Sørens historie: Den pæne mand, som drak alkohol på jobbet

Udgivet d. 07/10/2026

Sørens historie som funktionsalkoholiker

Du kender måske typen. Kollegaen, der altid møder op, holder styr på tallene og har overskud til andre. Det var Søren Elbæk. Han var direktør for et kursuscenter i Midtjylland med 12 medarbejdere – og i mange år skjulte han et alkoholmisbrug på jobbet.

“Jeg var den ordentlige mand, der havde styr på alt. Men hvis man kunne åbne en luge og kigge ind i min sandhed, ville man se, at jeg godt vidste, at jeg var alkoholiker.”

Er du bekymret for en funktionsalkoholiker i dit liv eller på din arbejdsplads? Få rådgivning her.

Heart Heart

Har du selv eller en af dine kære brug for hjælp?

70 20 40 80

Ring anonymt til os døgnet rundt og hør om dine muligheder

Heart Heart

Funktionsalkoholiker – når ingen ser problemet

Allerede som 16-17-årig mærkede Søren, at hans forhold til alkohol var anderledes end vennernes. Han kunne drikke meget og fik sjældent tømmermænd. Senere blev arbejdspladsen det perfekte dække. På kursuscenteret var alkohol en naturlig del af hverdagen, og fordi han boede på stedet, skulle han aldrig køre hjem.

“Der var mange gode grunde til at drikke i den stilling og funktion, jeg havde. Jeg havde hele tiden et alibi for at drikke i det synlige rum på arbejdspladsen.”

Søren passede sit job. Udefra så alt normalt ud. Det er netop det, der kendetegner en velfungerende misbruger: Misbruget gemmer sig bag et liv, der ser ud til at fungere.

“Der er den her myte om alkoholikeren, der tumler rundt, vælter borde og skaber ballade. Jeg var fuldstændig kontrolleret. Den pæne mand.”

Indeni så det anderledes ud. To år før behandlingen blev Søren skilt – noget han i dag ser som et symptom på misbruget.

“Til det allersidste forsøgte jeg at opretholde kontrollen over en normal tilværelse. Men indvendigt var jeg fuldstændig fortabt,”

Høj kvalitet! Hvad siger vores patienter om os på Trustpilot?

Vores høje score på Trustpilot forpligter os til at leve op til vores kvalitet gennem 35 år, med at behandle afhængige for deres alkohol, kokain, pille, spil- eller medicinmisbrug.

Heart Heart

Opkaldet, der ændrede alt

En lørdag i januar 2005 sad Søren alene derhjemme med en flaske vodka. Han tog telefonen og ringede selv til Behandlingscenter Tjele. Han foreslog at starte i behandling d. 8. maj. Medarbejderen i telefonen sagde ja – men tilføjede ét ord: “Senest.”

Efter opkaldet fortsatte Søren med at drikke. Få dage senere kørte hans bror ham til Tjele, hvor han var i alkoholbehandling i fem uger.

At blive ædru løste ikke alle problemer. Men livet blev ægte. “Man skal ikke bilde ædru alkoholikere ind, at nu bliver de lykkelige. Livet indeholder stadig problemer. Men det bliver autentisk,” siger Søren. Læs mere om, hvordan et nyt liv som ædru alkoholiker kan se ud.

I dag arbejder Søren selv hos Tjele, hvor han hjælper andre mennesker med alkoholproblemer.

Hør Søren fortælle sin historie

Sørens råd til ledere og kolleger

Søren har aldrig oplevet en arbejdsgiver reagere negativt på, at en medarbejder vil i behandling. Til gengæld har han set medarbejdere drikke videre, indtil de til sidst blev fyret. Derfor er hans råd at sige noget – hellere i dag end i morgen:

“Prøv med sandheden. Måske skal du bare lægge en hånd på skulderen af vedkommende og sige: Har du ikke et problem? Er der noget, vi skal snakke om?”

Han mener også, at arbejdspladsen skal være tydelig. Hvis alkohol er en naturlig del af hverdagen, bliver det sværere at se – og tale om – et problem. En klar misbrugspolitik giver både ledere og kolleger et fælles udgangspunkt. Du kan også læse mere om misbrug på arbejdspladsen og om at håndtere medarbejdere med misbrugsproblemer.

I dag er Søren rådgiver og bestyrelsesformand hos Behandlingscenter Tjele

Søren fik selv hjælp til at komme ud af sit misbrug. I dag giver han den hjælp videre som rådgiver og bestyrelsesformand på Behandlingscenter Tjele.

Genkender du dig selv eller en kollega?

Du behøver ikke vente, til det går galt. Uanset om du selv drikker for meget, er pårørende eller leder, kan du få en fortrolig snak med os. Ring døgnet rundt på 70 20 40 80, eller kontakt os her.

Er du leder, kan du også læse om Dare to Care – vores rådgivning til virksomheder, der vil støtte medarbejdere med misbrugsproblemer.

Sørens historie er baseret på et interview med Dansk Erhverv.

Search Search

Vil du blive klogere på den svære samtale?

D. 10. november kl. 10.00-10.45 holder Dansk Erhverv, Alkohol & Samfund og Behandlingscenter Tjele et online webinar om alkohol på arbejdspladsen. Her får du konkrete råd til at opdage problemer i tide og hjælpe medarbejderen videre.

Har du spørgsmål om misbrugsbehandling?

Ring til os, hvis du har spørgsmål om misbrug, eller om behandling af misbrug.

Vi har åbent alle dage og døgnet rundt.

Peter Bengtsen
Rådgiver hos Tjele

Send os en e-mail

Skriv til os på nedenstående mailformular, vi vender tilbage den førstkommende arbejdsdag.

Læs om Behandlingscenter Tjeles privatlivspolitik.

Senest opdateret 13/10/2026