Tjele udvider specialafdeling for afrusning, medicinsk nedtrapning, abstinensbehandling og stabiliseringsophold
Udgivet d. 14/09/2026
Vi udvider vores akut modtagelse og lægefaglige specialafdeling
Behandlingscenter Tjele – Dansk Misbrugsbehandling udvider nu vores specialafdeling Tjele Søgården, som er vores enhed for lægelig ordineret afrusning, medicinsk nedtrapning, abstinensbehandling og stabiliseringsophold.
Den smukke og ny-renoverede gård “Skringstruphus” bliver fremover en integreret del af Tjele Søgårdens specialiserede enhed, og vores erfarne sundheds- og lægefaglige team er klar til at tage imod endnu flere mennesker, der har brug for hjælp.
“Vi oplever et stigende behov for at kunne modtage flere klienter akut. Derfor udvider vi vores specialafdeling Tjele Søgården med det nye Skringstruphus. Professionel og omsorgsfuld stabilisering er afgørende for et godt videre misbrugsbehandlingsforløb. Med Skringstruphus får vi større akut kapacitet og flere sengepladser til længerevarende stabiliseringsophold. Det glæder mig inderligt, at vi nu kan hjælpe endnu flere mennesker ramt af misbrug med høj faglighed og omsorg,” siger Jan Meincke, stifter og direktør for Behandlingscenter Tjele – Dansk Misbrugsbehandling.
Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?
Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder
Hvorfor afrusning og stabilisering før behandling?
En tryg og stabil start har stor betydning for det videre behandlingsforløb. På Tjele Søgården tilbyder vi:
- Akut modtagelse (typisk indenfor 24 timer)
- Landsdækkende afhentning af vores chauffører
- Lægelig ordineret afrusning/nedtrapning
- Eget værelse og stuegang ved sygeplejerske
- Stabilisering (mad, søvn, hvile, ro, omsorg)
- Mulighed for at deltage i sociale aktiviteter
- Mulighed for besøg af pårørende
Sådan foregår stabiliseringsforløbet
Et trygt og omsorgsfuldt sted at lande
Vores stabiliseringsforløb er til dig, der har brug for ro, restitution og omsorg.
Derfor tilbyder vi et forløb med ro til krop og sind. Du vil få omsorgsfuld støtte fra vores erfarne personale, og være i trygge rammer. Der er rig mulighed for hvile, restitution, nærvær og omsorg. Vi respekterer den enkeltes tempo og behov.
I vores stabiliseringsforløb er der døgnbemanding.
Nærvær og menneskelige møder
I stabiliseringsforløbet vil der være forskellige givende aktiviteter, som sikrer at du kommer bedst igennem forløbet.
- Daglige samtaler med personale
- Støtte gennem afrusningen
- Plads til tanker og følelser
- Respektfuldt fællesskab med andre i samme proces
- Et miljø præget af ro, værdighed og omsorg
En daglig rytme
Vi ved at mange der er i et stabiliseringsforløb, har brug for trygge rammer. Derfor har vi skabt et forløb med en blid struktur på hverdagen.
Hver dag har vi stuegang og fælles morgenstart. I løbet af dagen er der aktiviteter, man kan deltage i efter lyst og overskud. Der vil være god tid til at holde en pause, nyde stilheden og til at slappe af.
Ligesom at vi starter hver dag sammen, ender vi også hver dag sammen med en fælles afrunding.
Lægefagligt og professionelt personale
Vores læger, sygeplejersker, psykoterapeuter, sygevagter og sosu-assistenter er personale med
specialviden indenfor afrusning, abstinensbehandling og medicinsk nedtrapning. Vi er specialister
indenfor afhængighed og professionel omsorg for mennesker i en yderst sårbar situation.
Kom til åbent hus i det nye Skringstruphus
Vi inviterer til åbent hus, så du kan se de nye rammer og møde vores team.
Onsdag den 7. oktober 2026, kl. 13.00-17.00
Herredsvejen 46, 8832 Skals
Kl. 14.00 holder Jan Meincke, stifter og direktør, en kort tale om udvidelsen og baggrunden for den.
Tilmelding er ikke nødvendig, men vi sætter pris på et praj om du/I kommer, på marh@tjele.com.
Høj kvalitet! Hvad siger vores patienter om os på Trustpilot?
Vores høje score på Trustpilot forpligter os til at leve op til vores kvalitet gennem 35 år, med at behandle afhængige for deres alkohol, kokain, pille, spil- eller medicinmisbrug.
Har du spørgsmål til Skringstruphus eller til vores behandlingstilbud?
Ring til os – det er uforpligtende.
Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.
Søren Elbæk
Rådgiver hos Tjele
Send os en e-mail
Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.
Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.
Senest opdateret 14/09/2026










