Hallucinogener

Udgivet d. 30/07/2026

Typer, misbrug og vejen til behandling

Hallucinogener er en gruppe af rusmidler, der forandrer sansning, tidsopfattelse og bevidsthed. De bliver også kaldt psykedeliske stoffer, og de bruges typisk sjældnere og mere spredt end fx alkohol, hash eller kokain. Men selvom fysisk afhængighed er usædvanlig, kan brugen udvikle sig til et problematisk mønster, der går ud over hverdag, relationer og mental sundhed.

Heart Heart

Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?

70 20 40 80

Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder

Heart Heart

Hvad er hallucinogener?

Hallucinogener påvirker primært hjernens serotoninsystem og skaber en “rus”, hvor sanseindtryk forstærkes eller forvrænges. Farver, former og lyde kan opleves anderledes, tidsfornemmelsen kan forsvinde, og grænsen mellem én selv og omgivelserne kan føles udvisket. Oplevelsen kaldes ofte et “trip” og er stærkt afhængig af “set og setting” – altså brugerens sindstilstand og de fysiske og sociale rammer. Det gør virkningen svær at forudsige: samme stof kan give en euforisk oplevelse for en person og en angstfyldt eller decideret skræmmende oplevelse (et “bad trip”) for en anden.

Forskellige typer hallucinogener

Der findes en bred vifte af hallucinogene stoffer. De mest udbredte i Danmark er:

  • LSD – et kraftigt, syntetisk fremstillet stof, der sælges som papirstykker (frimærker), tabletter eller dråber. Selv meget små mængder kan give en intens rus, der varer 8-12 timer.
  • Psilocybinsvampe – naturligt forekommende svampe, hvor blandt andet spids nøgenhat vokser vildt i Danmark. Virkningen kommer fra stoffet psilocybin.
  • Ketamin – oprindeligt udviklet som bedøvelsesmiddel og stadig brugt i medicinsk sammenhæng. I rekreativ brug kan det give en drømmelignende, dissocierende rus.
  • DMT – et syntetisk eller naturligt tryptamin, der findes i blandt andet ayahuasca-planten, og som giver en kort men meget intens virkning.
  • Meskalin – stammer fra bestemte kaktusarter og har historisk været brugt i religiøse ceremonier.

Fælles for gruppen er, at virkningen og risikoen varierer meget fra stof til stof, og at nye syntetiske varianter løbende dukker op på markedet.

Høj kvalitet! Hvad siger vores patienter om os på Trustpilot?

Vores høje score på Trustpilot forpligter os til at leve op til vores kvalitet gennem 35 år, med at behandle afhængige for deres alkohol, kokain, pille, spil- eller medicinmisbrug.

Heart Heart

Hvordan udvikler et misbrug af hallucinogener sig?

De fleste hallucinogener giver ikke fysisk afhængighed på samme måde som alkohol eller opioider. Alligevel kan brugen glide over i et misbrug, hvor det ikke handler om, hvor ofte stoffet bruges, men om hvilken plads det får i livet. Tegn på et begyndende eller udviklet misbrug kan være:

  • Svært ved at sige nej, selv når det går ud over arbejde, uddannelse eller relationer
  • Stigende tolerance og behov for større mængder for at opnå samme effekt
  • Brug som flugt fra svære følelser, angst eller ensomhed
  • Ændret humør, søvnproblemer eller tegn på angst og uro efter brug
  • Isolation fra familie og venner samt hemmeligholdelse af forbruget

Nogle blander desuden hallucinogener med alkohol eller andre stoffer, hvilket øger risikoen for kraftige psykiske reaktioner og gør et blandingsmisbrug relevant at tage hånd om i sin helhed.

Slang og gadenavne for hallucinogener

Som pårørende kan det være svært at opdage et misbrug, hvis man ikke kender de udtryk, der bruges om stofferne. Nogle af de mest almindelige gadenavne er “syre” og “frimærker” for LSD, “tryllesvampe” eller bare “svampe” for psilocybinsvampe, og “K” eller “Special K” for ketamin.

Du kan finde en mere komplet oversigt over gadenavne og slangudtryk for narkotiske stoffer i vores leksikon over narkotiske stoffer og slang.

Er du pårørende til en, der bruger hallucinogener?

Det kan være svært at vide, hvordan man bedst støtter en person med et misbrug, uden selv at gå ned med. Hos Tjele møder vi ofte pårørende, der har prøvet alt det “rigtige” og alligevel føler sig magtesløse.

Læs mere om at være pårørende til en stofmisbruger, og hvordan du kan hjælpe uden at miste dig selv.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at ringe til os og høre, hvordan vi kan hjælpe dig.

Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Gitte Søndergaard
Rådgiver hos Tjele

Send os en e-mail

Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.

Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.