Designerdrugs

Udgivet d. 27/07/2026

De nye stoffer, som ingen – ikke engang brugeren selv – ved, hvad indeholder

Hvert år registreres omkring 50 nye designerdrugs i Europa. De sælges under klingende navne og markedsføres som en “sikker” eller “lovlig” genvej til en rus. Men bag det pæne navn gemmer der sig ofte et kemisk eksperiment uden nogen form for kvalitetskontrol – og det kan koste mere, end de fleste forestiller sig.

Heart Heart

Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?

70 20 40 80

Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder

Heart Heart

Hvad er designerdrugs egentlig?

Designerdrugs – også kaldet nye psykoaktive stoffer (NPS) – er kunstigt fremstillede rusmidler. De er som regel bygget over kendte stoffer som cannabis, amfetamin eller opioider, men med en lille ændring i den kemiske struktur. Ændringen er ofte kun nok til at omgå lovgivningen på det tidspunkt, de lanceres – ikke nok til at fjerne rusvirkningen, og slet ikke nok til at gøre dem sikre.

I dag findes der flere hundrede forskellige typer på markedet, opdelt i grupper som:

De sælges som pulver, væske, tabletter, blotters eller sprayet på tørrede planter – og markedet ændrer sig hurtigere, end lovgivningen kan følge med.

Allerede i 1980 dukkede begrebet “designerdrugs” op. Betegnelsen designerdrugs skjulte betød at der var sket en kemisk manipulation af kendte rusmidler, som dermed kunne sælges lovligt

Ingen kvalitetskontrol – ingen garanti

Det, der gør designerdrugs særligt farlige, er ikke kun stoffernes styrke – det er usikkerheden. Stofferne fremstilles på illegale laboratorier uden nogen form for kontrol med renhed eller dosering. To poser med samme navn kan indeholde vidt forskellige stoffer i vidt forskellige styrker. Det betyder, at man som bruger reelt aldrig ved, hvad man indtager – og at selv erfarne brugere kan blive alvorligt forgiftet uden varsel.

Nogle af de syntetiske cannabinoider, der i disse år advares imod herhjemme, er set at være markant kraftigere end almindelig cannabis. Andre stoffer – som nye opioider kaldet nitazener – kan være mange gange stærkere end morfin. Der er set alvorlige forgiftninger og dødsfald i både Danmark og resten af Europa. 

Høj kvalitet! Hvad siger vores patienter om os på Trustpilot?

Vores høje score på Trustpilot forpligter os til at leve op til vores kvalitet gennem 35 år, med at behandle afhængige for deres alkohol, kokain, pille, spil- eller medicinmisbrug.

Heart Heart

Hvorfor tager folk overhovedet designerdrugs?

For mange starter det med, at stoffet er lettere tilgængeligt, billigere, eller opfattes som mere “lovligt” end de klassiske stoffer, det efterligner. For andre er det en del af et allerede etableret misbrug, hvor designerdrugs blot bliver endnu et stof i mikset. Fælles for begge grupper er, at risikoen ofte undervurderes, fordi stoffet er nyt, ukendt eller sælges under et navn, der lyder harmløst.

Det er sjældent selve nysgerrigheden, der er problemet. Det er, når brugen bliver en fast del af hverdagen – en måde at håndtere stress, angst, ensomhed eller smerte på – at det for alvor bliver farligt. Her handler det ikke længere kun om stoffet, men om det, stoffet er blevet en løsning på.

Hvordan ved man, om det er gået for vidt?

Der findes ikke ét facit, men der er nogle tegn, man som pårørende eller bruger selv kan holde øje med: Brugen fylder mere, end den plejede. Det bliver svært at stoppe, selv når man gerne vil. Der lyves eller skjules for at kunne blive ved. Søvn, arbejde eller relationer begynder at lide under det. Og måske vigtigst: man har prøvet at sætte grænser for sig selv – og ikke kunnet holde dem.

Hvis det lyder genkendeligt – for dig selv eller en du kender – er det værd at tale med nogen om det, før det bliver værre.

Behandling, der møder dig, hvor du er

På Behandlingscenter Tjele ser vi hver dag mennesker, hvis misbrug startede med noget, der virkede uskyldigt – og endte et helt andet sted. Uanset om det er designerdrugs, alkohol eller andre stoffer, handler behandling ikke om at blive dømt. Det handler om at forstå, hvorfor stoffet blev en løsning – og finde en vej videre, der holder.

Vores behandlingsforløb tager udgangspunkt i hele mennesket, ikke kun stoffet. Og har du en pårørende, du er bekymret for, kan du læse mere om, hvordan vi også hjælper familier og pårørende gennem processen.

Klar til at tage det første skridt?

Du behøver ikke have styr på alle svarene, før du kontakter os.

Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Gitte Søndergaard
Rådgiver hos Tjele

Send os en e-mail

Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.

Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.

Senest opdateret 28/07/2026