin – i hånden.
En stor del af hendes sociale netværk lever online, via gaming-fællesskaber. Venner, hun aldrig har mødt, men som kender hende bedre end de fleste. Det er dem, der greb hende, da hun mistede sin plejefar juleaften.
At turde snakke om det
Louises budskab er enkelt: tal om det. Selvskade, død, psykisk sygdom, misbrug – det hjælper ikke at feje det ind under gulvtæppet.
“Du kan ikke sige eller gøre noget, der gør folk mere kede af det, end de er i forvejen.”
Louise er 28 år. Hun bygger et liv op – for sig selv og med håbet om at få sin datter tilbage. Et skridt ad gangen.
En personlig beretning fra podcasten “En dag ad gangen”
En dag ad gangen er Tjeles Venners podcast om, hvordan man lever et clean, ædru og spilfrit liv. Vi snakker om afhængighed i bred forstand, for at skabe tro, håb og styrke. Podcasten udgives af Tjeles Venner.
Vil du vide mere?
Kontakt os – det er uforpligtende og anonymt. Vi er klar til at hjælpe dig.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Gitte Søndergaard
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.







